Forskning har igen og igen vist, hvordan børns liv varierer alt efter deres forældres indkomst. Men forskningen har været begrænset af, at forældres indkomst har været opgjort over en relativ kort periode i børnenes opvækst.

Og mere grundlæggende har fokus i tidligere undersøgelser været på ting, der er foregået. Fx kan vi som forskere se på en families indkomst, mens et barn var 5-15 år. Men hvordan det går over de næste ti år, ved forældre til 5-årige børn jo ikke med sikkerhed, når de skal vælge skole, bopæl, hvor meget de arbejder osv. De valg vi træffer i disse sammenhænge, baseres på vores forventninger til fremtiden.

Når vi ændrer perspektivet og i stedet analyserer, hvordan det går børn alt efter, hvilke fremtidsudsigter deres forældre havde på et givent tidspunkt – fx jobsikkerhed, indkomststigninger eller -fald, mulighed for at låne, syn på samfundets tilstand mere generelt – viser der sig et andet billede. Her er ulighed blandt børn alt efter deres familiebaggrund mere udtalt. Uligheden gør sig ikke kun gældende for karakterer i skolen og fuldførte uddannelser men også for sandsynligheden for at komme ind på en kriminel løbebane og udvise anden risikoadfærd.

Det kan måske lyde godt at sidde som 70-årig med en stor formue og se tilbage på livet. Men det fortæller intet om rejsen dertil. De yngre generationer kan se frem til et større og mere sikkert indkomstgrundlag med færre udsving end deres forældre kunne. Dette skyldes ikke kun, at arbejdsmarkedet og Danmarks økonomi generelt er stærkere i dag end for 30-40 år siden. Det skyldes også den lettere adgang til lån og lavere renter, som giver bedre økonomiske muligheder end tidligere.

Derimod vil konklusionen, ”vi har undervurderet den sociale arv” ikke blive påvirket, hvis de generelle samfundsøkonomiske perspektiver ændres. Dette skyldes, at konklusionen handler om, hvem i en given generation, der klarer sig hhv. bedst og dårligst.

Om man havner i samfundets top eller bund, er stærkt præget af ens forældre. At omkring halvdelen af ulighed i den forventede velfærd gennem livet går igen på tværs af generationer – hvilket primært kan tilskrives social arv i uddannelse – står i stærk kontrast til ambitionen om, at muligheder i livet ikke skal være begrænset af familiebaggrund.

Uligheden skyldes mange faktorer gennem barn- og ungdommen. Vores resultater peger på en gennemgående ulighed i muligheder, som givetvis vil kræve markante og langsigtede indsatser, hvis det skal ændres betydeligt.

Men vores resultater viser også, at man kan opnå velfærdsløft på andre måder. Hvis målet ikke handler om ulighed inden for en generation, men i stedet om, at så mange som muligt skal leve et bedre og mere økonomisk sikkert liv end deres forældre, er vi godt på vej.