Kulturel imødekommenhed skader hverken integration, trivsel eller fagligt niveau i folkeskolen

Vidensoverblik

Januar 2024

Eksternt bedømt

Ny undersøgelse af danske og svenske skoler finder ingen negativ sammenhæng mellem anerkendelse af kulturel forskellighed og elevernes medborgerlige orientering. Det gælder også for elever med mellemøstlig og nordafrikansk familiebaggrund (MENAPT-elever). På de områder, hvor der overhovedet ses klare sammenhænge, er de positive.

Download vidensoverblik

Et nyt studie af minoritets- og flertalselever i danske og svenske 9.-klasser foretaget af forskere ved Aarhus og Malmø Universitet og støttet af ROCKWOOL Fonden finder ikke støtte for bekymringen om, at kulturel imødekommenhed i skoler skader integrationen.

Hverken institutionelle tiltag som halal-mad, multikulturelle skolefester eller en generel kulturimødekommende atmosfære i klasseværelset hænger sammen med en tendens blandt minoriteter til at vende sig væk og identificere sig mindre med det danske nationale fællesskab. Hverken danske eller svenske elever – fra minoriteter eller majoriteter – får lavere tillid eller bliver mere fordomsfulde i de skoler, der imødekommer forskellighed i elevmassen. De udviser heller ikke mindre opslutning til, interesse for eller oplevelse af at kunne deltage i et liberaldemokratisk fællesskab.

Hvor har skolens kulturimødekommenhed en positiv betydning?

På mange områder gør det faktisk ingen forskel, om skolerne vægter multikulturelle tiltag mere eller mindre, og om der er en inklusiv atmosfære i klassen. Men på de områder, hvor der ses statistisk signifikante sammenhænge, er de langt overvejende positive. Selv om undersøgelsens design ikke muliggør konklusioner om kausale årsager, er flere sammenhænge interessante:

MENAPT-elever har lidt højere social og politisk tillid på skoler med multikulturelle tiltag som halal-mad og lidt mere politisk selvtillid og interesse for politik i klasser, hvor deres kammerater er positive omkring indvandring og kulturel forskellighed.
På trivselsområdet er der en klar positiv sammenhæng mellem elevers selvværd og både skolernes institutionelle kulturimødekommelse (MENAPT-elever) og et kulturelt positivt klassemiljø (ikke-vestlige elever generelt).
Kulturel imødekommenhed går ikke ud over elevernes faglighed. I Sverige går karakterniveauet op for MENAPT-elever i skoler med høj institutionel kulturimødekommenhed og klasser med positivt syn på kulturel diversitet og indvandring. I Danmark ses ingen forskel.
Der ses en lille sammenhæng med lavere national identitet i Sverige – og for danske flertalselever – men ikke for de danske ikke-vestlige elever.
Positive sammenhænge for MENAPT-elever modsvares ikke af negative sammenhænge for flertalseleverne. De får faktisk bedre lærerrelationer, i Sverige lidt højere selvværd og selvoplevet politisk effektivitet, og i Danmark lidt højere politisk selvtillid og interesse for politik.

Er en høj minoritetskoncentration skadelig?

Undersøgelsen så også på elevmassens etniske sammensætning på skolerne. Betydningen heraf var ganske begrænset, især i Danmark.

Der var ingen tegn på negative effekter af “minoritetsenklaver” med hensyn til trivsel og politisk integration og, måske overraskende, heller ikke på elevernes faglige resultater.
En større ikke-vestlig elevandel ser ud til at hænge sammen med lidt højere religiøsitet – men ikke for danske muslimske elever.
Disse elevers nationale identitet styrkes endvidere på skoler med mange ikke-etnisk danske klassekammerater.
Social tillid falder lidt for nogle minoriteter – men ikke blandt hverken majoriteten eller MENAPTelever, der heller ikke får flere fordomme.

Undersøgelsens design

Forskerne bag undersøgelsen har analyseret sammenhængen mellem kulturel imødekommenhed (på både skole- og klasseniveau) og (a) en række mål for elevernes medborgerlige integration, (b) elevernes trivsel og (c) elevernes faglige niveau. Desuden har de undersøgt, om denne sammenhæng er forskellig for elever med forskellig etnisk baggrund (majoritetselever, MENAPT-elever, vestlige minoritetselever og andre ikke-vestlige elever).

Fakta om undersøgelsen

Rapporten ”Kulturel imødekommenhed i skolen og medborgerlig integration” er baseret på en spørgeskemaundersøgelse af 9.-klasseselever fra 75 danske og 65 svenske folkeskoler, hvor mindst en femtedel af eleverne har anden etnisk herkomst. 4.164 elever besvarede spørgeskemaet. Mens tidligere undersøgelser har fokuseret på minoritetselevers relative faglige niveau og trivsel, er denne rapport den første, der også ser på sammenhængen mellem elevernes medborgerlige integration og graden af kulturel imødekommenhed på skoler og i de enkelte klasseværelser. Rapporten er del af det større projekt: ‘When do Children of Immigrants Thrive: How schooling and politics affect civic and educational outcomes’.