Når det gælder karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, har drenge og piger gennem tiden præsteret forskelligt. Selvom drengene længe har haft føringen i naturvidenskabelige og matematiske fag, så scorer piger samlet set højest på tværs af alle fag og prøver, fordi de ofte er stærkere i de sproglige og mere abstrakte prøveformer. (Egelund m.fl., 2018; Voyer & Voyer, 2014). Men i de seneste år har denne kønsforskel været markant stigende: Pigernes gennemsnitlige forspring i karakterer er næsten fordoblet siden 2008.

Et af folkeskolens grundlæggende formål er at sikre kundskaber og færdigheder til alle på et ligeværdigt grundlag. Men hvis halvdelen af eleverne systematisk sakker bagud, kan det give anledning til bekymring: Lykkes folkeskolen i sin undervisning med at rumme både drenge og piger, eller er der noget strukturelt, som favoriserer et køn over et andet? Hvilke færdigheder er det vigtigt, at folkeskolen lærer børnene, og hvordan skal dette testes?

Denne analyse viser, at de stigende forskelle primært er drevet af to prøver; mundtlig dansk og fællesprøven i naturfag. Årsagen skyldes en ændring af prøveformerne, hvor et eksamensforberedende element er blevet en del af netop disse to prøver. Derimod tyder analysens resultater ikke på ændringer i forskelle mellem drenge og pigers ’kernefaglige’ færdigheder, hvilket de stigende forskelle i karaktergennemsnit ellers umiddelbart kunne give anledning til at konkludere.

De stigende kønsforskelle i eksamenskarakterer har adskillige politiske implikationer. Først og fremmest bør man være bevidst om vigtigheden af prøveformer for elevers præstation til eksamen, og om prøveformen tester den kombination af færdigheder, man ønsker folkeskolen skal lære børnene. Men man må også være bevidst om den kønsmæssige slagside flere og flere af de nuværende prøveformer har, uagtet om det er færdigheder, der er meningsfulde at belønne. Uanset kommer man næppe de stigende kønsforskelle i folkeskolen til livs uden enten at revidere prøveformerne eller sætte ind overfor de elever – som oftere er drenge – der har sværere ved at mestre de færdigheder, som kræves af de nye prøveformer.

Hovedkonklusioner

• Forskellen mellem drenges og pigers karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve er steget med 85 pct. fra 2008-2024. Forskellen er steget fra 0,5 til 0,9 karakterpoint.

• Den øgede kønsforskel skyldes, at pigers karakterer er steget mere end drengenes, og ikke at drengene får lavere karakterer end tidligere.

• En opdeling på tværs af fag viser, at fællesprøven i naturfag står for hele 54 pct. af stigningen og at mundtlig dansk står for 36 pct. Altså tegner de to fag sig for 90 pct. af den samlede stigning i forskellen mellem drenge og pigers karaktergennemsnit.

• Fælles for begge disse prøver er, at prøveformen er blevet ændret hen over perioden, hvor et eksamensforberedende element, som ligger forud for prøvedagen, er blevet tilføjet. I flere uger forinden forbereder eleverne deres mundtlige oplæg til selve eksamen i form af et skriftligt produkt (synopse eller problemstilling).

• Den stigende kønsforskel er tæt forbundet til dette eksamensforberedende element, hvor særligt pigerne ser ud til få væsentlig højere karakterer efter ændringerne. Der ses fx ikke tilsvarende udvikling ved de skriftlige prøver i de samme fag (skriftlig dansk og de skriftlige udtræksprøver i naturfag). Altså ser det ikke ud at være de ’kernefaglige’ færdigheder i de to fag, der er blevet mere forskellige. Der ses dog stigende kønsforskelle for udtræks-prøver i mundtlig historie, kristendom og samfundsfag omkring netop det tidspunkt, hvor et eksamensforberedende element også blev introduceret i disse fag.

• En mulig forklaring på prøveformens betydning er, at de nye prøveformer tester andre færdigheder end tidligere – ; færdigheder, som piger har en relativ styrke i, hvilket har med-ført en stigning i kønsforskellen.

