Kun på enkelte områder klarer mænd sig bedre end kvinder. De tjener i gennemsnit flere penge end kvinder, og de er oftere i arbejdsstyrken. Blandt de 20 procent af lønmodtagerne der tjener mindst, ligger kvindernes gennemsnitsindkomst dog højere end mænds. Altså tjener lavtlønnede kvinder i gennemsnit mere end lavtlønnede mænd. Mænds lønninger er med andre ord spredt mere ud end kvinders. Figur 1 forneden viser disse, og flere, kønsforskelle for forskellige aldersgrupper i dagens Danmark.

Figur 1 viser et øjebliksbillede af gennemsnitsforskelle, som er rent deskriptive, og dermed ikke siger noget om årsagssammenhænge. At figuren viser et øjebliksbillede betyder, at det ikke er de samme personer, som følges igennem hele livet. At forskellene er rent deskriptive betyder med andre ord, at denne analyse ikke kan påvise, at det er det biologiske køn, der er årsag til de observerede kønsforskelle.

Mulige konsekvenser for velfærdsstaten

Uddannelse et af velfærdsstatens kerneområder og en af de største udgiftsposter. Derfor har ulighed i uddannelse ikke kun konsekvenser for den enkelte, men også for velfærdsstatens økonomi. Hvis nogle drenge i tiltagende grad bliver hægtet af uddannelsessystemet, så går samfundet også glip af de positive udfald, så som indtægter via indkomstskatter og reducerede udgifter til sundhedsydelser, som er relateret til uddannelse.

Vedvarende kønsulighed kan også have negative konsekvenser for den sociale sammenhængskraft. Internationalt er det dokumenteret, at der i øjeblikket foregår en øget polarisering mellem kønnene (Burn-Murdoch (2024); Campbell et al. (2024); Reeves (2022)). Mænd og kvinder under 30 år er begyndt at trække fra hinanden ideologisk set, hvilket primært er drevet af at kvinder er blevet langt mere venstreorienterede end mænd siden 2010 (Burn-Murdoch, 2024). Mænd er også mere tilbøjelige til at stemme på populistiske partier, og det kan dokumenteres at en betydelig andel af amerikanske mænd mener, at ligestilling er et nulsumsspil, hvilket vil sige, at kvinders fremgang er sket på bekostning af mænd (Reeves, 2022). Disse tendenser kobles eksplicit i analysen til, at de respektive samfund ikke formår at adressere drenge og mænds reelle problemer indenfor uddannelse, familiedannelse og sundhed.

Både køn og socioøkonomi har betydning

Forskningsprofessor ved Rockwool Fondens Forskningsenhed Rasmus Landersø har tidligere illustreret forskelle i livsforløbet, alt efter hvilken socioøkonomisk status en person har (Landersø, 2017). I stedet for at opdele befolkningen efter køn, opdeler Landersø befolkningen i tre grupper efter moderens uddannelseslængde. Landersø (2017) og nærværende analyse indeholder 5 af de samme nedslag hen over livet.

En direkte sammenligning af de to analyser skal foretages med det forbehold, at der er forskel i opgørelsesårene og muligvis også mindre forskelle i selve definitionerne af nedslagene. Datakilderne er dog de samme. Derfor kan de to analyser give en indikation af, i hvilke dimensioner nogle af forskellene er størst: på tværs af køn uanset socioøkonomi eller på tværs af socioøkonomi uanset køn. En sådan sammenligning viser, at der er større kønsforskelle i hvorvidt man har modtaget en dom end der er forskelle på tværs af socioøkonomi, som målt ved morens uddannelseslængde. Omvendt er der større forskelle på tværs af socioøkonomi i, om man som nyfødt bliver indlagt på en neonatal afdeling, opnået uddannelseslængde, lønindkomst og tilknytning til arbejdsstyrken end der er kønsforskelle. Yderligere analyser i dette vidensoverblik viser desuden at mænd rammes hårdere end kvinder på en række dimensioner af at være enlige. Disse aspekter kan være relevante, hvis vi ønsker at forstå mekanismerne bag forskellene, samt hvor en eventuel indsats for at mindske den dokumenterede ulighed skal sætte ind for at have størst effekt.

Sammenlignes enlige mænd med ikke-enlige mænd og enlige kvinder med ikke-enlige kvinder, er der er større forskelle blandt mændene på en række parametre; fra domme som 25-årig, til uddannelseslængde, indkomst, tilknytning til arbejdsstyrken og dødelighed, jf. Tabel 1. En mand der er enlig som 40-årig tjener således i gennemsnit 96.000 kr. mindre om året som 54-årig end en mand, der ikke er enlig som 40-årig. Blandt kvinder er denne forskel 7.000 kr.

Andre kønsforskelle er blevet større fra 1980’erne til i dag. Andelen af 40-årige, der bor med en partner eller har børn, er for begge parametre faldet for både mænd og kvinder, men faldet er størst for mænd. I 1985 boede 2,1 procentpoint flere 40-årige mænd end kvinder uden en partner. I 2020 var forskellen steget til, at 3,8 procentpoint flere 40-årige mænd end kvinder boede uden en partner. I forhold til andelen af 40-årige med børn var der i 1985 7,8 procentpoint flere kvinder end mænd, der havde et eller flere børn. I 2020 havde 11,6 procentpoint flere 40-årige kvinder end mænd et eller flere børn.