Befolkningens samlede arbejdsindsats har ikke været højere de seneste 35 år

Analyse

August 2024

Den danske befolknings samlede arbejdsindsats ligger i disse år på niveau med tiden umiddelbart før finanskrisen, hvor dansk økonomi generelt er blevet betragtet som ”overophedet” med ”fuld beskæftigelse”. I forhold til størrelsen af den arbejdsdygtige befolkning har danskerne dermed ikke lagt flere timer på arbejdsmarkedet i 35 år, end vi gør nu. I forhold til 2008 er det i især de ældre, der har øget deres arbejdsindsats, mens de unges er gået lidt tilbage. De seneste 15 år har arbejdstiden blandt lønmodtagerne været nogenlunde stabil.

Skrevet af Anders Bruun Jonassen

Download analysen som pdf

Debatten om danskernes arbejdsindsats og potentielle udfordringer for de offentlige finansers holdbarhed fortsætter.^[^1]I kølvandet på sidste års udbredte bekymring for udviklingen i danskernes arbejdstid^[^2], har en række analyser peget på, at den nedadgående tendens i arbejdstiden tilsyneladende ikke foregår i det tempo og omfang, man indledningsvis kunne være bekymret for^[^3]. Selvom det er alment accepteret, at der både historisk og internationalt har været en tydelig tendens til lavere gennemsnitlig arbejdstid, peger disse nye bidrag således på, at der ikke har været nævneværdige reduktioner i arbejdstiden blandt danske lønmodtagere i de seneste 15 år.

Den gennemsnitlige arbejdstid er en væsentlig komponent for det beskatningsgrundlag, der afgør mulighederne for de skattefinansierede velfærdsydelser. Der er derfor god grund til, at udviklingen i danskernes arbejdsvilje vedvarende tiltrækker sig megen opmærksomhed. Som det seneste års analysebidrag har illustreret, skal man dog være særdeles varsom med at konkludere på denne arbejdsvilje alene på baggrund af opgørelser for udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid, der kan være påvirket af en lang række faktorer, der ikke nødvendigvis er udtryk for arbejdsvilje.

Samtidigt er den gennemsnitlige arbejdstid ikke den eneste determinant for beskatningsgrundlaget. Ét er således hvor meget de beskæftigede arbejder, noget andet hvor mange der arbejder. Høj beskæftigelse betyder mindre, hvis arbejdstiden er lav, ligesom en høj gennemsnitlig arbejdstid betyder mindre, hvis kun få er i beskæftigelse. Det afgørende er altså kombinationen af disse elementer, arbejdstiden og beskæftigelsesgraden. Tilsammen udgør disse befolkningens samlede arbejdsindsats.

Figur 1 viser udviklingen i befolkningens samlede arbejdsindsats, målt som præsterede timer i økonomien i forhold til befolkningen i ”den arbejdsdygtige alder”, her defineret som 16-67 år^[4^]. Der er tale om det samme datagrundlag for præsterede timer fra Nationalregnskabet, som ansporede den udtalte bekymring for udviklingen i danskernes gennemsnitlige arbejdstid. Til forskel fra opgørelsen af gennemsnitlig arbejdstid, der sætter præsterede timer i forhold til antal beskæftigede, sættes de præsterede timer her i forhold til antal personer i befolkningen i den arbejdsdygtige alder^[^5].

Som det fremgår af Figur 1, er befolkningens samlede arbejdsindsats, ligesom beskæftigelsesgraden, følsom overfor konjunktursituationen. Figuren viser, at den nuværende samlede arbejdsindsats ikke har været højere i de seneste 35 år, og at niveauet i disse år er sammenligneligt med 2008, dvs. året før finanskrisen for alvor ramte det danske arbejdsmarked. Den nuværende arbejdsindsats kan således betragtes som sammenlignelig med en periode i dansk økonomi som man hidtil har betragtet som en periode med ”fuld beskæftigelse” (eller mere end ”fuld beskæftigelse”).