Karakterforskellen mellem drenge og piger er steget markant

Det gennemsnitlige karakterniveau for de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangsprøve har været stigende siden omkring 2008 for både drenge og piger, se figur 1a. Drengenes karakterer er i gennemsnit steget fra 6,2 til 6,7, men pigernes er steget fra 6,7 til 7,6 – næsten det dobbelte af drengenes stigning.

Figur 1b viser, at kønsforskellen i karaktergennemsnit, som svarer til forskellen mellem de to linjer i figur 1a, er steget med 0,4 karakterpoint; fra 0,5 i 2008 til 0,9 i 2024. Den stigende kønsforskel handler dermed ikke om, at drengene præsterer dårligere ved folkeskolens afgangsprøve end hidtil. Pigerne har imidlertid oplevet en større forbedring, hvilket har øget deres forspring. Det er på linje med, hvad andre analyser har fundet, når der måles på afgangsprøverne i grundskolen (BUVM, 2022; KL, 2023; DEA, 2021; Kraka, 2020).

To prøver driver 90 pct. af stigningen

Karaktergennemsnittet vist i figur 1 er baseret på de fem lovbundne prøvefag i 9. klasse, som er de prøvefag alle elever skal op i ved folkeskolens afgangsprøve. De består af: mundtlig dansk, skriftlig dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk og praktisk fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi (naturfag). Se også boks 1 for en nærmere beskrivelse af folkeskolens afgangsprøver.

Figur 2 viser, hvordan kønsforskellen har udviklet sig over tid i hvert prøvefag, og illustrerer særligt tre hovedpointer:

• Kønsforskellen er stort set uændret over tid i tre af fagene – skriftlig matematik, skriftlig dansk og mundtlig engelsk.
• Kønsforskellene i mundtlig dansk og fællesprøven i naturfag stiger meget gennem perio-den. Eksempelvis klarede drenge og piger sig næsten lige godt i fællesprøven for naturfag indtil 2010. Men i de efterfølgende år – og i særdeleshed fra 2017 og frem – er forskellene steget til omkring 1,2 karakterpoint.
• Stigningerne i mundtlig dansk og fællesprøven i naturfag er forskellige. Hvor førstnævnte stiger støt over hele perioden, er sidstnævnte primært drevet af en stor stigning mellem 2016 og 2017.

Set over den samlede periode fra 2008-2024 står mundtlig dansk og fællesprøven i naturfag for hhv. 36 pct. og 54 pct. af stigningen i kønsforskellen, hvilket illustreres i figur 3. Hermed driver disse to prøver 90 pct. af den stigende forskel mellem drenge og pigers karaktergennemsnit.

Ændringer i prøveformen for mundtlig dansk og fællesprøven i naturfag

Både mundtlig dansk og fællesprøven i naturfag har gennemgået en ændring af prøveformen, da de begge har fået tilføjet et eksamensforberedende element, hvor eleven kan bruge 1-2 måneder på at forberede sit oplæg til selve eksamenen. Det betyder dermed, at eleven på forhånd ved, hvad han/hun skal op i.

Fællesprøven i naturfag blev ændret fra et år til et andet, hvilket skete fra 2016 til 2017, og dermed netop falder sammen med det markante hop i kønsforskellen vist i figur 2. Foruden det forberedende element ændrede fagpakken sig også og det blev muligt at gå til eksamen i grupper (jf. bilag 1).

For mundtlig dansk blev den nye prøveform introduceret som et alternativ til den eksisterende prøveform i 2007, og den enkelte skole har selv skulle vælge, hvilken af de to prøveformer klasser skulle op i (jf. bilag 1). Altså er ændringen sket gradvist i takt med, at flere skoler har valgt den nye prøveform til. Noget tyder på, at den nye prøveform i dag er blevet den klart mest udbredte. Tilbagemeldinger fra de beskikkede censorer har vist, at denne vælges af 88 pct. af de omkring 2.000 elever, som indgik i rapporten, på tværs af både 9. og 10. klasse (STUK, 2016).

Blandt udtræksfagene finder vi også grupper af prøver med et forberedende element, som analysen inddrager nedenfor. Den ene gruppe er de mundtlige prøver i kulturfagene historie, kristendom og samfundsfag, der har også har gennemgået en ændring af prøveformen. Det skete i 2016, hvor ændringen har store ligheder til fællesprøven i naturfag. Derudover har de mundtlige fremmedsprogsprøver i hhv. engelsk og tysk eller fransk, også haft et forberedende element siden 2007, dog med et noget mindre omfattende skriftligt produkt end fællesprøven i naturfag, mundtlig dansk og prøverne i kulturfagene (jf. bilag 1).

