Beskæftigelsesfremgangen siden konjunkturvendingen i 2013 har i særdeleshed været drevet frem af en stigning i beskæftigelsen af udenlandsk arbejdskraft og af de lidt ældre på arbejdsmarkedet (se Jonassen, 2019)[4]. Til gengæld har beskæftigelsen ikke ændret sig lige så meget for danske statsborgere under 60 år. Netop dette forhold kan være en væsentlig forklaring på, at lønudviklingen fortsat er moderat.

En hypotese for årsagen til den tilsyneladende moderate lønudvikling er således, at der er flere ledige ressourcer i økonomien end ledighedsprocenten giver udtryk for, og at den moderate lønudvikling i højere grad afspejler kapacitetsudnyttelsen blandt arbejdsmarkedets kernetropper. Nedenfor illustreres, at hvis der tages udgangspunkt i fuldtidsbeskæftigelsesfrekvensen for danske statsborgere mellem 25 og 54 år som mål for arbejdsmarkedets kapacitetsudnyttelse, er den nuværende lønudvikling præcis, som man skulle forvente baseret på udviklingen siden 2008.

En lav ledighed forventes at give højere lønstigninger fordi prisen på arbejdskraft forventes at vokse, når arbejdskraft som ressource bliver mere knap.[2] Udviklingen i figur 1 peger dermed på, at en given knaphed på arbejdskraft efter 2013 giver anledning til mindre lønstigninger end tilfældet var før 2013.

Der er flere mulige forklaringer på denne tilsyneladende ændrede sammenhængen mellem ledighed og lønudvikling, herunder lavere inflationsforventninger [3] eller lønmodtageres større løntilbageholdenhed efter krisen. Udviklingen i figur 1 kunne imidlertid også pege på, at ledighed i den nuværende situation ikke så godt som tidligere måler omfanget af ledige arbejdskraftsressourcer i økonomien.

Figur 2: Lønudvikling og 25-54 årige, der ikke er i beskæftigelse (vurderet på fuldtidsbeskæftigelse)

Note: Andelen af 25 til 54-årige danske statsborgere med bopæl i Danmark, der ikke er i beskæftigelse beregnes som (1 – fuldtidsbeskæftigelsesgraden). Lønudvikling angives ved den årlige ændring i timefortjenesten for virksomheder og organisationer (pct.).

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og jobindsats.dk.

En anden mulig forklaring er, at udviklingen for de 25-54 årige danske statsborgere er et godt mål for den faktiske tilbageværende kapacitet på hele arbejdsmarkedet. Når de ældre og den udenlandske arbejdskraft tages med i betragtning, er det svært at adskille, hvad der er strukturelt, og hvad der er et resultat af konjunktursituationen. De 25–54-årige danske statsborgere er til gengæld en gruppe med en vedvarende tæt tilknytning til arbejdsmarkedet, og udviklingen for denne gruppe kan derfor give et mere sikkert billede af konjunktursituationen i forhold til arbejdsmarkedet.

I forhold til pointen med denne kommentar er det vigtige dog, at hvad end forklaringen er, er konklusionen, at der ikke nødvendigvis er noget paradoksalt i lønudviklingen, og under alle omstændigheder er fuldtidsbeskæftigelsesgraden for de 25-54 årige lige nu tilsyneladende en god indikator for lønudviklingen.