Tanken om, at teknologi former vores arbejdsmarked, er ikke ny. Allerede i 1960 tog nobelprisvinderen i økonomi professor Herbert A. Simon emnet under behandling i forelæsningen ”The Firm: Will It Be Managed By Machines?” Men for mange virker tanken om, at teknologien overtager vores job, skræmmende. For det kan betyde, at vi mennesker må omstille os og finde nye måder, hvorpå vi på arbejdsmarkedet kan bidrage og skabe værdi. Det så vi f.eks. da gravkoen erstattede jord- og betonarbejdernes tunge løft. Og vi så det under informationsteknologiens fremmarch og computerrevolutionen, hvor Excel erstattede de mange regnskabsfolk.

Erfaringen for de seneste teknologiske revolutioner har været, at de teknologiske nybrud typisk har ramt ufaglærte og faglærte fag. Ifølge professor David Autor (MIT) forklarer computerens fremkomst mellem 30 og 50 pct. af efterspørgslen efter højere uddannet arbejdskraft. Det skyldes, at computeren er god til at følge regler og procedurer. Så hvor computeren blev implementeret, blev enkelte grupper af arbejdere enten løftet op til at blive beslutningstagere eller – som flertallet – skubbet ned til at være muskler og hænder. Alt i alt har dette øget uligheden i samfundet.

Nu står vi over for en ny revolution. Den kunstige intelligens er på fremmarch. Men det interessante er, som professor David Autor forleden påpegede på en stor konference, at kunstig intelligens vil ændre billedet af, at det er de ufaglærte og faglærte, som rammes af teknologiske nybrud. Ifølge Autor skal vi forvente, at kunstig intelligens vil påvirke vores arbejdsmarked på en anden måde, end automatiseringen og informationsteknologien gjorde det.

Kunstig intelligens er nemlig kendetegnet ved, at den kan lære, være kreativ, finde mønstre og løse problemer. Den kan erstatte meget af det arbejde, som de højtuddannede udfører i dag. Og den vil tillade, at flere med lavere uddannelse fremover kan gøre, hvad de højtuddannede gør. F.eks. vil kunstig intelligens muliggøre, at sygeplejersker kan overtage mere af lægens arbejde, og tømreren vil kunne overtage mere af arkitektens og designerens arbejde.

Kunstig intelligens vil udfordre softwareingeniøren, arkitekten og juristen. Ikke tømreren, tjeneren eller rengøringsassistenten. Tværtimod kan de ufaglærte og de faglærte lade den kunstige intelligens være deres guide eller copilot og på den måde løse mere komplicerede opgaver, end de ellers ville have kunnet. Den kunstige intelligens kan gøre arbejdet mere værdifuldt – særligt for dem, der ikke har en lang videregående uddannelse. Omvendt vil de højtuddannede opleve en skærpet konkurrence fra dem med lavere uddannelse. Alt i alt vil det øge ligheden i befolkningen.

Hermed ikke sagt, at de højtuddannede skal frygte, at den nye teknologi gør dem jobløse. For kunstig intelligens vil øge produktiviteten og dermed den samlede aktivitet og velstand i samfundet, hvilket igen skaber mange nye job i andre sektorer. Samtidig kan mennesker noget, maskiner ikke kan. Vi besidder en kombination af sociale og tekniske færdigheder, som vi kan skifte imellem meget hurtigt. Og vi må forvente, at værdien af netop denne kombination af egenskaber stiger.
Jobløse bliver vi ikke. Og det var netop Herbert Simons centrale pointe i 1960: Selv i en situation, hvor mennesker på alle måder er mindre produktive end maskiner, vil de stadig have gevinst af at handle og indgå på markedet.