Hvad testes eleverne i ved forskellige prøver?

Overordnet set har folkeskolens afgangsprøver det formål ”…at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for det enkelte fag” (jf. Retsinformation, 2012). Det elevernes skal testes i, skal altså afspejle de faglige mål for det pågældende fag. Disse er fastsat i en bekendtgørelse kaldet ’Fælles Mål’ i daglig tale. Typisk opererer de enkelte fag med 3-4 kompetenceområder (jf. bilag 2).

Udover at fagenes mål og kompetenceområder selvsagt varierer på tværs af fag, tester forskellige prøveformer også forskellige færdigheder. Nogle færdigheder er i direkte relation til de faglige mål, hvorimod andre færdigheder er mere generelle og uden direkte sammenhæng til de faglige mål. Figur 4 opstiller en overordnet forståelsesramme ud for disse to grupper af færdigheder.

Den første overordnede gruppe dækker både over mere grundlæggende færdigheder indenfor ’kernefagligheden’ og over mere abstrakte færdigheder. Men derudover vil der også være en række øvrige generelle færdigheder (den anden overordnede gruppe), som ikke nødvendigvis er en del af de faglige mål, men kan hænge sammen med, hvor godt man tilegner sig faglig viden og demonstrerer denne, og dermed hvilken karakter man får. Disse generelle færdigheder dækker både over kognitive- og non-kognitive færdigheder, og de vil i varierende grad også direkte eller indirekte blive testet ved afgangsprøverne.

De forskellige fag og prøver tester forskellige kombinationer og vægtninger af færdigheder. For eksempel vil sociale kompetencer være mere vigtige i prøver, som indeholder gruppearbejde, og ved selvrettende multiple choice prøver er de fagspecifikke færdigheder i ’kernestoffet’ mere vigtige for at opnå en god karakter. Disse forskelligheder illustrerer bredden i sammenspillet mellem prøveformer og færdigheder – forskellige prøveformer tester og belønner forskellige færdigheder.

Når piger og drenges profiler i de forskellige færdigheder ikke er ens, hvilket tidligere forskning har vist (Gensowski et al., 2020), så vil der også være prøveformer, som hhv. piger eller drenge har en relativ ’fordel’ i. Ændrede prøveformer, der ændrer ved sammensætningen af de testede færdigheder, kan derved påvirke forskellen mellem drenge og piger.

Den nye prøveform: det forberedende element 

Som tidligere nævnt, så har en række prøver ændret deres prøveform ved introduktionen af et forberedende element, hvor eleven over en længere periode arbejder med et selvvalgt emne (dog indenfor et på forhånd trukket fordybelsesområde). Denne type prøveelement tillader en højere grad af faglig fordybelse og tilrettelæggelse og stiller samtidig højere krav til elevens selvdisciplin. Her trækkes altså på nogle andre færdigheder end ved den mere klassiske prøveform, hvor eleven fx trækker en ukendt tekst, forbereder sig kortvarigt og så eksamineres i ét samlet forløb på prøvedagen. Den nye prøveform vil således give mulighed for i højere omfang at demonstrere mere abstrakte fagspecifikke færdigheder og belønne mere generelle færdigheder af både kognitiv (fx koncentration og organisering) og non-kognitiv art (fx vedholdenhed og sociale kompetencer i relation til gruppearbejde).

Ændrede prøveformer eller stigende forskelle i faglighed?

Dette afsnit tester, om de stigende forskelle mellem drenge og pigers karakterer afspejler stigende forskelle i fagenes fagspecifikke ’kernefaglige’ færdigheder, eller om det i stedet kan handle om ændringer i prøvernes fokus på færdigheder, som piger i gennemsnit er bedre til end drenge.

For at teste de to mulige forklaringer, sammenligner vi de stigende kønsforskelle i prøverne mundtlig dansk og fællesprøven i naturfag med udviklingen i øvrige prøver, herunder en række udtræksprøver. Hvis stigningen primært hænger sammen med øgede forskelle i ’kernefaglige’ færdigheder inden for de respektive fagområder, må man forvente at se samme tendens i andre prøver med overlappende fagområder.

