I næsten al samtale om unges mistrivsel handler det om skolernes manglende formåen, fællesskabernes sammenbrud, præstationskultur og sociale medier. Meget lidt af samtalen handler om de unges trivsel hjemme i familien.  Men spørger man de unge selv, viser svarene, at trivsel i familien faktisk er det, der hænger stærkest sammen med de unges livs-tilfredshed. Især er det vigtigt for de unge, at de kan bidrage til familien med både holdninger og handlinger. Så tiden er inde til, at vi taler mere om familie og trivsel.

”Hvornår tager venstrefløjen ansvaret for børn og unges mistrivsel?” spørger tidligere undervisningsminister for LA Merete Riisager i Politikens kronik, og beskriver, hvordan identitetspolitikkens fokus på minoriteter, krænkelser og systemisk undertrykkelse ”deler samfundet op i identitetsgrupper, der både kan være i konflikt med hinanden og kappes om at være mest udsat.” Alt sammen på bekostning af fællesskabet, skriver kronikøren.

Statsminister Mette Frederiksen talte også i sin nytårstale om børn og unges angst, skolevægring, mistrivsel, om fejlslagen inklusion i folkeskolen, om skærmtid, tech-giganter og sociale medier.

I ROCKWOOL Fonden peger vi hverken mod højre, midten eller venstre. Vi forsøger med fakta at gøre os allesammen klogere på årsagerne til det markant fald i danske børn og unges trivsel. 

Selvom de fleste trives godt, svarer 25% af de 15-19-årige i en VIVE-undersøgelse fra 2022, at de har haft en psykisk lidelse. Ser man alene på de 19-årige piger, svarer 40%, at de har haft en psykisk diagnose – en stigning fra godt 20% i 2009.

En bekymrende udvikling – både for de unge selv, hvis liv begrænses af den dårlige trivsel. Men også for samfundet. Undersøgelser kæder nemlig dårlig trivsel i ungdommen sammen med fx lav beskæftigelse som voksen. En stor del af de unge kan altså se frem mod et liv med færre muligheder og dårligere økonomi, end de ellers kunne have haft.

Hvor Riisager peger på fællesskabernes sammenbrud, taler statsministeren om fejlslagen inklusion. Begge peger også på skærm og sociale medier som årsagen til de unges dårlige trivsel Talrige undersøgelser peger da også på at mistrivslen har rod i alt fra manglende venskaber, over sociale medier og skærmtid til mobning og eksklusion: En mangfoldig vifte af forklaringer, som i realiteten giver meget lidt viden om, hvad der har størst betydning for god trivsel, og hvor man kan sætte ind, for at hjælpe de unge, der trives dårligt.

Vi fik svar fra 6800 unge
For at blive klogere på dette har vi i ROCKWOOL Fonden undersøgt betydningen af trivsel i de fem vigtigste ”dele” af de unges liv: Fritidsaktiviteter, uddannelse, arbejde (fuldtid- eller deltid), familie og venner.

I foråret 2024 sendte vi et spørgeskema ud og fik svar fra 6800 unge mellem 15-19 år, hvor de unge selv via en række spørgsmål rapporterer, i hvor høj eller lav grad de får opfyldt tre grundlæggende behov, som ifølge psykologien er vigtige for de fleste menneskers trivsel: behovet for autonomi, for kompetence og for tilknytning.

Autonomi handler om at føle, at man har magt over sit liv og træffer valg ud fra egne værdier frem for ydre pres. Kompetence handler om at udvikle og bruge sine evner og sit potentiale til at håndtere livets opgaver. Og tilknytning er følelsen af at høre til, og at de nærmeste viser omsorg og kærlighed.

Unge, som får disse tre centrale behov tilfredsstillet, vil typisk have et liv præget af trivsel, velvære, kreativitet, dedikation og sund livsstil. (Det gælder i øvrigt også mennesker, der ikke er så unge mere.)

Modsat kan mennesker som ikke får et eller flere af disse behov opfyldt, blive ramt af stress, depressive symptomer og angst eller blive udadreagerende og trodsige.

Family first, når det kommer til trivsel
Det er første gang så mange danske unge har svaret på spørgsmål, der viser, om de får opfyldt grundlæggende psykologiske behov.

Det er også første gang vi forskere har undersøgt, om det er trivsel i skolen, i familien, i vennegruppen osv., der hænger stærkest sammen med de unges overordnede livstilfredshed.

Da børn og unge ofte besvarer trivselsundersøgelser i regi af deres skole eller uddannelse, kobles svarene ofte til det der sker i den del af de unges liv: Skolernes/uddannelsesstedernes manglende formåen, fællesskabernes sammenbrud, præstationskultur og presset fra sociale medier. Men vores resultater viser, at de unge, som vurderer deres liv som mest tilfredsstillende, også rapporterer om en høj grad af behovstilfredsstillelse i familien.  

Især ser de unge ud til at trives godt, når de føler sig ”kompetent” i familien. Fx ved at opleve sig respekteret og forstået af andre familiemedlemmer, og at ens bidrag til familien er værdsat. (Trivsel i skole/uddannelse er også vigtigt, men her er ikke en helt så stærk sammenhæng til de unges generelle livs-tilfredshed.)

Stort mindretal med dårlig trivsel
Svarene fra de 6800 unge peger på, at 60% i høj grad får deres tre centrale behov (for autonomi, kompetence og tilknytning) tilfredsstillet i familien. Og 13 % af de unge rapporterer, at to af de tre behov er opfyldt.

Men et stort mindretal ser ud til at have det knap så harmonisk i deres familie: 10% svarer, at kun et behov er opfyldt, og 17% angiver, at de hverken får opfyldt behov for autonomi, kompetence eller tilknytning i deres familie.

Særligt de unge, som rapporterer, at de kun i meget lav grad får deres behov opfyldt i familien, ser også ud til at score lavt på generel livstilfredshed, og det er tal, der kan være med til at forklare en vigtig komponent i den negative udvikling i unges og unge voksnes trivsel.

Vi ser altså her konturerne af en gruppe unge, som kan have mere brug for en hjælp til deres familierelationer end til klassefællesskabet og det faglige niveau i skolen.  Hvor det i høj grad kan være i omkring middagsbordet hjemme i familien, den unge savner de trygge rammer og den forudsigelighed, traditioner og fællesskab, som Merete Riisager i sin kronik efterlyser.

Det taler for, at vi altid skal se 360 grader rundt, når vi står med et ungt menneske, der trives dårligt. Og at vi højere grad skal se det som en kollektiv opgave for alle voksne omkring den unge at hjælpe dem tilbage i god trivsel og ikke blot pege på skolen skolen som problemet.