Når der i debatten om karaktergabet mellem drenge og piger bliver råbt på handling, bliver en vigtig pointe overset igen og igen. Senest i sidste uge, da Dansk Erhverv, VIA University College og Salling Group i et fælles opråb foreslog, at alle skoler med store karakterforskelle skal indføre handlingsplaner for at ændre billedet.

Ja, drengene er bagud på point. Men vi ved faktisk godt, hvor man skal kigge hen, hvis man vil forstå og gøre noget ved pigernes øgede forspring i folkeskolen. Siden 2008 er forskellen mellem drenges og pigers gennemsnitlige afgangskarakterer næsten fordoblet fra 0,5 til 0,9 karakterpoint – ikke fordi drengene klarer sig dårligere, men fordi pigerne klarer sig endnu bedre. Og vi kan se, at det er to ud af de fem lovbundne prøver, som står for hele 90 procent af den udvikling – nemlig mundtlig dansk og fællesprøven i naturfag. Det viser en analyse, som vi i ROCKWOOL Fonden lavede sidste år.

Det interessante er, at det i mindre grad ser ud til at handle om, at pigerne fagligt stikker af fra drengene. Det ser i stedet ud til at handle om, at prøveformerne har ændret sig markant i løbet af perioden.

Før i tiden havde selve eksamenen et kort aftræk, hvor eleverne trak et emne, havde en kort forberedelse og blev eksamineret samme dag. I dag arbejder eleverne med det valgte eller trukne emne i 1-2 måneder forud for selve eksamensdagen. I den periode skal de udarbejde en skriftlig problemstilling og forberede deres fulde eksamensoplæg – nogle gange i samarbejde med andre elever.

Da prøveformen skiftede, blev pigernes karakterer markant forbedret. Drengenes var derimod tættere på uændret. Pigerne mestrer tilsyneladende disse nyere prøveformer bedre end drengene.

Vores analyse tyder på, at de nyere, mere komplekse prøveformer med lang forberedelsestid – særligt i kombination med de mere reflekterende fag – passer pigerne bedre end drengene. Og det er samtidig en prøveform, som fylder mere og mere i folkeskolens afgangsprøver.

Der er derimod ikke tegn på, at pigerne er blevet ”kernefagligt” stærkere. Hvis det hele handlede om, at pigerne var blevet bedre til det faglige i naturfag, ville vi forvente at se, at deres karakterer også var steget i de skriftlige prøver, som er mere faktabaserede. Men det ser vi ikke.

Vi ser til gengæld de samme mønstre ved de mundtlige udtræksprøver i kultur-fagene (historie, samfundsfag og kristendom) – netop i det år, hvor deres prøveformer ændres på samme måde. Det taler for, at det handler om nogle færdigheder, der går på tværs af fag, fx selvdisciplin, vedholdenhed, analyse og perspektivering, og i mindre grad om det enkelte fags kernefaglighed (fakta, regne, skrive, tale). At piger mestrer nogle tværgående færdigheder bedre end drengene, har forskningen også tidligere peget på.

Hvis der er et politisk ønske om at ændre karaktergabet mellem drenge og piger, så er der flere veje man kan gå.

For det første bør man være opmærksom på, hvad forskellige prøveformer faktisk måler, især i udviklingen af nye prøver, og undersøge, hvorfor nogle former ser ud til at favorisere piger, så man undgår utilsigtede konsekvenser.

For det andet kan man justere prøvepakken, så flere forskellige prøveformer indgår. For det tredje kan undervisningen tilpasses, så den bedre understøtter de elever, der har sværere ved denne type prøver.

Det er i sidste ende en politisk beslutning. Men i første omgang er det vigtigst, at alle får øjnene op for, at prøveformerne faktisk betyder noget.

Ingen af de syv anbefalinger, som Børne- og Undervisningsministeriets ekspertgruppe fremlagde for to år siden, havde fokus på prøveformer. Heller ikke Dansk Erhverv nævner prøveformerne, når de foreslår en handlingsplan, der skal udligne drenges og pigers karakterforskelle.

“Vi ved ikke nok om, hvorfor drengene er faldet så langt bagud,” siger Gitte Sommer Harrits fra VIA University College i pressemeddelelsen fra Dansk Erhverv.

Men vi ved faktisk noget. Så hvis der er et politisk ønske om at bringe drenge og piger tættere på hinanden igen, er prøveformerne et godt sted at starte.