Social arv forklaret: Forældres økonomi er i sig selv afgørende for børns muligheder

Vidensoverblik

Oktober 2024

Eksternt bedømt

Nyt forskningsprojekt afdækker et stort element i årsagen til den sociale arv: Analysen viser, at når forældrenes økonomiske ressourcer stiger, så forøger det også børnenes forventede livstidsindkomst markant, Og omvendt fører et fald i forældreøkonomi til lavere indkomst for deres børn. Dermed kan forskerne for første gang isolere en direkte årsagssammenhæng mellem familiens økonomiske ressourcer og børnenes forventede livstidsindkomst og uddannelse.

Forskere bag udgivelsen Sadegh S. M. Eshaghnia, forsker, University of Chicago, James J. Heckman, professor, University of Chicago
Rasmus Landersø, forskningsprofessor, ROCKWOOL Fonden og Rafeh Qureshi, ph.d.-studerende, University of Wisconsin-Madison.

Download vidensoverblik

Nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden og University of Chicago, heriblandt nobelpristager James Heckman, afdækker et stort spørgsmål om baggrunden for social arv: Når børn af ressourcestærke forældre klarer sig bedre målt på bl.a. senere indkomst og uddannelse, skyldes det så først og fremmest forældrenes økonomiske ressourcer, eller skal forklaringen findes i f.eks. forældrenes adfærd og vaner, når de er sammen med deres børn, eller det rent biologiske som f.eks. de gener, børn og forældre deler. Eller kan det forklares med forældrenes uddannelsesniveau eller mængden af kvalitetstid i familien, som f.eks. hvem der hjælper med lektierne osv.?

Kort sagt: Hvor meget af børnenes livsmuligheder afgøres af forældrenes økonomiske muligheder alene, og hvor meget skyldes andre aspekter i familiernes liv?

Det store ”hvorfor?”

Forskere har gentagne gange påvist, at børn fra ressourcestærke familier ofte klarer sig bedre på flere områder af livet end børn fra socialt eller økonomisk udsatte familier^[1^]^[¹^]^[1^] – men uden at kunne svare præcis på det store spørgsmål: Hvorfor?

Flere forskningsstudier har analyseret konsekvenserne af enkeltstående politiske indgreb, der påvirker familiers økonomiske ressourcer, for at undersøge, om der kan påvises en faktisk årsagssammenhæng mellem forældrenes økonomiske ressourcer og børnenes senere livsmuligheder.

ROCKWOOL Fonden har f.eks. kortlagt effekten af Start-hjælpsreformen, der i 2002 sænkede offentlige ydelser til nyankomne flygtninge med op mod 50%. Analysen viste, at børnene i de ”Starthjælp-ramte” familier klarede sig dårligere i skolen end flygtningebørn, hvis familier ikke var omfattet af de lavere ydelser^[2^]. Men resultaterne her omhandler en specifik gruppe børn (flygtninge) og kan dermed ikke anvendes til at konkludere effekter for andre grupper børn i Danmark.

Udsigt til højere indtægt og længere uddannelser

Med indkomstdata for samtlige danske børn fra 1981 og 1982-årgangene (ca. 100.000 i alt) frem til og med 2019 og med tilsvarende data for børnenes forældre kan forskerne nu påvise betydningen af forældrenes ressourcer for en langt bredere befolkningsgruppe.

Og det er i høj grad forældrenes økonomiske ressourcer, der er bestemmende for, hvor meget børnene selv kommer til at tjene gennem deres liv.

Forskernes analyse viser, at når forældrenes økonomiske ressourcer (defineret som deres forventede livstidsindkomst) stiger med én procent, mens børnene er små, så stiger også børnenes egen forventede livstidsindkomst (i gennemsnit) med op til 0,4%. Hvis forældrenes økonomi derimod forringes, har også børnene udsigt til en tilsvarende lavere livstidsindkomst.

Samtidig ser forskerne, at børn i gennemsnit også får længere uddannelser, når deres forældre stiger i indtægt.

Estimerer familiens fremtidige økonomi

En families økonomiske ressourcer er langt mere, end hvad forældrene tjener på et givet tidspunkt. Det handler også om forventninger på kort og langt sigt, og hvilken usikkerhed, der er forbundet med fremtiden. F.eks. kan forældre med en lang videregående uddannelse i gen-nemsnit forventeen anden indkomst senere i livet end forældre med en kort uddannelse. Disse betragtninger fanger man ikke, hvis man kun ser på personers indkomst isoleret over få år.

Derfor måler forskerne ikke blot forældrenes indkomst i et givent år, men estimerer familiens samlede økonomiske fremtidsudsigter (forventede livstidsindkomst). Mens børnene er små, og forældrene er unge, er der nemlig ikke voldsomt store forskelle mellem familiernes indkomst, mens deres fremtidige økonomi vil variere langt mere, og det har betydning for de valg, de træffer, og de muligheder de har i alt fra boligkøb og skolevalg til børnenes fritidsaktiviteter og lektiehjælp.

