Forældrenes orlov før og efter reformen

Ved hjælp af registerdata ser analysen på de første forældre, der har været omfattet af de nye regler i hele året efter barnets fødsel, hvor retten til barselsdagpenge gælder.

Data omfatter foreløbigt et fuldt år for forældre til børn født i enten august eller september 2022, som sammenlignes med forældre til børn født i august eller september i årene 2016-2021.^[8]

Analysen fokuserer på par, hvor ændringen i øremærkningen slår mest entydigt igennem^[9]. Dette gælder samboende forældrepar over 18 år, hvor begge forældre var lønmodtagere^[10] i året inden barnets fødsel, og hvor mindst én af forældrene har anmodet om barselsdagpenge.

Data indeholder ikke information om ubetalt orlov eller ferie. Derfor tager analysen ikke højde for eventuelle ændringer i orlov uden anmodning om barselsdagpenge.

For hvert af årene 2017-2022 viser figur 1.a., for hver dag i barnets første leveår, andelen af mødre, der afholdt orlov. Figur 1.b viser det tilsvarende for fædrene.

Som det tydeligt fremgår af figur 1, har reformen medført markante ændringer i orlovsmønstrene for begge forældre.

Mødre til børn født i 2022 afholdt væsentligt mindre orlov end mødre til børn født i tidligere år, mens fædre afholdt væsentligt mere.

Disse forskelle er særligt udtalte efter uge 37, der angiver tidspunktet, hvor moderen nu kan have afholdt hele sin øremærkede periode, samt den del af orloven, der frit kan deles mellem forældrene.^[11]

Figur 2.a viser udviklingen i den gennemsnitlige orlovslængde i barnets første leveår for henholdsvis mødre og fædre, mens figur 2.b viser fordelingen af orlov mellem forældrene.

Figur 2.a viser, at fædrenes gennemsnitlige orlov steg fra 5,4 uger i 2021 til 8,8 uger i 2022, mens mødrenes orlovslængde faldt fra 39 til 34,5 uger.

Figur 2.b viser at fædres andel af den samlede orlov steg fra 13,6% til 21%.

Reformen øgede også andelen af fædre, der afholdt minimum én dags orlov. Således faldt andelen, der ingen orlov tog, fra 19% til 11%.^[12] Andelen af mænd, som afholdt mindst 11 uger, svarende til den øremærkede periode, steg fra 19% til 44%.

Samlet orlovslængde for barnet

Ændringerne i henholdsvis moderen og faderens orlovsperiode angiver ikke nødvendigvis ændringen i den samlede orlovsperiode set fra barnets perspektiv.

Således vil barnets tid med mindst én forælder være kortere end summen af forældrenes orlov i det omfang orloven afholdes samtidigt af begge forældre.

For hver dag i barnets første leveår viser Figur 3.a andelen af børn, hvor mindst én forælder afholdt orlov. Figur 3.b viser andelen af børn, hvor begge forældre afholdt orlov.

Figur 3.a viser, at andelen af børn, hvis forældre holdt orlov efter uge 37, faldt markant i 2022.

Denne udvikling hænger sammen med det store fald i andel mødre på orlov efter uge 37, jf. figur 1.a, og en mindre stigning i andel fædre omkring samme tidspunkt, jf. figur 1. b.

Uge 37 svarer til det maksimale antal dage med barselsdagpenge, som moderen kan tage. Det skarpe fald i andel børn med orlov tyder således på, at fædre ikke holder orlov efter uge 37 i samme omfang som mødre gjorde før reformen.

Overlappende orlov sker mest i tiden lige efter fødslen, i alle år. Efter reformen er andelen af overlappende barsel lidt højere i 2022 end årene før frem til uge 37.

Figur 4 viser henholdsvis udviklingen i summen af forældrenes orlov og udviklingen i orlovens længde, hvor der tages højde for overlap i forældrenes orlovsperioder.

Fra 2021 til 2022 faldt summen af forældrenes afholdte orlov med 1,1 uge, mens perioden, hvor mindst én af forældrene afholdt orlov faldt med 1,4 uger, svarende til 10 dage.

Ud fra begge mål – med og uden overlap – er den samlede orlovsmængde således faldet, idet mødre har forkortet deres orlov med mere end fædrene har øget deres.

Selvom den samlede periode med barselsdagpenge altså er faldet, udgør reduktion kun en mindre del af den samlede orlovslængde på 43 uger før reformen.

De gennemsnitlige fald i orlovens længde kan dog dække over større fald i nogle familietyper. Det følgende afsnit ser på udviklingen på tværs af familiernes indkomst- og uddannelsesniveauer.

Orlov på tværs af familiernes indkomst- og uddannelsesniveau

Figur 5.a. viser udviklingen i orlov i henhold til familiernes erhvervsindkomst i året før barnets fødsel, mens figur 5.b opdeler familierne på baggrund af faderens højeste uddannelsesniveau.^[13]

Begge figurer viser den samlede orlov fra barnets perspektiv, dvs. fraregnet perioder med overlap i forældrenes orlov.

Figurerne viser tydeligt, at den samlede orlovslængde er faldet mere i familier med henholdsvis lavere indkomst- og uddannelsesniveau.

I familierne med de 25% laveste indkomster faldt orlovslængden fra 2021 til 2022 med 2,3 uger i gennemsnit. Til sammenligning var faldet på 1,1 uge i familier med de 25% højeste indkomster, jf. figur 5.a.