Skyldes de stigende forskelle derimod ændret vægtning af, hvilke færdigheder der testes, vil de stigende kønsforskelle i prøverne mundtlig dansk og fællesprøven i naturfag hænge stærkere sammen med andre fag, der også har ændret prøveform og indhold – også selvom disse fag og prøver ikke umiddelbart har noget klart kernefagligt overlap med hhv. dansk og naturfag.

Fællesprøven i naturfag sammenlignet med andre prøver 

Figur 5 sammenligner udviklingen i kønsforskellen for fællesprøven i naturfag med de skriftlige udtræksprøver indenfor samme fag; skriftlig biologi, geografi og fysik/kemi, samt matematik. Disse prøver har ikke skiftet prøveform på nogen substantiel måde i perioden.

Figuren viser ingen stigning i kønsforskellen på de skriftlige naturfaglige prøver. Dermed ser hoppet i 2017 for fællesprøven i naturfag ikke ud til at kunne blive forklaret af ændringer i drenge og pigers kernefaglighed inden for faget. Det underbygger hypotesen om, at det er den ændrede prøveform, der har medført stigningen, og ikke at pigerne har forbedret deres kernefaglige færdigheder indenfor naturfagene mere end drengene.

En anden måde at undersøge det samme spørgsmål på, er ved at tage højde for elevernes præstationer i andre skriftlige prøver, når kønsforskellen i fællesprøven for naturfag udregnes. Her er der mulighed for på elevniveau at tage højde for præstationer hos eleven, som kan være korreleret på tværs af prøverne, fx fordi de bagvedliggende færdigheder er sammenfaldende.

Figur 6 viser resultaterne af denne supplerende analyse (metoden bag er beskrevet i bilag 3). Udviklingen i forskellige kønsforskelle er indekseret til at starte ved 0 i 2008 for bedre at kunne sammenligne disse over de efterfølgende år. Hvis de øvrige præstationer, der tages højde for, ikke hænger sammen med udviklingen i kønsforskellen for fællesprøven, vil den estimerede kønsforskel ikke ændre sig, når der kontrolleres for karakterer i andre fag. Hvis der derimod er en sammenhæng, vil forskellene ændre sig og falde til et lavere niveau, når der kontrolleres for elevernes karakterer i andre fag.

Figurens grå linje viser kønsforskellen i fællesprøven, når der ikke kontrolleres for karakterer i andre fag (svarende til grønne linje i figur 5). Når karaktergennemsnittet for de skriftlige prøver i fysik/kemi, biologi og geografi inkluderes (grøn linje), så ændres udviklingen i kønsforskellen sig ikke nævneværdigt.

Billedet ser dog væsentlig anderledes ud, når karakterer for kulturfagene (historie kristendom og samfundsfag) inkluderes. Dette kan virke kontraintuitivt, da det ’kernefaglige’ indhold ikke overlapper meget mellem kulturfag og naturvidenskabelige fag. De to faggrupper deler imidlertid et andet kendetegn, nemlig, at de begge ændrede prøveform, da kulturfagene i 2016 også fik introduceret et forberedende element og blev ændret til en gruppeeksamen. Denne ændring analyserer vi særskilt nedenfor. I figur 6 ses det, at kønsforskellen påvirkes betydeligt i og efter årene 2016 og 2017, når der kontrolleres for karakterer i kulturfagene (brun linje). Således ser det ud til, at kønsforskellen i fællesprøven i naturfag hænger mere sammen med ændringen i kulturfagene end med naturfaglige kernefagligheder.

Mundtlig dansk sammenlignet med andre prøver

Figur 7 laver en tilsvarende øvelse og sammenligner mundtlig dansk (hvor prøveformen løbende blev ændret til at inkludere et forberedende element) med afgangsprøverne i skriftlig dansk, mundtlig fremmedsprog (engelsk, tysk og fransk) og kulturfagene (kristendom, historie, samfundsvidenskab).

Af Figur 7 ses det, at der ikke er sket en tilsvarende stigning i kønsforskellen i skriftlig dansk, som tester en række færdigheder, der overlapper med mundtlig dansk, men uden et forberedende element. Hvis den stigende kønsforskel skyldtes, at pigerne er ”stukket af” fra drengene, når det kommer til danskfærdigheder, ville vi altså forvente at kønsforskellen i skriftlig dansk også var steget.