Kilde: Egne beregninger p.b.a. data fra Danmarks Statistik (Statistikbanken: NAN1, BEFOLK1).
Note: ”Den samlede arbejdsindsats” opgøres som det samlede antal præsterede timer i økonomien i forhold til antal personer i ”den arbejdsdygtige alder”, her defineret som antal 16-67-årige.

Figur 1 er, som nævnt, baseret på tal fra Nationalregnskabet med begrænsede muligheder for at følge udviklingen i den samlede arbejdsindsats på tværs af aldersgrupper. Opgørelser for betalte timer for lønmodtagere, hvis beskæftigelse udgør mere end 90% af de samlede præsterede timer i økonomien, viser dog samme billede som opgørelsen baseret på Nationalregnskabet, og giver netop mulighed for at sammenligne, hvordan udviklingen i den samlede betalte arbejdsindsats blandt lønmodtagere fordeler sig på forskellige aldersgrupper i forhold til 2008, hvor den danske beskæftigelse betragtedes som nær sin kapacitetsgrænse.

Figur 2 viser udviklingen i den samlede arbejdsindsats blandt lønmodtagere i alderen 15-74 år, som dækker de aldersgrupper analysen efterfølgende vil opdele udviklingen på^[6^]. Figuren viser dog kun udviklingen tilbage til 2008, hvor lønmodtagerstatistikken (BFL) startede. Som det fremgår, ligner udviklingen i perioden 2008 til 2023 den fra figur 1, der var baseret på tal Nationalregnskabet. Således lå den samlede arbejdsindsats også i denne opgørelse på niveau med 2008, umiddelbart inden Finanskrisen for alvor ramte det danske arbejdsmarkedet.

Kilde: Egne beregninger p.b.a. data fra Danmarks Statistik (Statistikbanken: LBESK60, BEFOLK1).
Note: ”Den samlede arbejdsindsats for lønmodtagere” opgøres som det samlede antal betalte timer blandt lønmodtagere i den pågældende aldersgruppe (15-74 år) i forhold til antallet af personer i befolkningen i den pågældende aldersgruppe (15-74 år).

I figur 3 viser figur 3.A den samlede arbejdsindsats pr. uge pr. person på tværs af aldersgrupper i henholdsvis 2008 og 2023. Figur 3.B viser forskellen i de to år. Figuren viser et stort set uændret omfang i den samlede arbejdsindsats i de grupper, hvor arbejdsindsatsen i 2008 var højest, dvs. blandt de 30-54-årige. I 2023 lå den samlede arbejdsindsats blandt 15-24-årige lavere end i 2008, mens det modsatte gjorde sig gældende for den ældre del af befolkningen, de 60-74-årige.

Figur 3. Samlet gennemsnitlig ugentlig arbejdsindsats for lønmodtagere i forskellige aldersgrupper, 2008 og 2023

Kilde: Egne beregninger p.b.a. data fra Danmarks Statistik (Statistikbanken: LBESK61, BEFOLK1). Note: ”Den samlede arbejdsindsats for lønmodtagere” opgøres som det samlede antal betalte timer blandt lønmodtagere i den pågældende aldersgruppe i forhold til antallet af personer i befolkningen i den pågældende aldersgruppe. Det samlede gennemsnitlige ugentlige timetal er beregnet som samlet antal timer pr. person, delt med 52.

Samlet set dækker stigningen i den samlede arbejdsindsats blandt lønmodtagere (figur 2) således over en forskydning fra den yngste del af befolkningen til den ældste, uden markante ændringer hos de mellemliggende aldersgrupper. Den meget markante stigning i arbejdsindsatsen blandt den ældre del af befolkningen skal oplagt ses i lyset af periodens ændringer i mulighederne for tilbagetrækning, mens den lavere arbejdsindsats blandt de yngste skal ses i sammenhæng med den kraftige stigning i studerende siden 2008.

Som beskrevet udgøres den samlede arbejdsindsats i hver aldersgruppe i figur 3 af kombinationen af, hvor mange der er i beskæftigelse, og hvor meget de der er i beskæftigelse arbejder. Figur 4 viser en dekomponering af forskellen i den samlede gennemsnitlige ugentlige arbejdsindsats fra 2008 til 2023. Således viser figuren bidraget til ændringen i den samlede ugentlige arbejdsindsats fra henholdsvis ændret beskæftigelsesgrad (”Beskæftigelse”) og ændret gennemsnitlig arbejdstid blandt de beskæftigede (”Timer”). Summen af de to bidrag giver den samlede ændring (”Total”) fra figur 3.B.

