Lærerforeningens næstformand beskylder os for at blande æbler og pærer sammen i vores nye forskning. Kritikken er forfejlet.

I Politiken ærgrer Niels Jørgen Jensen, næstformand i Danmarks Lærerforening, sig over, hvad han kalder en »sammenblanding af æbler og pærer«. Hans ærgrelse går på Politikens omtale af ny forskning, som Rockwool Fonden har lavet i samarbejde med Roskilde Universitet og Københavns Universitet, og som jeg selv er medforfatter på.

Vores forskning viser, at når man sammenligner drenge og piger, som får den samme karakter, når de går til eksamen i 9. klasse, så får drengene i gennemsnit 0,4 point lavere årskarakterer. Denne forskel finder vi også, når vi sammenligner ikkevestlige elever med etnisk danske elever med samme faglige niveau, og ligeledes når vi sammenligner elever fra hjem med korte hhv. lange uddannelser.

Der er altså for de tre grupper uoverensstemmelse mellem, hvad en uvildig eksamen vurderer af karakter, og hvad læreren giver i det samme fag. Er man i alle tre grupper, dvs. er man dreng, af ikkevestlig herkomst og fra et hjem med kortuddannede forældre, rammer skævheden tredobbelt. Så får man sammenlagt 1,4 point lavere karakter af sin lærer sammenlignet med en etnisk dansk pige fra højtuddannet hjem, som fik samme karakter ved eksamen.

Det er jo et problem, hvis læreren rammer ’skævt’. Til dels principielt, men også fordi gennemsnitskarakteren fra folkeskolen kan have betydning for, om man kommer ind på den ungdomsuddannelse, man ønsker.

Niels Jørgen Jensen hævder, at vores konklusioner er forkerte. Hans primære argument er, at årskarakteren og prøvekarakteren ikke kan sammenlignes, for de to karakterer har vidt forskellige formål, ikke mindst fordi en af de eksamener, vi analyserer, nemlig dansk læsning, er skriftlig, mens årskarakteren primært gives på baggrund af mundtlig præstation i timerne.

Men vores forskning er ikke begrænset til dansk læsning. Den gælder også for skriftlig matematik, hvor årskarakteren ikke kun er baseret på mundtligt input, men også på skriftlige produkter.

Under alle omstændigheder er kritikken forfejlet, for intentionen med de to karakterer er klar: De skal hver især afspejle, hvor godt eleven lever op til de faglige mål. Det er altså de samme evner, kompetencer og viden, som eleven skal demonstrere, uanset om karakteren stammer fra en årskarakter eller en eksamen.

Lærerens opgave er altså retvisende at vurdere elevens niveau, uanset om vi er i klasselokalet eller til en eksamen, fordi det udelukkende bør handle om de fælles mål for faget.

Vores forskning indikerer, at lærerne ikke når helt i mål med den opgave.

Derfor må man måske overveje, hvordan vi sikrer lærerne de bedste muligheder for at vurdere eleverne og sikre fair bedømmelser både ved eksamensbordet og i klasselokalet?