Figuren viser også, at forskellene heller ikke er steget i de mundtlige prøver i fremmedsprog i perioden, selvom sproglige færdigheder indgår som et centralt element i prøverne for både mundtligt dansk og fremmedsprog.

Endeligt viser figuren også udviklingen for kulturfagene; prøver, som også er analyserende med fokus på abstrakte færdigheder, og herved kan minde mere om mundtlig dansk. For kulturfagene sker der en betydelig stigning i kønsforskellen mellem 2015 og 2016, hvilket som nævnt ovenfor netop falder sammen med introduktionen af et forberedende element til disse eksamener.

Som ved fællesprøven undersøger vi også, hvordan udviklingen i kønsforskellen for mundtlig dansk ændrer sig, når der kontrolleres for karakterer i andre fag (metoden bag er nærmere beskrevet i bilag 3). Figur 8 viser først, at de mundtlige fremmedsprogsprøver ikke påvirker forskellene. Dernæst viser figuren også, at stigningen ikke påvirkes af kontrol for karakterer i de skriftlige dansk-prøver.

Dette står dog i stærk kontrast til mønstret, når der kontrolleres for præstationer i hhv. kulturfagene og fællesprøven for naturfag. Her reduceres udviklingen i kønsforskellene betragteligt i netop de år, hvor hver af disse prøver får et forberedende element – også selvom, at de faglige kernefærdigheder i naturfag og mundtlig dansk er forskellige. Det ser derfor også ud til, at kønsforskellene i mundtlig dansk hænger tæt sammen med prøveformen og introduktionen af det forberedende element. De stigende karakterforskelle mellem drenge og piger skyldes derfor formentlig ikke ændringer i ændringer i elevernes færdigheder.

Litteraturliste

Beuchert & Nandrup (2015): The Danish National Tests: A Practical Guide. Economics Working Papers, 2014-25

Bloom, Engelhart, Furst, Hill & Krathwohl (1956): Taxonomy of educational objectives. David McKay Company

BUVM (2022): Fagligt gab mellem drenge og piger. Kortlægning og analyse – Fagligt gab i folkesklen og på ungdomsuddannelser. Børne- og Undervisningsministeriet, 2022

BUVM (2024a): Bilag. Blooms Taksonomi. SOP og Teknikfag på HTX. Børne- og Undervisningsministeriet, Emu.dk, htx_teknikfag_SOP og teknikfag_Bilag blooms taksonomi

BUVM (2024b): Taksonomisk beskrivelsesramme for grundfagenes faglige mål på tre niveauer. Grundfagene på erhvervsuddannelserne. Børne- og Undervisningsministeriet, Emu.dk, Taksonomisk_beskrivelsesramme_for_grundfag.pdf

BUVM (2024c): Historisk oversigt over de nationale mål, Børne- og Undervisningsministeriet, Historisk oversigt | Børne– og Undervisningsministeriet

DEA (2021): Dobbelt så mange drenge som piger får meget lave karakterer. Tænketanken DEA, Kristian Thor Jakobsen, april 2021

Egelund, Nordahl & Andersen (2018): Piger og drenge i skolen. Aalborg Universitetsforlag. FULM: Forskningsinformeret udvikling af læringsmiljøer, 2018

Gensowski, Gørtz & Schurrer (2020): Personality Dynamics over the Lifecourse, CEBI working paper 16/20.

Heckman, Stixrud & Urzua (2006): The Effects of Cognitive and Noncognitive Abilities on Labor Market Outcomes and Social Behavior. Journal of Labor Economics, 2006, Vol. 24, No.3

KL (2023): Karaktergab mellem drenge og piger ved folkeskolensafgangseksamen. Kommunernes Landsforening, Jeppe Fribo Dalgaard, april 2023

Kraka (2020): Grundskolen: Pigerne øger fortsat afstanden til drengene. Tænketanken Kraka, Thomas Wilken og Annasofie Marckstrøm Olesen, november 2020

OECD (2015): Skills for Social Progress. The power of social and emotional skills. OECD Skills Studies, 2015

