Udviklingen af Perspekt og erfaringer fra de tidligere implementeringer
Skrevet af: Rasmus Landersø og Trine Kløveager Nielsen
Perspekt er et undervisningsmateriale, der sigter mod at træne skoleelevers emotionelle, personlige og sociale færdigheder. Undervisningsmaterialeter et konkret værktøj, hvori der bl.a. indgår øvelser, rollespil, film og leg. Målet er, at man via denne træning skaber et bedre læringsmiljø i klassen. Gennem en kvalitativ videns- og erfaringsopsamling, søger denne evaluering svar på følgende to spørgsmål. 1) Hvad er de faglige eksperters holdning til et undervisningsmateriale som Perspekt i folkeskolen? 2) Hvad er skolelærernes holdning til og erfaring med Perspekt? Rapporten konkluderer, at ud fra et fagligt synspunkt, er Perspekt et relevant og meget velstruktureret materiale. Dog påpeges, at for meget struktur også kan hæmme den enkelte lærer i sin undervisning blandt andet i forhold til differentiering mellem stærke og svage elever. Desuden mangler Perspekt en samlet teoretisk og forskningsbaseret referenceramme. Lærernes erfaring med Perspekt var positiv. Mange mente, at Perspekt materialet havde medført et bedre læringsklima i klassen og færre konflikter. Lærerne berettede desuden, at deres elever var glade for Perspekt og så frem til undervisningen. Dog berettede nogle lærere også om problemer med at få engageret både de stærkeste og de svageste elever i klassen gennem hele undervisningsforløbet.
Mere om initiativet
Initiativ
Perspekt 2.0
Gå til initiativetSeneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne
Vidensoverblik
Kvote 1- og kvote 2-studerende på vippen klarer sig lige så godt på studiet – men et afslag har større konsekvenser for kvote 2-ansøgere
Marts 2026
Forskningsrapport
College admission as a screening and sorting device
Marts 2026
Forskningsrapport
Regional Inequalities in Physical Aging in Denmark, 2010-2021
Marts 2026
Vidensoverblik
Danskerne lever flere år med godt fysisk helbred – men ikke i Nordjylland
Marts 2026