Mangel på viden om velfærdsstaten

Debatindlæg

Juni 2023

indlæg

 

Dette indlæg blev bragt i Berlingske den 20. juni 2023.

Mangel på viden om velfærdsstaten

 

Bekymringen i regeringskontorerne har ikke været til at tage fejl af: ”Advarselslamperne blinker”, og ”vi står i en skæbnestund for velfærdsstaten” har Statsministeren blandt andet udtalt i et interview i denne avis. Fra min kontorstol i Rockwool Fonden er jeg også bekymret. En ting er, at velfærdsstaten er under pres. Men samtidigt ved vi alt for lidt. Alt for ofte mangler vi (ofte simpel) information om nogle af de vigtigste udfordringer for velfærdsstatens fremtid.

 

Et godt eksempel på det, så vi tidligere i juni. En analyse (som jeg havde udarbejdet) viste, hvordan der aldrig kommer så mange uddannede lærere igen som for bare 10-15 år siden. Lærermanglen er kommet for at blive. Vi har også pædagogmangel. Dog handler denne ikke om mangel på uddannede pædagoger. Der har aldrig været så mange uddannede pædagoger i den erhvervsaktive alder som i dag.

 

Resultaterne blev bl.a. beskrevet i Politiken og i lærernes magasin Folkeskolen. Og selvom jeg som forsker er glad for at kunne bidrage med ny viden, overrasker det mig, at det overhovedet er ny viden. Hvordan kan noget så centralt som antallet af uddannede lærere og pædagoger være blevet overset? Det er ikke raketvidenskab. Tallene er bl.a. offentligt tilgængelige på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Samme analyse viste også, at en stor andel af uddannede pædagoger, lærere og sygeplejersker i den erhvervsaktive alder ikke arbejder med uddannelsesrelevant arbejde. Omsat til ”hænder” udfylder omkring 220.000 uddannede indenfor de tre professioner ”kun” omkring 150.000 fuldtidsårsværk. Manglen på ”varme hænder” er ikke det primære problem – selvom man kan få det indtryk i den offentlige debat. Problemet er i stedet manglen på lyst til at arbejde i de tre professioner.

 

Værst står det til blandt pædagoger. Her er svarende til over 30.000 fuldtidsstillinger enten i arbejde andre steder end kerneprofessionen eller slet ikke i arbejde. Men også dette var ny viden, alt imens vi Mangel på viden om velfærdsstaten INDLÆG 20. JUNI 2023 Af forskningsprofessor Rasmus Landersø, ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed SIDE 2 går op i, om optaget på pædagoguddannelsen stiger eller falder med 500 om året. 500 er peanuts i forhold til 30.000.

 

Årsagerne til frafaldet fra fx lærer-, pædagog- og sygeplejeprofessionerne kender vi ikke. Omfanget af dokumentation nævnes ofte som en grund. Men omfanget af dokumentation fremgår heller ikke i den offentlige debat udover på et overordnet og abstrakt plan. Hvor stor en del af sygeplejerskers arbejdsdag på forskellige afdelinger og hospitaler går med at dokumentere? Hvilke situationer i en pædagogs arbejde skaber dokumentation den største flaskehals? Hvor meget mere tid bruger lærere på at dokumentere i dag i forhold til tidligere?

 

Og vi ved heller ikke meget om den anden side af dokumentation: Hvor meget og hvordan anvendes den indsamlede information? Måske bliver den ekstra dokumentation på hospitaler, dagtilbud og skoler faktisk anvendt til at sikre bedre behandling, omsorg, støtte og undervisning. Måske ikke. Hvem ved?

 

Stort anlagte politiske ambitioner som frisættelse af offentlige institutioner og mindre bureaukrati hjælper ikke, når vi ikke ved, hvad vi har brug for, og hvad vi kan undvære. Vi kan ikke løse velfærdsstatens store udfordringer i blinde.

Relaterede udgivelser

indlæg

Indlæg

Antallet af uddannede lærere er faldet markant, mens der aldrig har været flere uddannede sygeplejersker og pædagoger

Gå til indlægget