Retsinformation (2009): Bekendtgørelse om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål), BEK nr 748 af 13/07/2009, Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Retsinformation (2012): Bekendtgørelse om folkeskolens prøver, BEK nr 756 af 02/07/2012, Prøvebekendtgørelsen

Retsinformation (2022): Bekendtgørelse om folkeskolens prøver, BEK nr 1224 af 31/08/2022, Prøvebekendtgørelsen

Retsinformation (2024): Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål), BEK nr 1715 af 30/12/2024, Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

STUK (2016): Prøver – Evaluering – Undervisning, Dansk Maj-Juni 2015, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, januar 2016

Voyer & Voyer (2014): Gender Differences in Scholastic Achievement: A Meta-analysis. American Psychological Association, 2014, Vol. 140, No. 4, 1174-1204

Bilag 1. Ændrede prøveformer i folkeskolens afgangsprøve

En række af folkeskolens mundtlige afgangsprøver har ændret prøveform i perioden for analysen. Her gennemgås de prøver, som har ændret sig med hensyn til et forberedende element forud for prøvedagen (jf. Børne- og Undervisningsministeriets prøvevejledninger).

Mundtlig dansk

I 2007 blev der introduceret en alternativ prøveform B til eksisterende prøveform A. Det er skolen, der selv vælger om en given klasse skal op i henholdsvis prøveform A og B.

• Prøveform A: Træk af ukendt tekst/medie, hvorefter eleven har 40 minutters forberedelse til at lave sit prøveoplæg, herunder bl.a. analyse, fortolkning, perspektivering og oplæsning. Der er eksamineres individuelt i 20 minutter inkl. votering. Eneste gældende prøveform før 2007.
• Prøveform B: Omkring 1-2 måneder før prøvedagen trækker eleven et fordybelsesområde, inden for hvilket eleven skal vælge den tekst eller medie, som oplægget til eksamen til tage udgangspunkt i. Eleven skal forberede en synopse med evt. tilhørende bilag, som skal godkendes af læreren senest 2 uger før prøvedagen. Der afsættes 10 lektioner i løbet af undervisningen til forberedelsen og forberedelsen kan ske i grupper. På prøvedagen eksamineres eleven individuelt, som har 10 minutter til sit oplæg efterfulgt af 15 minutters samtale inkl. votering.

Fællesprøven i naturfag

Fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi blev indført som obligatorisk prøve i 2017, og erstattede den tidligere praktiske mundtlig prøve i fysik/kemi.

• Tidligere prøve: Prøven er praktisk mundtlig prøve i fysik/kemi, hvor der trækkes et emne på prøvedagen. Herefter eksamineres eleven individuelt, dog samtidig med andre, i to timer inkl. votering. Prøven var gældende før 2017, dog blev det en mulighed at gennemføre eksamenen som en gruppeeksamen i 2016.
• Ny fællesprøve: Prøven er en tværfaglig prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi, og forudsætter tværfaglig undervisning i de tre fag. Eleven har mulighed for at tage eksamen i en gruppe. Omkring 1-2 måneder før prøvedagen trækker eleven/gruppen et fokusområde, inden for hvilket eleven/gruppen forbereder en problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål, hvor eleverne inddrager et antal undersøgelser og modeller til belysning af den selvvalgte naturfaglige problemstilling inde for det trukket fokusområde. Problemstillingen skal godkendes af alle tre faglærere senest 2 uger før prøvedagen. Eksaminationen foregår enten individuelt eller i grupper og varer 2 timer inkl. Votering. Prøveformen blev obligatorisk i 2017, men i 2016 var den frivillig, hvor ca. 4.700 gennemførte eksamen med den nye prøveform.

De mundtlige prøver i kulturfagene

I 2016 gennemgik de mundtlige udtræksprøver i fagene historie, kristendom og samfundsfag en ændring af prøveformen, som minder meget om den nye fællesprøve i naturfag. Der prøves separat for hver af de tre fag.

