Hvis man tænker, at skoletid er lig med bøger i tasken og en lærer ved kridttavlen, så er man i sandhed fra ”en anden tid.” Elever i den danske folkeskole bruger i dag det meste af skoledagen på at se på en eller flere skærme – meget af tiden er der i klasseværelset både gang i fx en projektor og elevernes egne PC’er.

Hele 60% af undervisningstiden foregår med brug af en eller flere typer “skærme”, viser ny forskning fra ROCKWOOL Fonden og Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), der kortlægger den digitale danske folkeskole anno 2025.

Tallet falder dog væsentligt, hvis man ikke regner projektorer som “skærme”, og brugen er meget forskellig fra aktivitet til aktivitet, og klassetrin til klassetrin. Forskningsprojektet viser, at det er vigtigt at vi i den danske kontekst bliver følsomme over for informative nuancer, og hvad vi til daglig mener med “skærme” og “skærmbrug”, for at finde de rette løsninger i børns, unges og læreres skoleliv.

11.160 planlagte observationer i land og by

For at kortlægge præcis hvor meget skærme fylder i dagens folkeskole, tog forskere i 2023/24 ud på 12 skoler i hhv. store og mellemstore byer og i landområder og indsamlede 8.170 stikprøver på tværs af 5.580 skemalagte skoletimer, hvor elever befandt sig i deres lokale. Her noterede de elevers og læreres brug af forskellige typer af skærme – fra pc, mobiltelefoner og tablets til den allestedsnærværende projektor, som i dag næsten helt har fortrængt kridttavlen.

Forskernes kortlægning af den digitale folkeskole viser at:

• 64% af al klasseundervisning rummer mindst en skærm – typisk projektor.
• Ved 26,8% af de skemalagte 11.160 observationer var det ikke muligt at samle data, oftest fordi eleverne slet ikke var i deres lokale.
• Skoledagen er ikke alene bundet til store og borde.
• 61% af elevernes samarbejde (to og to eller i grupper) rummer skærme – typisk elevernes egne PC’er.
• 70% af elevernes individuelle arbejde foregår på en skærm – typisk egne PC’er.
• 40% af leg og hygge rummer mindst én tændt skærm.
• 54,4% af spisning i klassen foregår med en skærm – typisk projektor, som bruges til videofilm eller tv. Dog mest i de yngste klasser – de ældste elever spiser sjældent foran en skærm.

Samlet set fylder skærmene mest i undervisningen på mellemtrinnet (4.- til 6. klasse) og i udskolingen (7.- til 9. klasse. Og det er i høj grad projektoren og computeren, der er tændt i undervisningstiden.

Skolers mobilpolitik virker

Forskerne så sjældent mobiltelefoner/smartphones i undervisningstiden. I realiteten er mobiltelefoner næsten komplet fraværende – forskerne observerede kun brug af mobiltelefoner i 1,6% af alle de planlagte lektioner (jf. figur 3)

Det er bemærkelsesværdigt, da debatten om børn og unges skærmvaner i høj grad handler om netop mobiltelefonens uheldige konsekvenser for børn og unges evne til at koncentrere sig og deltage fællesskaber.  De tilfælde, hvor forskerne observerede, at eleverne brugte deres mobiltelefoner, var det oftest, fordi eleverne brugte telefonen i undervisningen, fx til at filme et fysikforsøg.

Da de deltagende skoler alle i en årrække har haft mobilpolitik, peger resultaterne på, at skolerne i dag er landet på et sæt mobilregler, der fungerer i praksis og har markant effekt.

14% flere digitale end fysiske undervisningsmidler

Siden år 2000 har der været et stort politisk fokus på at indkøbe hardware til folkeskolerne som fx smartboards, projektorer, stationære og bærbare computere og tablets samt digitale undervisningsmidler, hvilket i høj grad har fortrængt den klassiske analoge skolebog, papir og endda fysisk laboratorieudstyr.^[3]

De mest fremtrædende undervisningsmaterialer i skolerne i dag er computere og projektorer, der begge ses mere end dobbelt så hyppigt som fx papir. Samlet set optræder digitale teknologier ca. 8% oftere end analoge skolematerialer – 14% hvis man ikke medregner pebernødder og madpakker i de analoge genstande, man finder på elevers borde.

Den sjældne skolebog

De senere år er der kommet nationalt og lokalt politisk fokus på værdien af fysiske læremidler i folkeskolen, men egentlige fysiske skolebøger optræder kun i 7,5% af forskernes observationer i klasserummet. Bøger er mere sjældne end papir og hæfter. De bruges primært i dansk. Og så er der også skærme til stede i over halvdelen af situationerne.

Oftest arbejder eleverne individuelt med bøgerne og bruger dem fx som opslagsværk eller som frit-læsningsbog i fx danskundervisningens ”læsetid”. I indskolingen bruger læreren ofte en fysisk bog til højtlæsning.

Mange skoler abonnerer nu på e-bøger fx på e-reolen. Så en elev med en tablet eller en klasse, der arbejder selvstændigt på PC’er, kan være i færd med at læse en bog. Bare ikke på papir.

Smartboard bruges ikke så smart

Mange klasselokaler fik i løbet af 2010´erne installeret smartboards, hvilket dengang blev set som lidt af en gamechanger i lærernes mulighed for at forny og tilpasse undervisningen til den nye digitale verden.^[4] Forskerne observerede under deres besøg på skolerne, at der ofte var tekst og/eller tegninger på klassens board, men de så ikke mange lærere, der faktisk anvendte smartboardets egentlige funktioner.

At smartboardet primært bruges til at projicere slides (figur 4), tyder på, at lærerens undervisning siden folkeskolereformen 2014 bygger på mere forhåndsproduktion, enten i form af præfabrikerede slides eller undervisningsmidler, der ligger på læringsplatforme tilpasset Børne og Undervisningsministeriets Fælles Mål, der beskriver, hvad eleverne skal lære i skolens forskellige fag.^[5]

Det kan betyde en mere top-down orienteret formidlingsstil, som gør det nemmere for underviseren at planlægge trin og præsentere information, men som kan begrænse lærerens muligheder for at tilpasse formuleringer eller indhold til øjeblikket eller forfølge input fra dialogen med eleverne.^[6]