1) Ændringer i 2002, 2012 og 2015

Tabel 1 opsummerer lovændringer, der vedrører udlændinges adgang til Danmark omkring de tre ydelsesændringer i hhv. 2002, 2012 og 2015. Tabellen giver ikke et fuldstændigt billede af, hvor mange ændringer, der er sket på området (fx finder Hvidtfeldt og Schultz-Nielsen (2017) 145 ændringer af Udlændingeloven fra 1992 til 2017), og tabellen kan heller ikke bruges til at vurdere, hvilke ændringer, der kan have påvirket tilstrømningen. Det er dog tydeligt ud fra tabellen, at valget af ydelsesændringer som de ”vigtigste” indgreb omkring 2002, 2012 og 2015 i forhold til tilstrømningen af indvandrere forekommer noget tilfældig. Endvidere kan tabel 1 sammenholdes med studiets egen beskrivelse af hvilke andre reformer, der falder sammen med ydelsesændringerne (studiets s. 4 og 5):

A potential issue with studying the 2002 scheme introduction is that two other regulatory changes were implemented at the same time. These changes affected migrants seeking Danish residency through marriage with an existing Danish resident. One legislative change was the introduction of the “24-Year Rule”(…) [and the] other legislative change involved a stricter assessment of marriage-based residence applications even for couples who satisfy the 24-Year Rule.

Altså beskriver studiet kun to (indførslen af 24 års reglen og stramningen af tilknytningskravet) ud af det udsnit på 19 ændringer, som tabel 1 viser.

2) Års- eller kvartalsvariation

Studiet anvender data på årsniveau – altså data, der samler det totale antal opholdstilladelser i et givent år. Konsekvensen er, at det kan komme til at se ud som om, at forskydninger i tilstrømningen til Danmark ligger som umiddelbar konsekvens af ændringerne i 2002, 2012 og 2015, selvom de egentlige forskydninger sker på et helt andet tidspunkt.

Figur 1 illustrerer dette. Figur 1A øverst viser antallet af opholdstilladelser opgjort på årsniveau, og figur 1B nederst viser det tilsvarende bare opgjort kvartalsvist. Den blå linje viser alle opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte, mens den røde linje udelader familiesammenførte. De lodrette streger markerer tidspunktet for ændringerne. Af hensyn til sammenlignelighed med det oprindelige studie, er markeringen af ændringerne sat på samme måde som i studiet i figur 1A, mens markeringer i figur 1B er sat på det tidspunkt, de trådte i kraft. Figur 1A giver – ligesom i studiet – et indtryk af, at ændringerne i 2002, 2012 og 2015 alle falder sammen med hhv. et fald, en stigning og til sidst et fald i antallet af opholdstilladelser.

Men billedet i figur 1B, hvor der vises opholdstilladelser opgjort kvartalsvist, giver et noget andet indtryk. Ændringen i 2002 sker efter et kraftigt fald i antallet af opholdstilladelser, når familiesammenførte inkluderes i opgørelsen (blå linje). Efter en kort stigning, falder antallet af opholdstilladelser igen. Fokuseres der i stedet udelukkende på flygtninge (røde linje), sker der intet fald efter ændringen. I stedet sker der en kraftig stigning fra 2. kvartal til 4. kvartal 2002, og først i 2003 falder antallet af opholdstilladelser. Figur 1B viser heller ingen store stigninger i antallet af opholdstilladelser efter afskaffelsen af starthjælpen med Finansloven i 2012. Faktisk sker der et mindre fald i de efterfølgende måneder, og først i slutningen af 2012 stiger antallet af opholdstilladelser. Stigningen er primært drevet af familiesammenførte (blå linje). Fokuseres der udelukkende på flygtninge (røde linje), stiger antallet først markant i 2014. Endeligt ses det af figuren, at antallet af opholdstilladelser til flygtninge er relativt konstant i året efter genindførslen i 2015. Først i 3. og 4. kvartal 2016 falder antallet af flygtninge. Dog ses det også af figur 1B, at der er et stort sammenfald mellem ændringen i 2015 og antallet af opholdstilladelser, når familiesammenførte inkluderes (blå linje). Men figuren er baseret på tidspunktet for opholdstilladelsen og ikke ansøgningstidspunktet (et punkt vi vil vende tilbage til nedenfor). Da asylbehandlingen tager tid, handler faldet (og alle andre ændringer i figur 1) egentlig ikke om ændringer i tilstrømningen til Danmark på det tidspunkt, men snarere antallet af ansøgninger om asyl og familiesammenføringer i årene før.

3) Antallet af asylansøgninger

Studiet anvender antallet at opholdstilladelser som mål for tilstrømningen til Danmark. Der er dog vigtigt at holde sig for øje, at der i denne periode i gennemsnit er 6-24 måneders ventetid på behandling af sager. Altså vil antallet af opholdstilladelser i fx 2006 primært afspejle antallet af asylansøgninger i 2004 og 2005. Samtidig afhænger antallet af opholdstilladelser ikke bare af, hvor mange, der gerne vil til Danmark, og derfor søger asyl eller familiesammenføring. Det afhænger også af de gældende love og regler om, hvem der kan tildeles opholdstilladelser. Derfor måler antallet af opholdstilladelser og antallet af asylansøgninger i et givent år ikke det samme.

Disse forbehold gælder også, når man sammenholder data på tværs af lande. Eksempelvis har Hvidtfeldt og Schultz-Nielsen (2017) vist, at sagsbehandlingstiden i Danmark faldt markant under flygtningekrisen i 2014 og 2015. Hvis ikke tilsvarende ændringer i sagsbehandlingstiden er sket i vores nabolande, vil dette forskyde hvor mange, der får opholdstilladelser i Danmark i forhold til Norge, Sverige og Tyskland på en måde, som skyldes administrative forhold og ikke lovændringer.

Det er en nærliggende tolkning af studiets overordnede spørgsmål: Er generøse overførselsindkomster en magnet for indvandrere med få færdigheder (Do generous welfare benefits act as magnets for low-skilled immigrants), at det omhandler antallet af asylansøgere – altså hvor mange, der gerne vil til Danmark. Asylpresset.