Vi har tidligere vist, at andelen af 25-54-årige danske statsborgere uden beskæftigelse, hidtil har været en brugbar indikator for lønudviklingen på det danske arbejdsmarked. [1]

Spørgsmålet er om lønnen nu er begyndt at stige hurtigere end hvad der umiddelbart kan forklares af stadigt færre tilbageværende arbejdskraftressourcer.

Figur 1A viser udviklingen i lønstigningstakten på det private arbejdsmarked (DA-området) siden 2008, mens Figur 1B viser udviklingen i andel ikke-beskæftigede 25-54-årige danske statsborgere.

Figur 1A viser en tydelig opadgående tendens i lønstigningstakten. Denne udvikling er imidlertid sket sideløbende med et markant fald i andelen af ikke-beskæftigede, jf. Figur 1B.

Figur 2 viser sammenhængen mellem lønstigningstakten (Figur 1A) og andel ikke-beskæftigede (Figur 1B) siden 2008, hvor seneste datapunkt, 2. kvartal 2022, er fremhævet (trekant).

Som det fremgår af Figur 2, er de seneste lønstigningstakter fortsat i pæn overensstemmelse med sammenhængen mellem løn og andel ikke-beskæftigede siden 2008.

Foreløbigt er der altså ikke tegn på ekstraordinære priskompenserende lønkrav, dvs. lønstigninger ud over hvad der kunne forventes, givet de fortsat færre tilbageværende arbejdskraftressourcer.

Den relativt stabile sammenhæng mellem lønudvikling og andel ikke-beskæftigede er imidlertid udfordret af den aktuelle prisudvikling.

Figur 3A viser udviklingen i løn, kontanthjælp og forbrugerpriser i forhold til 2001. Figuren viser hvorledes forbrugerpriserne siden medio 2021 er steget hurtigere end lønnen, og i særdeleshed kontanthjælpen.

Figur 3B korrigerer for prisudviklingen og illustrerer konsekvensen af de højere priser for realværdien af løn og mange overførselsindkomster, her eksemplificeret ved kontanthjælpssatsen.

I forhold til medio 2021 var reallønnen i 2. kvartal 2022 faldet med 3,7 procent, mens værdien af kontanthjælp var faldet knap 10 procent fra primo 2021 til i juli 2022 (jf. Figur 3B). [2]

Idet ”Kontanthjælp” reguleres på linje med en lang række andre overførselsindkomster, herunder fx dagpenge og sygedagpenge, er ”Kontanthjælp” i Figur 3 også dækkende for udviklingen disse indkomster.

Prisudviklingen indebærer således en væsentlig reduktion i mange realindkomster, herunder særligt overførselsindkomster, der i mindre grad kompenseres for aktuelle prisstigninger (jf. fodnote 2). [3]