Når ikke-vestlige indvandrere flytter ind, flytter danskerne langsomt ud

Vidensoverblik

Juni 2024

Eksternt bedømt

I takt med at andelen af ikke-vestlige indvandrere i et boligområde stiger, flytter flere danskere langsomt væk. Især hvis tilflytterne er fra et fattigt eller muslimsk land og flytter ind i et større boligkompleks. Det er primært ældre danskere, der har tendens til at flytte, hvis indvandrerandelen stiger. Når andelen af ikke-vestlige beboere i et område når 40 pct., bremser fraflytningen af danskere.

Af Marie Louise Schultz-Nielsen

Download vidensoverblik

Indvandrernes påvirkning af beboersammensætningen i forskellige typer boligområder bliver afdækket i en ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed og er baseret på mere end 30 års data.

Den viser blandt andet, at beboersammensætningen i især større boligkomplekser bliver mærkbart påvirket, når ikke-vestlige indvandrere flytter ind. For ejerboligerne trykker det priserne i området.

Påvirkningen kan illustreres i et eksempel med to boligområder: Boligområde A og boligområde B har begge i udgangspunktet 4,7 pct. ikke-vestlige beboere, hvilket svarer til gennemsnittet for andelen af ikke-vestlige beboere i den undersøgte periode.

I boligområde B stiger andelen af ikke-vestlige beboere det følgende år fra 4,7 pct. til 14,7 pct. og øges dermed med 10-procentpoint. I boligområde A stiger andelen ikke, og der er derfor efter fem år stadig en andel på 4,7 pct. ikke-vestlige beboere i boligområdet.

Hvor mange flere danskere er efter fem år flyttet i bolig- område B, som oplevede en markant stigning i andelen af ikke-vestlige beboere, end i boligområde A?

Note: Figuren viser forskellen i fraflyt-ningsmønsteret mellem to boligom-råder, hvor andelen af familier med ikke-vestlig baggrund det første år er hhv. 4,7 pct. og 14,7 pct. Fraflytningen er vist for hhv. 1) alle boligområder, 2) større boligkomplekser og 3) større boligkomplekser, hvor ikke-vestlige indvandrere selv har lav indkomst og kommer fra et lavindkomstland. Den initiale forskel i indvandrerandelen (på 10pct.-pp.) mellem de to bolig-områder er fraregnet.
Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Study Paper nr. 211

Figur 1 viser, at svaret er 1,1 pct., hvis man betragter Danmark, som helhed. Det er en ret beskeden fraflytning som skyldes, at i parcelhuse og mindre boligkomplekser fører en øget indvandrerandel ikke til at flere danskere efterfølgende flytter. Derimod er andelen næsten dobbelt så stor –2,0 pct. – hvis man fokuserer på fraflyt-ningerne fra de større boligkomplekser med mindst 10 familier.

Men danskerne flytter især, hvis de ikke-vestlige ind-vandrere, der flytter til større boligkomplekser, har lav familieindkomst og enten kommer fra et fattigt eller overvejende muslimsk land. I så fald er det 8,8 pct. af de danske beboere, som er flyttet efter fem år. Det er vel at mærke ud over den normale til- og fraflytning, der altid sker i de enkelte boligområder.

Eksemplet her er som sagt en stigning fra en andel ikke-vestlige beboere på 4,7 pct. til 14,7 pct., men analysen viser, at den efterfølgende fraflytningsprocent vil være nogenlunde den samme, hvis det drejer sig om en stigning fra fx 10 til 20 pct., i andelen af beboere der har ikke-vestlige baggrund.

Det er ofte lidt ældre danskere som flytter væk, når indvandrere flytter til

Det er primært den ældre halvdel af danskerne, hvor ’familieoverhovedet’ er 48 år eller mere, som har en større tendens til at flytte fra boligområdet, hvis andelen af indvandrere stiger. Derimod ser det ikke ud til at være afgørende, om ’familieoverhovedet’ har en kort eller lang uddannelse.