Kilde: Egne beregninger p.b.a. data fra Danmarks Statistik (Statistikbanken: LBESK61, BEFOLK1).
Note: ”Den samlede arbejdsindsats for lønmodtagere” opgøres som det samlede antal betalte timer blandt lønmodtagere i den pågældende aldersgruppe i forhold til antallet af personer i befolkningen i den pågældende aldersgruppe. Det samlede gennemsnitlige ugentlige timetal er beregnet som samlet antal timer pr. person, delt med 52.

Som det fremgår af figuren, udgøres den lavere samlede arbejdsindsats blandt de yngste aldersgrupper af en kombination af lavere beskæftigelsesgrad og et lavere timeantal blandt de beskæftigede. Tilsvarende gør det sig gældende for den ældre del af befolkningen, at den øgede samlede arbejdsindsats både dækker over øget beskæftigelsesgrad og et øget timetal blandt de beskæftigede. Her er det dog primært en stigning i beskæftigelsesgraden, der ligger bag stigningen i den samlede arbejdsindsats. Således er den markante stigning i beskæftigelsesgraden blandt de 60-64-årige altså indtruffet uden at have medført et fald i den gennemsnitlige arbejdstid blandt de beskæftigede lønmodtagere. For de mellemliggende aldersgrupper, hvor den samlede arbejdsindsats var relativt uændret, peger udviklingen siden 2008 ikke på nævneværdige forskydninger mellem beskæftigelsesgrader og arbejdstid.

Noter:

[1] Se fx https://jyllands-posten.dk/politik/ECE17216600/topoekonom-vil-genantaende-debatten-om- arbejdsmoral-det-er-uansvarligt-at-lade-vaere/

[2] Se fx https://jyllands-posten.dk/politik/ECE16354712/topoekonom-genopliver-kontroversielt- forslag-om-velfaerd/

[3] Se fx ROCKWOOL Fonden (september 2023), De Økonomiske Råd (efterår 2023) og Finansministeriet (november 2023)

[4] Figur A.1 viser at udviklingen for en række forskellige aldersdefinitioner for befolkningen i den arbejdsdygtige alder.

[5]De to opgørelser fokuserer på forskellige aspekter af udviklingen i beskæftigelse, For eksempel vil en person, der går fra at være uden beskæftigelse til et timetal, der er lavere end gennemsnittet, trække den gennemsnitlige arbejdstid ned, men trække målet for den samlede arbejdsindsats op.

[6] Udviklingen for aldersgruppen af 16-67-årige, som i figur 1, fremgår af figur A.2, der også viser udviklingen ekskl. indvandrere og dermed udenlandsk arbejdskraft. Analysens overordnede konklusioner påvirkes i øvrigt ikke af udeladelse af gruppen af indvandrere.

Supplerende figurer

Kilde: Egne beregninger p.b.a. data fra Danmarks Statistik (Statistikbanken: NAN1, BEFOLK1). Note: Den samlede arbejdsindsats opgøres som præsterede timer i økonomien delt med antal personer i den arbejdsdygtige alder. Figuren viser udviklingen i den samlede arbejdsindsats ved 16 forskellige definition af den arbejdsdygtige alder. Der anvendes fire forskellige nedre grænser (15 år, 16 år, 18 år og 20 år) og fire forskellige øvre grænser (64 år, 66 år, 67 år, 70 år).

Kilde: Egne beregninger p.b.a. data fra Danmarks Statistik (Statistikbanken: LBESK60, BEFOLK1).
Note: ”Den samlede arbejdsindsats for lønmodtagere” opgøres som det samlede antal betalte timer blandt lønmodtagere i den pågældende aldersgruppe (hhv. 15-74 år eller 16-67 år) i forhold til antallet af personer i befolkningen i den pågældende aldersgruppe (hhv. 15-74 år eller 16-67 år).