Den udmelding frembringer et deja-vu, da det lyder næsten identisk med det, statsminister Mette Frederiksen sagde, da hun som beskæftigelsesminister søsatte den store reform fra 2013 , hvor udgangspunktet var, at personer under 40 år ikke skulle have førtidspension.

Derfor her en opfordring: Gentag ikke fortidens fejl. Reformen led en krank skæbne, hvor unge i stedet blev sat på langvarige udredningsforløb som ikke førte til hverken uddannelse eller beskæftigelse.

En række rapporter har dokumenteret, at selvom der er mange veje til førtidspension, er fællesnævneren langvarige og svære sociale og helbredsmæssige problemer.  Det er problemer med en social slagside, der vender den tunge ende nedad, og som især er massive i Danmarks yderkommuner.

Derfor er det ikke overraskende, at der ikke findes quick-fixes, som fx at stoppe tilgangen til førtidspension. Samtidig ved vi, at beskæftigelsesindsatser for unge, der allerede har været uden job i årevis, kun hjælper i meget begrænset omfang. Løsningerne findes derfor næppe i Kaare Dybvads værktøjskasse, men i højere grad indenfor social-og uddannelsesområdet.

Hvis ministeren for alvor ønsker at vende udviklingen, kræver det is i maven og ny viden om tilpassede indsatser til forskellige grupper af unge. Det vil formentlig også kræve en stor pose penge – og ikke mindst et tæt samarbejde og uddelegering af opgaver til nogle af Dybvads ministerkolleger.