Fraflytningen topper, når 4 ud af 10 familier i større boligkomplekser har ikke-vestlig baggrund

Undersøgelse viser også, at den stigende fraflytning blandt danskere i Danmark som helhed topper, når ikke-vestlige indvandrere udgør ca. 30 pct. af befolkningen. I de større boligkomplekser ser udviklingen ud til at forsætte, indtil de ikke-vestlige indvandrerne udgør ca. 40 pct. af befolkningen i boligområdet. Herefter ser udviklingen ud til at vende, så lidt færre flytter. I langt de fleste boligområder i Danmark er andelen af indvandrere under 40 pct. Dette mønster kan være et udtryk for en tilpasning af beboersammensætningen, så når først de mest indvandrerkritiske er flyttet, så betyder yderligere tilgang af indvandrere mindre for danskernes flyttemønster.

Beboersammensætningen ændrer sig mindre end andelen af danskere, som flytter

Ændringen i beboersammensætningen vil være mindre, end andelen af danskere som flytter, fordi nye beboere, der flytter ind, jo også kan være danske. Det er illustreret i Figur 2, som viser forskellen i andelen af danskere i boligområde A og B, hvis andelen af indvandrere blandt de nye tilflyttere i udgangspunktet er henholdsvis 8 pct. på landsplan og 12 pct. i større boligområder. Det ses her, at andelen af danskere i området efter 5 år vil være reduceret med 1,4 pct. i et større boligkompleks, hvis de ikke-vestlige indvandrere tilhører lavindkomstgruppen. For større boligkomplekser generelt og alle boligområder, er andelene lavere.

Undersøgelsen viser også at blandt de nye danske beboere vil flere være yngre, uden børn, og have lav indkomst, mens der ikke er flere med kort uddannelse.

Note: Figuren viser det ændrede bosætningsmønster som følge af danskeres udflytning imellem to bolig-områder, hvor andelen af familier med ikke-vestlig baggrund det første år er hhv. 4,7% og 14,7%. Faldet i andelen af danske beboere er vist for hhv. 1) alle boligområder, 2) større boligkomplekser og 3) større boligkomplekser, hvor ikke-vestlige indvandrere selv har lav indkomst og kommer fra et lavindkomstland. Blandt tilflyttere er andelen af ikke-vestlige familier 8% for alle boligområder og 12% i større boligkomplekser svarende til gennemsnittet i undersøgelsens seneste år. Kilde: ROCKWOOL Fondens Forsk-ningsenhed. Study Paper nr. 211

Huspriserne i boligområdet falder, når andelen af indvandrere i bolig- områder stiger og danskerne flytter væk

Hvis andelen af ikke-vestlige indvandrere stiger med 10 procentpoint falder huspriserne i boligområdet i gennemsnit med 1,7 pct. Det viser en analyse baseret på en ganske lang periode (1992-2017), som både dækker høj- og lavkonjunkturer.

Indvandringens indflydelse på boligdynamikken er tydelig, da tilstedeværelsen af indvandrere påvirker danskernes beslutninger om at flytte. Når der sker en tilstrømning af indvandrere til et bestemt område, kan det øge konkurrencen på det lokale boligmarked og potentielt

føre til stigende boligpriser. Derudover kan indvandrernes tilstedeværelse føre til intern migration mellem for-skellige boligområder, og denne effekt kan have enten en positiv eller negativ indvirkning afhængigt af, hvordan indvandrere påvirker de lokale beboeres mobilitet. Når en stigning af andelen af ikke-vestlige indvandrere i et boligområde medfører, at flere danskere flytter væk, kan det være et centralt argument, der forklarer de negative resultater.

Det er også vigtigt at pointere, at undersøgelsen her fokuserer på udviklingen i huspriserne i boligområdet, altså det helt nære område. Dét at flere indvandrere kommer til landet, kan i sig selv være med til at øge efterspørgslen efter boliger og derfor øge huspriserne på landsplan.

Om undersøgelsen Population:

Alle familier i Danmark i perioden 1987-2017. Undersøgelsen baseres sig på en inddeling af Danmark i næsten 2300 større boligområder konstrueret af Damm og Schultz-Nielsen (2008) som er blevet opdateret frem til i dag, som en del af undersøgelsen. Analyse design: I undersøgelsen følges familiers flytte-mønster over tid. Om familien flytter til et andet boligom-råde, forklares med baggrund i en lang række oplysninger om familien og boligområdets karakteristika, ligesom der korrigeres for regionale effekter over tid. Undersøgelsens resultater bekræftes i en robusthedsanalyse, hvor den initiale boligplacering af flygtninge samt forskelle i størrel-sen af flygtningestrømme over tid bruges som bidrag til tilfældig variation i bosætningsmønsteret for ikke-vestlige indvandrere.