I familier hvor faderen havde grundskole som højest fuldførte uddannelse faldt den gennemsnitlige orlov med 2,6 uger. Til sammenligning var faldet 0,4 uger blandt dem med det højeste uddannelsesniveau, jf. figur 5.b.

Det større fald i familier i med lavere indkomst- eller uddannelsesniveau hænger sammen med at fædrene i disse familier i forvejen afholdt mindre orlov end i øvrige familier.

Jo større en del af de 9 ugers øremærkede orlov mødrene i udgangspunktet tog, desto mere begrænsende var øremærkningen for moderens mulighed for orlov.

Dette er illustreret i figur 6, der viser udviklingen i henholdsvis mødres og fædres orlov på tværs af indkomstkvartiler.

Omfanget af fædrenes orlov er generelt lavere, desto lavere familiens indkomst er, mens mødrenes orlov er omvendt – længere orlov ved lavere indkomstniveauer.

Før reformen var mødrenes orlov længst i familier med lavere indkomst. For mange oversteg længden den maksimale antal uger som mødre kan nu få barselsdagpenge for efter reformen. Hermed blev en større del af disse mødres ret til orlov også begrænset af øremærkningen.^[14]

I familier med højere indkomst tog fædrene således i forvejen en større del af de 9 uger, der efter reformen blev øremærket fædrene. Dermed blev konsekvensen for moderens ret til barsel mindre.

Når man ser på forskelle i barselslængden mellem de forskellige indkomstgrupper, ser man at uligheden er vokset lidt efter øremærkningen, jf. figur 5.a. Dette dækker dog over, at fædrenes og mødrenes orlov hver især blev mere ensartet på tværs af indkomst og uddannelse, jf. figur 6.a og 6.b.

Konklusion

Øget øremærkede barselsdagpenge til fædre har både medført en stigning i længden af fædrenes orlov og i andelen af fædre, der tager orlov.

Den øgede øremærkning har dog også medført fald i længden af mødrenes orlov. Samlet set er dette fald større end stigningen blandt fædre. Således er den samlede orlovslængde faldet. Mens fædrenes andel af orloven er steget fra 14% til 21% fra 2021 til 2022 er orlovens gennemsnitlige længde faldet med 1,4 uger.

Faldet i den samlede orlovslængde er størst i familier med lavere indkomst- og uddannelsesniveauer. I disse familier var mødrenes orlov længst før reformen, og faldt derfor mest som følge af den øgede øremærkning til fædre. Da fædrenes orlov ikke steg tilsvarende faldt den samlede orlov mest i disse familier.

Noter:

[1] Reglerne gælder både fædre og med-mødre. I analysen omtaler vi dog gruppen af ”fædre og med-mødre” som ”fædre” af hensyn til den skriftlige fremstilling.

[2] Anvendelsen af registerdata betyder, at vores analyse er mere repræsentativ end spørgeskemaundersøgelser og kan belyse sammenhænge mellem moderens og faderens orlov.

[3] Det større fald i den samlede orlovslængde end faldet i summen af faderens og moderens orlov (-1,4 uger vs. -1,1 uge), skyldes overlap i de to forældres orlovsperioder.

[4] Før reformen havde lønmodtagere ret til at dele 32 uger frit. 16 uger var til gengæld øremærkede, hvoraf 14 uger var øremærket moderen og 2 uger øremærket faderen.

[5] Indlæg: ” Øremærket barsel kan forværre børns trivsel og udvikling, hvis de nye regler fører til en kortere samlet barsel”: https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/oeremaerket-barsel-kan-forvaerre-boerns-trivsel-og-udvikling/

[6] IZA Discussion Paper No. 15421 Effects of Extending Paid Parental Leave on Children’s Socio-Emotional Skills and Well-Being in Adolescence.

[7] I opgørelsen af orlovsperioder medregnes perioder med anmodning om barselsdagpenge.

[8] Forældre til børn født i enten august eller september sammenlignes for at undgå eventuelle sæsonforskelle eller andre forskelle på forældre til børn født i andre måneder.

[9] De nye regler om barselsdagpenge i 2022 omfatter primært lønmodtagere, og der er undtagelser i øremærkningen for selvstændige, ledige eller soloforældre.

[10] Lønmodtagerstatus defineres ud fra væsentligste indtægtskilde i året før barnets fødsel. I 2/3 af forældreparrene er begge lønmodtager.

[11] Før den øgede øremærkning af barselsdagpenge kunne mødre afholde op til 46 uger med barselsdagpenge. Faldet i andelen af mødre med orlov fra uge 37, og stigningen i andel fædre, viser altså, at mange mødre opbruger deres fulde ret til barselsdagpenge, hvorefter flere fædrene påbegynder orlov.

[12] Den øgede deltagelse blandt fædre ændrer ikke tolkningen af resultaterne, da vi også medregner ikke-deltagende fædre før reformen, hvis moderen optræder i barselsdagpengeregistret.

[13] Konklusionerne er dog de samme ved anvendelse af moderens højest fuldførte uddannelse.

[14] Eksempel: En moder som planlagde at afholde 5 af de 9 ugers barsel, hun ville miste retten til, ville kun se hendes mulighed for orlov forkortet med de 5 uger fra ændringen. Hvis en moder planlagde derimod at afholde 9 uger, ville hun miste muligheden for at afholde hele de 9 uger.