Sund Skole Nettet
Sund Skole Nettet har eksisteret siden 2008 og omfatter mere end 100 danske folkeskoler. Initiativet er startet af ROCKWOOL Fonden, som på baggrund af skolernes behov løbende støtter udviklingen af nye sundhedsinitiativer og undervisningstilbud. Sund Skole Nettet ledes af en bestyrelse, som vælges blandt skolernes repræsentanter i det landsdækkende netværk. Netværket mødes hvert år og samler repræsentanter fra de lokale skolenetværk og medlemsskolernes sundhedsudvalg.
Sund Skole Nettet tager udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb og tilbyder sine medlemsskoler en række målrettede og professionelle værktøjer og undervisningstilbud, som imødekommer specifikke sundhedsudfordringer inden for både fysisk og mental sundhed. Takket være ROCKWOOL Fondens finansiering af udgifter til udvikling og evaluering mv. kan alle tilbuddene erhverves til kostpris.
Hvad nu?
Projektet blev afsluttet i 2016 i ROCKWOOL Fondens regi. Projektet har gennemgået en kvalitativ evaluering og en effektevaluering ud over et trendstudie. Se resultaterne og find vores viden i listen nedenfor.