I analysen måler forskerne effekten af ændringer i familiernes økonomi i form af en række politikændringer og andre ”indkomststød”, som fandt sted gennem børnenes opvækst, som f.eks. skattereformer, ændringer i overførselsindkomster og rentevariationer Alt sammen fakto-rer, som har betydning for, hvor mange penge familien har til rådighed, mens andre aspekter af familiens liv er forholdsvist uændret.

Med disse beregninger kan forskerne for første gang isolere en årsagssammenhæng mellem familiens økonomiske ressourcer på et givent alderstrin og børnenes forventede livstidsindkomst og uddannelse.

Isolerer hovedårsagen til social arv

Det nye forskningsstudie bekræfter, at der er en langt stærkere sammenhæng mellem børnenes muligheder og forældrenes forventede indkomst set over hele livet, end hvis man kun ser på forældrenes disponible indkomst på et givent tidspunkt.

Betydningen af forældres økonomiske ressourcer for børnenes uddannelse og forventede livstidsindkomst gælder især for børn fra ressourcestærke hjem. Men effekten ses også i lavindkomstfamilier – især for de familier, hvor indtægtsstigningen sker, mens barnet er i indskolingsalderen.

Hvorfor effekten er størst, jo yngre barnet er, kan forskerne ikke forklare med disse data. Men det er vist i andre forskningsstudier, at jo stærkere et fundament et barn står på – f.eks. ved tidligt at have et godt sprog og kunne koncentrere sig i en tidlig alder, des lettere bliver det at lære nye ting. Derfor kan tidlige forskelle vokse sig store i løbet af barnets liv.

Figur 1 viser, hvor meget et barns forventede livstidsindkomst stiger, når forældres forventede økonomiske ressourcer stiger med én procent på et givent alderstrin. (blå søjler)

Effekten er mest tydelig, når forældrenes økonomiske ressourcer stiger, mens barnet endnu er lille eller tidligt i skolealderen (hhv. 0-4 og 5-9 år). For hver procent for-ældres økonomiske ressourcer stiger i denne periode af barnets liv, stiger børnenes forventede livstidsindkomst med ca. 0,4%.

I teenageårene er den tilsvarende effekt omkring 0.3%. Selvom effekten her er lavere end tidligere i barndommen, understreger forskningsstudiets resultater, hvor stor betydning familiebaggrund og forældrenes ressourcer har for børns muligheder gennem livet.

Note: Figuren viser hvor mange procent børns forventede livstidsindkomst (blå søjler) og uddannelseslængde (orange søjler) stiger, når forældres økonomiske ressourcer stiger med én procent. Effekterne er udregnet på baggrund af ændringer i forældres ressourcer ud fra udefrakommende begivenheder såsom politikændringer (ændringer i skatte-satser og niveauer af overførselsindkomst) og renteændringer (hvilket påvirker kapitalindkomst). Se under fakta for definitionen af ”forældres ressourcer”, ”børns forventede livstidsindkomst” og ”udefrakommende begivenheder”. Kilde: Egne beregninger med data fra Danmarks Statistik.

Også længere uddannelser

Det samme mønster ses på årsagssammenhæng mellem forældrenes økonomiske ressourcer på børnenes uddannelseslængde (orange søjler).

Også her er effekten størst tidligt i livet og aftager, som børnene bliver ældre. En stigning i forældres økonomi-ske ressourcer i børnehavealderen er forbundet med ca. 0.25% længere uddannelse, mens en tilsvarende stigning i forældres ressourcer sidst i teenageårene er forbundet med ca. 0.18% længere uddannelser.

Betyder mest i toppen af samfundet

Studiet har også undersøgt betydningen af forældrenes økonomiske ressourcer blandt familier med henholdsvis høj og lav indkomst.

Figur 2a viser stigningen i børns forventede livstidsindkomst, når forældres økonomiske ressourcer stiger med én procent. Familier med høj indkomst defineres her som familier, hvor forældrenes indkomst ligger over medianen (mørkeblå søjler).

Forskerne finder, at betydningen af forældres ressourcer er større blandt højindkomstfamilier end for alle familier i gennemsnit (jf. figur 1). Når forældres økonomiske ressourcer øges med én procent, stiger børnenes forventede livstidsindkomst med ca. 0,5 procent.

Dette illustrerer, hvordan særligt børn af velstående for-ældre stadig i dag har bedre fremtidsudsigter end andre børn. Noget, der er med til at forklare den vedvarende chanceulighed mellem børn i Danmark.

Figur 2b viser et tilsvarende mønster for børns uddannelse.

Forældres økonomiske ressourcer påvirker også børnenes uddannelse mere i højindkomstfamilier (mørke orange søjler) end det ses for alle familier i gennemsnit (jf. figur 1). De økonomiske ressourcer er vigtigst tidligt i barndommen og tidligt i skolealderen.