• Tidligere prøve: Før 2016 var der tale om en eksamensform, hvor eleven på prøvedagen trækker noget kendt materiale, og herefter har 40 minutters forberedelse efterfulgt af 20 minutters eksamination inkl. votering.
• Ny prøve: Gældende fra 2016. Prøven er praktisk mundtlig prøve, hvor eleven har mulighed for at tage eksamen i en gruppe. Omkring 1-2 måneder før prøvedagen trækker eleven/gruppen et tema, inden for hvilket eleven/gruppen forbereder en problemstilling med tilhørende kilder og produkt. Problemstillingen skal godkendes af lærere senest 2 uger før prøvedagen. Der afsættes 6 lektioner i løbet af undervisningen til forberedelsen. Til prøvedagen har læreren formuleret 2-3 analyserende, fortolkende eller perspektiverende spørgsmål, som eleven får forberedelsestid til på prøvedagen.

Tabel B1 viser et overblik over alle mundtlige prøve med et forberedende element.

Bilag 2. Fagenes kompetenceområder og vurderingskriterier

Hver af folkeskolens afgangsprøver har defineret en række bedømmelses- og vurderingskriterier, som karaktergivningen af elevens præstationer sker i henhold til. De er formuleret med relation til fagets kompetenceområder og faglige mål fra Folkeskolens bekendtgørelse om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) (Retsinformation, 2024).

De ’Fælles Mål’ er løbende blevet ændret over tid, og siden slut 90’erne og op igennem 00’erne er de først blevet udbygget og mere detaljerede og konkrete, for dernæst at gennemgå en større forenkling i 2014, hvor de mere overordnede kompetenceområder og beskrivelser, som er gældende i dag, blev introduceret (BUVM, 2024).

Nedenfor gennemgås de fag, som er relevante for analysen. Beskrivelserne er baseret på de gældende prøvevejledninger fra Børne- og Undervisningsministeriet samt gældende prøvebekendtgørelse (Retsinformation, 2022).

Naturfagene fysik/kemi, biologi og geografi (9. klasse)

De fire kompetenceområder:

• Undersøgelseskompetence
• Modelleringskompetence
• Perspektiveringskompetence
• Kommunikationskompetence

I fagenes mundtlige prøve – fællesprøven i naturfag – testes der indenfor alle fire kompetenceområder. Til de skriftlige prøver testes eleverne i fagbegreber og faglige sammenhænge inden for fagenes færdigheds- og vidensområder samt færdigheder og viden inden for de kompetenceområder, som det er muligt at anvende i ved skriftlige selvrettende prøver. Det betyder, at der for de skriftlige prøver ikke testes i kommunikationskompetencen.

Før 2014 var beskrivelsen af de faglige mål anderledes, og kommunikative færdigheder var ikke skrevet frem som sit eget færdighedsområde, men under de overordnede færdighedsområder indgår fx ”formidle resultatet” eller ”beskrive og forklare…” (Retsinformation, 2009).

Dansk (9. klasse)

De fire kompetenceområder:

• Læsning
• Fremstilling
• Fortolkning
• Kommunikation

Det fremgår ikke direkte i bekendtgørelser og prøvevejledninger, hvilke prøver inden for dansk, tester hvilke kompetenceområder, men der står listet en række vurderingskriterier, som varierer alt efter om det er mundtlig, skriftlig fremstilling eller læsning/retskrivning. Det er vores vurdering ud fra disse beskrivelser: at mundtlig dansk tester inden for alle fire kompetenceområder, herunder at vurderingskriterierne på tværs af prøveform A og B er betydelig overlappende; at skriftlig fremstilling tester inden for alle kompetenceområder undtagen kommunikationskompetencen; at retskrivning og læsning tester inden for kompetenceområderne læsning og fremstilling.

Kulturfagene historie, kristendom og samfundsfag (kun mundtlige) (9. klasse)

Kompetenceområderne varierer med faget:

Historie:

• Kronologi og sammenhæng
• Kildearbejde
• Historiebrug

Kristendom:

• Livsfilosofi og etik
• Bibelske fortællinger
• Kristendom
• Ikke kristne religioner og andre livsopfattelser

Samfundsfag:

• Politik
• Økonomi
• Sociale og kulturelle forhold
• Samfundsfaglige metoder

Vurderingskriterierne kan sammenfattes som følgende 6 punkter:

• Inddrager relevante kompetencemål
• Inddrager og anvender kilder
• Anvender faglige betegnelser og begreber i samtale om det faglige stof
• Redegør fagligt for sine synspunkter
• Inddrager produkter til at understøtte faglige pointer
• Perspektiverer til relevante faglige sammenhænge og områder fra undervisningen og opgivelserne

