For nylig har beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) advaret om, at Dansk Erhverv fører en »skræmmekampagne« for at få mere udenlandsk arbejdskraft til landet.

Flere udlændinge fra tredjelande vil føre til familiesammenføringer og lægge et så stort pres på de offentlige velfærdsydelser, at det vil kunne »ødelægge velfærdsstaten,« sagde han.

Erfaringerne fra gæstearbejderne i 1960erne og nyere grupper af studerende fra blandt andet Nepal og Bangladesh spøger i debatten.

Men det er også grupper, der adskiller sig markant fra de udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde.

Et mere retvisende billede kan hentes i erfaringerne fra 00erne, hvor udlændinge kom til Danmark på erhvervsordninger uden de høje lønkrav, der gælder i dag.

Ligner til forveksling danskerne

I en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden viser vi, at disse udlændinge og deres partnere klarer sig aldeles godt i Danmark.

Størstedelen af gruppen, der kom til Danmark i 00erne på erhvervsordninger, forlod dog relativt hurtigt landet igen: Kun 30 procent er fortsat i Danmark 12 år efter deres ankomst.

Blandt dem, der er blevet, har 27 procent opnået dansk statsborgerskab og 78 procent er i beskæftigelse. Samtidig er det kun 12 procent, der modtager overførselsindkomst ud over SU eller familieydelser. Det tilsvarende tal for danskere i samme alder er 17 procent.

Tolv år efter ankomsten har næsten ni ud af ti ganske rigtigt en udenlandsk partner i Danmark, og knap otte ud af ti har hjemmeboende børn.

Men langt størstedelen af partnerne har selv ophold på erhvervsgrundlag og 79 procent er i beskæftigelse. Det gælder også blandt kvinder fra ikkevestlige lande, hvor beskæftigelsen er 69 procent efter 12 år i Danmark.

Tallene illustrerer, at udlændinge, der kommer til Danmark på erhvervsordninger, adskiller sig fra tidligere tiders gæstearbejdere og indvandrere med flygtninge- eller studieophold.

I forhold til beskæftigelse og brug af offentlige ydelser ligner de til forveksling danskere. Derfor vil de formentlig heller ikke udgøre en betydelig belastning for den danske stat på længere sigt.

Overordnet gælder det, at udenlandsk arbejdskraft hverken gør den gennemsnitlige dansker rigere eller fattigere.

Kan løses på flere måder

Danmark får i de kommende år brug for mere arbejdskraft, ikke mindst i sundhedssektoren.

Disse rekrutteringsudfordringer kan løses på flere måder, og det er et politisk valg, hvordan de skal håndteres.

Udenlandsk arbejdskraft er én løsning, mens fastholdelse af seniorer, omskoling, flere i uddannelse samt bedre muligheder for at tiltrække og fastholde medarbejdere i sektoren er andre.

Det ene udelukker ikke det andet.

Men der er ingen grund til at bruge skræmmebilleder, for meget lidt tyder på, at udlændinge fra tredjelande, der er kommet hertil på erhvervsordninger, vil udgøre en stor belastning for den offentlige sektor på længere sigt.