De lyse søjler i figur 2a og 2b viser blandt familier med indkomst under medianen, hvor mange procent børns forventede livstidsindkomst og uddannelse stiger, når forældres økonomiske ressourcer stiger med én procent. Her er mønstret markant anderledes end det ses for alle familier i gennemsnit (jf. figur 1) og for højindkomstfamilier.

Overordnet er forældres ressourcer stadig centrale for den sociale mobilitet, men effekten er lavere end blandt højindkomstfamilier – med en undtagelse: Tidligt i skolealderen er forældres økonomiske ressourcer altså markant vigtigere end på øvrige alderstrin.

Stigning i børns forventede livstidsindkomst og uddannelseslængde, når forældres økonomiske ressourcer stiger med én procent; opdelt på baggrund af forældres indkomst

Note: Figuren viser hvor mange procent børns forventede livstidsindkomst (blå søjler) og uddannelseslængde (orange søjler) stiger, når forældres økonomiske ressourcer stiger med én procent. Effekterne opgjort separat for børn fra lavindkomst familier (familier med indkomst under medianen af familieindkomst) og højindkomstfamilier (familier med indkomst over medianen for familieindkomst). Effekterne er udregnet på baggrund af ændringer i forældres ressourcer ud fra udefrakommende begivenheder såsom politikændringer (ændringer i skattesatser og niveauer af overførselsindkomst) og renteændringer (hvilket påvirker kapitalindkomst). Se under fakta for nærmere oplysninger om opgørelsen af ”forældres ressourcer”, ”børns forventede livstidsindkomst” og ”udefrakommende begivenheder”. Kilde: Egne beregninger med data fra Danmarks Statistik.

Om forskningen

”Transmission of family influence”

Forskningsstudiet undersøger sammenhængen mellem forældres økonomiske ressourcer og børns økonomiske ressourcer, fuldført uddannelse, karakterer fra skolen, kriminalitet og sandsynlighed for at blive teenagemor.

Studiets primære data er baseret på registerdata for 1981 og 1982-årgangene med indkomst oplysninger for forældre og børn frem til og med 2019.

Supplerende analyser er baseret på årgange født fra 1995-1997, da der f.eks. ikke er registerdata med karakterer for de primære årgange. Studiet inddrager også data fra Børneforløbsundersøgelsen til at undersøge sammenhængen mellem forældres ressourcer (f .eks. disponibel indkomst på et givent alderstrin vs. forventet livstidsindkomst på det alderstrin) og forældres investeringer i deres børn (f.eks. tid brugt på at læse sammen og museumsbesøg).

Studiet bidrager med to centrale aspekter:

1) En ny måde at anskue ressourcer og påvirkning af børn

I 2022 beskrev ROCKWOOL Fonden hvordan den sociale arv er markant større, når der fokuseres på forældres forventede økonomiske ressourcer i fremtiden i stedet for de økonomiske ressourcer opgjort på et givent tidspunkt^[3^].

Når forældre skal træffe valg for deres børns fremtid, handler det nemlig om langt mere end indkomst på det pågældende tidspunkt. Økonomiske ressourcer handler også om familiens økonomiske forventninger på kort og langt sigt, og hvilken usikkerhed der er forbundet med fremtiden. F.eks. kan forældre med en lang videregående uddannelse i gennemsnit forvente en anden indkomst senere i livet end forældre med en kort uddannelse. Disse betragtninger fanger man ikke, hvis man kun ser på personers indkomst isoleret over få år.

Det nye studie bekræfter, at der er en langt stærkere sammenhæng mellem børnenes muligheder og forældrenes forventede indkomst set over hele livet end, hvis man kun ser på forældrenes disponible indkomst på et givent tidspunkt.

For at måle de fulde konsekvenser af forskelle i barndommen fokuserer studiet også på børnenes forventede livstidsindkomst i stedet for indkomst på et givent alderstrin.

2) Eksogene indkomststød til forældres økonomiske ressourcer.

Det er gentagende gange påvist, at børn fra ressourcestærke familier ofte klarer sig bedre på mange områder af livet end børn fra udsatte familier. Dette er dog ikke en kausal sammenhæng, da der kan være andre aspekter af familierne, der får nogle børn til at klare sig bedre end andre, end familiens økonomiske ressourcer i sig selv.

For at isolere den kausale påvirkning af forældres økonomiske ressourcer for børns liv kobler studiet en bred vifte af eksogene indkomststød – en række udefrakommende ændringer i forældres forventede livstidsindkomst (såsom skattereformer, ændringer i overførselsindkomster og rentevariation) gennem børnenes opvækst til børnenes forventede livstidsindkomst og uddannelseslængde (målt som års fuldført uddannelse).

Studiet kan herved undersøge, hvordan de ressourcer, forældrene har til rådighed på et givent alderstrin, påvirker deres børn for familier i gennemsnit og på tværs af forskellige grupper såsom lav- og højindkomstfamilier.