Fremmedsprogsfagene engelsk, tysk og fransk (kun mundtlige) (9. klasse)

De tre kompetenceområder:

• Mundtlig kommunikation
• Skriftlig kommunikation
• Kultur og samfund

Der er primært fokus på at vurdere elevens kommunikative kompetencer og færdigheder. Ved fagenes mundtlig prøve vurderes der i: at deltage i en samtale; at præsterer og dokumentere indsigt i det selvvalgte emne; at udtale sproget forståeligt; kun for engelsk at udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog; kun for tysk/fransk at udtale med en udtale og intonation, der ligner tysk/fransk sprogtone; at udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog; på tværs af fag at anvende viden og kultur- og samfundsforhold i engelsk/tysk/fransktalende lande.

Bilag 3. Metode og data

I analysen bruges der data om danske elevers karakterer fra folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. Der tages udgangspunkt i de lovbundne prøver og udtræksprøver. Der anvendes data via Danmarks Statistiks forskerordning, herunder også data fra Styrelsen fra It og Læring (STIL).

Population

Elevpopulationen er baseret på elevregisteret (KOTRE) og består af alle elever registreret i 9. klasse pr. 30. september (bestanden) i skoleårene 2001/2002-2023/2024. Hvis eleven er registreret flere gange i 9. klasse, så beholdes den observation, hvor eleven registreres første gang. Der ses bort fra elever, der slet ingen karakterer har registreret i nogle af de prøver, der anvendes i analysen. Elever fra privatskoler og specialtilbud indgår også i populationen, så længe de har aflagt mindst én af de anvendte prøver. Der ses også bort fra elever, som ikke indgår i befolkningsregisteret (BEF) pr. 1. januar i prøveåret eller har uoplyst køn. Populationen udgør i alt omkring 1,4 mio. elever fra 2002-2024.

Karakterer

Der anvendes først og fremmest karakterer fra folkeskolens afgangsprøver (UDFK). Der betinges på, at prøven skal være aflagt på 9. klasseniveau og aflagt i 9. klasse. Der anvendes karakterer for alle de lovbundne prøver og udtræksprøverne, jf. boks 1. Når elevens gennemsnit for de lovbundne prøver beregnes, anvendes samme vægtning, som ved beregning af gennemsnit på afgangsbeviset. Det vil sige mundtlig dansk, mundtlig engelsk, fællesprøven i naturfag alle vægter 1, delprøverne i skriftlig matematik vægter hver 0,5, og ved delprøverne i skriftlig dansk, vægter skriftlig fremstilling 0,5 og retskrivning og læsning hver 0,25.

Grundet Covid-19-pandemien blev prøveafholdelsen i årene 2020-2022 ændret. Det har medført, at prøvekaraktererne helt eller delvist er baseret på ophøjet standpunktskarakterer, hvilket generelt set har medført højere registrerede karakterer. Derfor ses der generelt bort fra disse år i analysen.

Regressionsanalyse

Den supplerende analyse bag figur 6 og 8 er baseret på resultater fra en lineær regression. I regressionsanalysen estimeres kønsforskellen med og uden kontrol for resultater i andre prøver for en give prøve. Der estimeres to forskellige lineære regressionsmodeller; i) en model uden andre kontroller end køn og ii) en mode, hvor der udover køn, kontrolleres for en anden karakter:

Hvor 𝑒𝑙𝑒𝑣𝑠𝑐𝑜𝑟𝑒𝑖 er elevens resultatet i den prøve, som kønsforskellen skal estimeres for, 𝑝𝑖𝑔𝑒𝑖 er en dummy for om eleven er en pige, og estimatet af 𝛽1 svarer til pigers gennemsnitlige resultat fratrukket drenges gennemsnitlige resultat. I regressionsligning 2) er 𝑒𝑙𝑒𝑣𝑠𝑐𝑜𝑟𝑒_𝑎𝑛𝑑𝑒𝑛𝑝𝑟ø𝑣𝑒𝑖 elevens resultat i den prøve, der kontrolleres for (hvis den er baseret på flere prøver anvendes et gennemsnit). Fodtegnet i refererer til eleven. Regressionernes estimeres separat.

Appendiks