Mindrereguleringen af overførselsindkomsterne ophører pr. 1. januar 2024. Denne analyse gør status over de akkumulerede konsekvenser af mindrereguleringer af overførselsindkomsterne i årene 2016-2023.^[1]

Danske overførselsindkomster reguleres hvert år på baggrund af lønudviklingen to år tidligere. Reguleringsmekanismen sikrer således, at værdien af overførselsindkomsterne, over tid, næsten udvikler sig i trit med lønningerne.^[2]

Som bidrag til finansieringen af Skattereformen 2012 besluttedes imidlertid, i en periode, at lade overførselsindkomsterne stige mindre end ellers tilsagt af lønudviklingen. I de seneste 8 år er overførselsindkomsterne derfor steget med en lavere procentsats end normalt.^[3]

Figur 1 viser udviklingen i priser, lønninger og overførselsindkomster siden 2001. Figuren viser desuden, hvordan overførselsindkomsterne ville have udviklet sig uden mindrereguleringen siden 2016. Det gule område angiver forskellen med og uden mindrereguleringen.

Som det fremgår af figuren, er både lønninger og overførselsindkomster steget mere end forbrugerpriserne siden 2001. Dog er lønningerne steget væsentligt mere end overførselsindkomsterne.

Lønningerne stiger generelt hurtigere end overførselsindkomsterne. Dette skyldes, at overførselsindkomsterne normalt reguleres i henhold til lønvæksten to år tidligere, men fratrukket 0,3 procentpoint.

Siden 2016 er lønningerne dog steget markant hurtigere end overførselsindkomsterne. En væsentlig del af denne forskel kan tilskrives mindrereguleringen. Uden mindrereguleringen ville overførselsindkomstsatserne altså, i langt højre grad, have fulgt med lønudviklingen.

Over tid fører en reduceret årlig procentuel stigning altså, i tiltagende grad, til forskelle mellem lønninger og overførselsindkomster. Således har mindrereguleringen betydet, at satserne for overførselsindkomster i 2023 er godt 5 procent lavere end de ellers ville have været.

For en forsørger på kontanthjælp har mindrereguleringen dermed betydet en reduktion i kontanthjælpssatsen på godt 800 kr. om måneden, før skat, svarende til ca. 10.000 kr. om året i 2023.^[4]

Størrelsen på forskelsbeløbet afhænger af ydelsens størrelse. For modtagere af fx dagpenge eller førtidspension med en højere ydelse, er reduktionen således på ca. 1.000 kr. om måneden, altså omkring 12.000 kr. pr. år.

Som figur 1 viste, er det ikke kun lønninger og overførselsindkomster, men også forbrugerpriserne, der er steget siden 2001, og særlig kraftigt i de seneste år. Figur 2 viser udviklingen i indkomsternes købekraft, hvor der tages højde for de seneste års markante prisstigninger.

Den inflationskorrigerede udvikling i figur 2 viser hvordan prisstigningerne har udhulet både lønnens og overførselsindkomsternes købekraft siden 2021. Med aftagende prisstigninger og højere lønvækst, er lønnens købekraft igen steget, og er nu tilbage på niveau med 2019.

Selvom lønningerne er ved at genvinde den tabte købekraft, gælder dette langt fra overførselsindkomsterne. Som figur 2 viser, kan en væsentlig del af det markant større tilbageslag i overførselsindkomsterne, sammenlignet med lønningerne, tilskrives mindrereguleringen.

Uden mindreregulering ville inflationen have udhulet overførselsindkomsternes købekraft til et niveau svarende til 2015. Med mindrereguleringen er overførselsindkomsternes købekraft nu udhulet til et niveau svarende til årene før Finanskrisen 2008-09.

Overførselsindkomsternes købekraft i 2023 er således ramt dobbelt. Dels af inflationen og dels af mindrereguleringen over årene 2016-2023.

De seneste højere lønstigninger vil med tiden komme overførselsindkomsterne til gode.^[5]

Efterslæbet fra mindrereguleringen indhentes imidlertid ikke, men resulterer i en permanent forøget forskel mellem lønninger og overførselsindkomster.

Note: