Evaluering af Sund Skole Nettet
Sund Skole Nettet var et landsdækkende sundhedsinitiativ for danske folkeskoler. Initiativet blev påbegyndt i 2008 af ROCKWOOL Fonden ud fra et ønske om at fremme sundheden i folkeskolen. I 2013 omfattede netværket 193 skoler.
Initiativet indebar, at skolerne i Sund Skole Nettet oprettede et sundhedsudvalg, der havde ansvar for at iværksætte sundhedsfremmende initiativer på deres skoler. Desuden skulle de deltagende skoler udføre årlige sundhedsmålinger af elevernes højde, vægt, livvidde, hoppehøjde og kondital. Disse målinger blev samlet i en fælles Sund Skole Nettet database og skulle bruges til skolernes egen monitorering af elevernes sundhedstilstand – både over tid og i sammenligning med andre skoler.
Formålet med disse tiltag var, at gøre elever, forældre og lærere mere opmærksomme på børnenes sundhedstilstand og derved skabe adfærdsændringer blandt elever, lærere og forældre. For at vurdere initiativets indvirkning på elevernes sundhed initierede ROCKWOOL Fonden i 2013 en evaluering af Sund Skole Nettet.
Evalueringen består af fire typer evalueringer med hvert deres sigte.
1) Kvalitativ evaluering af Sund Skole Nettet
Den kvalitative evaluering har til formål at undersøge og analysere initiativets relevans, kvalitet, effektivitet og levedygtighed. Evalueringens resultater er primært baseret på kvalitative data indsamlet blandt et bredt udsnit af relevante interessegrupper – blandt andet skoleledere, lærere og forældre til børn på Sund Skole Nettet-skoler. Evalueringen blev udført af Als Research
2) Kvantitativ randomiseret effektevaluering
Den randomiserede effektevaluering har til formål at undersøge initiativets effekt på de deltagende børns sundhed (målt ved hjælp af BMI og livvidde). Evalueringen blev udført udelukkende blandt folkeskoler i Odense, hvoraf halvdelen ved lodtrækning blev udtrukket til at deltage og den anden halvdel agerede kontrolskoler. Effektevalueringen blev udført af Jane Greve og Eskil Heinesen fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.
3) Komparativt trend-studie
Formålet med trend-studiet er todelt. Dels beskriver det initiativet i forhold til ændringer i de deltagende børns antropometri (højde, vægt og livvidde) og kondition og dels evaluerer det tendenser indenfor antropometri og kondition ved at sammenligne initiativets resultater med resultater fra fire lignende danske studier. Studiet blev udført af John Singhammer og Lars Bo Andersen fra institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.
4) Validering af indsamlet data
Valideringsstudiet har til formål at vurdere pålideligheden af de sundhedsmålinger, som de deltagene skoler indsamlede til Sund Skole Nettet databasen. Studiet blev udført af John Singhammer og Lars Bo Andersen fra institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.
Hovedkonklusioner
Evalueringen af Sund Skole Nettet viste, at de deltagende skoler fandt initiativet relevant, og der var bred enighed blandt lærere og forældre om, at Sund Skole Nettet var et brugbart værktøj i bestræbelserne på at sætte sundhed på dagsordenen. Særligt spillede sundhedsudvalgene en væsentlig rolle – både i forhold til at iværksætte konkrete tiltag, som kunne fremme elevernes sundhed samt i forhold til at fastholde skolernes fokus på området.
På den anden side viste evalueringen, at sundhedsmålingerne kun havde begrænset betydning i forhold til at sætte sundhed på dagsordenen. Dette skyldtes blandt andet, at lærerne havde svært ved at forstå formålet med målingerne og derfor ikke brugte målingerne aktivt i sundhedspædagogisk øjemed. Desuden var der visse udfordringer i relation til indtastnings- og måleprocedurer. Valideringsstudiet konkluderede, at målingerne af højde, vægt og livvidde var pålidelige, men at lærerne havde brug for mere træning og vejledning i forhold til måling af hoppe-højde og kondital.
Ser vi på initiativets effekt på børnenes sundhed – målt på BMI og livvidde – viste evalueringen, at den hverken havde en klar negativ eller positiv effekt. Det komparative trend-studie konkluderede ligeledes, at der på Sund Skole Nettet-skolerne ikke var nogen udvikling af betydning i elevernes BMI, livvidde og kondition fra 2010 til 2012. En mulig forklaring på disse udeblevne resultater er, at tiltaget ikke i sig selv inkluderede ekstra fysisk aktivitet, men i højere grad var møntet på at sætte fokus på sundhed ved at øge opmærksomheden på elevernes fysiske sundhedstilstand gennem årlige målinger og ved hjælp af sundhedsudvalgene. Det kunne således konkluderes, at en indsats som denne – hvor udbredelsen var stor, men intensiteten af de implementerede sundhedstiltag var lav – ikke var effektiv nok til at generere signifikante kvantitative resultater på børns fysiske sundhed.
Dataindsamlingen i forbindelse med initiativet resulterede i et omfattende datasæt med indikatorer for skolebørns sundhed i form af højde, vægt, livvidde og kondition. Datasættet indeholder observationer for over 70.000 skolebørn, for skoleårene 2008/9 – 2015/16 (med flest data for årene 2009/10 – 2012/13).