Multinationale selskaber udgør en høj og stigende andel af den økonomiske aktivitet i de fleste vestlige lande herunder også i Danmark. Multinationale selskaber står således for mere end 40 pct. af beskæftigelsen, omkring tre fjerdedele af eksporten og ca. halvdelen af værditil-væksten i den private sektor i Danmark. I det lys er det relevant at undersøge, hvordan forskellige nationale rammevilkår påvirker beskæftigelsen i multinationale selskaber.

På den ene side er det veletableret, at multinationale selskaber er mere produktive og aflønner arbejdskraften bedre end andre virksomheder. På den anden side kan det tænkes, at ansættelse i multinationale selskaber er mere usikker, fordi de lettere end andre virksomheder kan flytte den økonomiske aktivitet til udenlandske afdelinger, fx hvis rammevilkårene i et land bliver bedre end i et andet.

Et nyt studie fra Københavns Universitet og University of Tennessee, som er støttet af ROCKWOOL Fonden, benytter en svensk skattereform fra 2014 som et eksempel på en ændring, der giver bedre rammevilkår i et land, mens der er uændrede vilkår i et andet. På den baggrund undersøger studiet, i hvilket omfang beskæftigelsen steg i svenske virksomheder efter skattereformen på bekostning af beskæftigelsen i danske virksomheder, der er forbundet med de svenske virksomheder. Multinationale firmaer forstås her som firmaer med tilstedeværelse i både Danmark og Sverige, og studiet sammenligner beskæftigelsen i disse firmaer med danske firmaer, der alene er forbundet til svenske firmaer via handelsrelationer.

Svenske virksomheder ansætter flere F&U-medarbejdere

Studiet viser, at svenske virksomheder, der havde tilskyndelse til at øge beskæftigelsen af F&U-medarbejdere, i gennemsnit øgede deres lønudgifter til højtud-dannede medarbejdere ca. 13 pct. efter reformen i 2014, sammenlignet med året før (jf. figur 1). I de efterfølgende år faldt denne effekt en smule, men samlet set er lønudgifterne til højtuddannede medarbejdere steget med 10 pct. i gennemsnit i årene 2014-2016.

Ser man specifikt på svenske virksomheder, der er forbundet med danske virksomheder, enten via han-delsrelationer eller via ejerskab i samme multinationale selskab, finder studiet ligeledes en effekt på ca. 10 pct. for begge grupper.

Danske virksomheder påvirkes forskelligt af den svenske skattereform

Når en svensk virksomhed øger beskæftigelsen af F&U-medarbejdere, kan det tænkes at påvirke de danske virksomheder, der er forbundet med denne virksomhed – enten fordi de handler sammen, eller fordi de er en del af det samme multinationale selskab. Studiet bekræfter dette og viser samlet set en positiv effekt på disse danske virksomheders lønudgifter til højtuddannede. Effekten er af ca. samme størrelsesorden som for de svenske virksomheder – i gennemsnit ca. 13 pct. for årene 2014-2016 (jf. figur 2).

Dette resultat dækker imidlertid over en stor forskel mellem de to grupper af danske virksomheder: De danske virksomheder, der er del af et multinationalt selskab med afdeling i Sverige, oplever et fald i lønudgifterne til højtuddannede – mens dem, der handler med svenske virksomheder, oplever en stigning i lønudgifterne til højtuddannede. Der er med andre ord tegn på, at det alene er de sidstnævnte, der kan ansætte flere højtuddannede medarbejdere som følge af den øgede aktivitet hos de svenske handelspartnere. Det kan fx hænge sammen med, at de svenske virksomheder efterspørger flere varer og ydelser fra danske leverandørvirksomheder. Omvendt falder lønudgifterne – og dermed antallet af højtuddannede medarbejdere – i de danske virksomheder, der er en del af den samme multinationale organisation som de svenske virksomheder.

Omregner man lønudgifterne til årsværk, viser studiet, at den gennemsnitlige svenske virksomhed øgede antal-let af højtuddannede medarbejdere med knap 10 pct., svarende til otte ansatte efter skattereformen. Samtidig førte reformen til, at den gennemsnitlige danske afdeling reducerede antallet af højtuddannede medarbejdere med knap 4 pct., svarende til fire ansatte. Resultatet, kan skyldes, at multinationale virksomheder vælger at flytte produktion af varer og ydelser fra den danske til den svenske afdeling, fordi skattereformen har gjort det billigere at udføre aktiviteterne i Sverige.