Emigration of Immigrants – A Duration Analysis
Skrevet af: Sanne Schroll
De økonomiske effekter af migration afhænger naturligvis af længden på migrantens ophold i modtagerlandet, og det er derfor vigtigt at opnå viden om migranternes opholdslængde, samt hvilke parametre som påvirker opholdslængden. Dette notat estimerer en varighedsmodel for immigranter, som migrerer til Danmark mellem 1986 og 2005. Baseret på data fra Danmarks Statistik kan varigheden for opholdet for alle immigranter over 15 år, som er immigreret til Danmark i denne periode, udledes. Nogle af immigranter har naturligvis endnu ikke forladt Danmark ved slutningen af denne periode, så data er derfor højrecensurerede. Disse data er i international sammenhæng ganske enestående, da de indeholder information om, hvilke lande immigranterne kommer fra, samt hvilket land en immigrant evt. vælger at emigrere til, hvis han/hun forlader Danmark. Dette betyder at notatet kan skelne mellem retur og videre migration. Varighedsmodellen bruges til at undersøge vigtigheden af færdigheder og immigrant netværk, og hvordan disse afhænger af immigrantens oprindelsesland. Med hensyn til færdigheder viser analysen, at immigranter med højere færdigheder har en højere sandsynlighed for at emigrere, samt at de har en højere sandsynlighed for videre migration i forhold til retur migration. Med hensyn til netværkseffekter viser analysen, at hvis immigranten bosætter sig i et område med en høj andel af immigranter fra samme oprindelsesland som en selv, så falder sandsynligheden for emigration. Hvorimod hvis immigranten bosætter sig i et område med en general høj andel af immigranter, så stiger sandsynligheden for emigration. Endelig viser analysen, at emigrationsraten også afhænger af immigrantens oprindelsesland. Immigranter fra nabolande har således en højere emigrationsrate end andre.
Relaterede udgivelser
Vidensoverblik
Åbning af det danske arbejdsmarked mod øst har været en succes
Gå til vidensoverblikketBog
Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst
Gå til bogenForskningsrapport
De juridiske aspekter vedrørende EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked
Gå til forskningsrapportenForskningsrapport
Has Globalization Changed the Phillips Curve?
Gå til forskningsrapportenSeneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne
Forskningsrapport
Public Sector Ledership
Februar 2025
Vidensoverblik
Gode ledere i det offentlige har teams med lavt sygefravær
Februar 2025
Vidensoverblik
Den danske velfærdsstats begyndelse bremsede økonomisk vækst
Januar 2025
Forskningsrapport
Public spending and inequality – Evidence from the origins of a national redistribution fund
Januar 2025