Udenlandsk arbejdskraft har kun begrænset betydning for statsfinanserne

Vidensoverblik

April 2024

Eksternt bedømt

Selv om tilstrømning af arbejdskraft fra udlandet giver dansk økonomi nogle fordele, så er de økonomiske konsekvenser for den enkelte borger forholdsvis små. Det skyldes, at den indkomstforøgelse, som en indvandrer bidrager med, hovedsageligt går til indvandreren selv. Dertil kommer, at indvandrere og deres familier også bruger velfærdsstaten, fx via sundhedsydelser, daginstitutioner og skoler.

Download vidensoverblik

Denne analyse fra ROCKWOOL Fonden opridser tre scenarier for udviklingen i tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft i fremtiden. Selv i det scenarie, hvor indvandringen helt stopper, forværres de offentlige budgetter kun med godt 8 mia. kr. om året, svarende til 0,29 procent af BNP. Analysen er en del af en ny bog: ”Hvad vi ved om indvandring og integration”.

I løbet af perioden 2013 til 2022 er antallet af arbejdsind-vandrere i Danmark vokset med næsten 100 procent til over 170.000 personer. Men bl.a. som følge af en aldrende europæisk befolkning er det usikkert, i hvor høj grad Danmark kan tiltrække arbejdsindvandrere i fremti-den, og derfor er det interessant at se på, hvor afhængig dansk økonomi er af at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft i fremtiden. Hvad vil konsekvenserne være, hvis tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft bliver meget større eller meget mindre end forventet?

En meget anvendt model til at foretage langsigtede fremskrivninger af dansk økonomi er den såkaldte DREAM-model. Modellen anvendes fx af De Økonomiske Råd til beregning af den finanspolitiske holdbarhed. Til at vurdere dansk økonomis afhængighed af udenlandsk arbejdskraft synes det oplagt at foretage en sådan analyse i netop DREAM-modellen. Det er her vigtigt at understrege, at DREAM-modellen er en strukturmodel, som er en forenkling af økonomien, og som i særdeleshed ikke medtager konjunkturforhold.

I DREAM-modellens grundforløb antages antallet af arbejdsindvandrere at udvikle sig som illustreret i figur 1. I faktaboksen er angivet de væsentligste forudsætninger for beregningerne, fx omkring fertilitet, genudvandring og produktivitet. Det ses, at der frem til 2050 forventes en stigning på knap 100.000 personer.

For at illustrere betydningen af arbejdsindvandring i DREAM-modellen ser vi på to lidt ekstreme alternativer. I et scenarie 1 antages det, at den årlige arbejdsindvandring fordobles. Denne ændring i indvandring indfases i løbet af en periode på 10 år (frem til 2033). I figur 1 ses, at det betyder, at der i 2050 vil være ca. 200.000 flere arbejdsindvandrere end i grundforløbet. I et scenarie 2 antages det, at arbejdsindvandringen stopper, og denne ændring indfases også frem til 2033. I dette scenarie vil der være ca. 200.000 færre arbejdsindvandrere i 2050. Det er dog interessant, at der på trods af stoppet for arbejdsindvandring i 2033 fortsat vil være ca. 70.000, der er kommet til Danmark som arbejdsindvandrere. Det skyldes, at en væsentlig del af arbejdsindvandrerne forbliver i Danmark.

I de to alternative scenarier er der tale om to store æn-dringer, som har en markant effekt på beskæftigelsen og BNP.

Kilde: Egne beregninger på DREAM Note: Scenarie 1 er defineret ved, at arbejdsindvandringen fordobles i perioden frem til 2033. Scenarie 2 er defineret ved, at arbejdsindvandring udfases i perioden frem til 2033.

I figur 2 vises, hvor meget real BNP vil ændre sig i forhold til grundscenariet i DREAM-modellen.

Fra figur 2 ses, at der er næsten 10 procent forskel i real BNP i de to scenarier (forskelle i beskæftigelse vil have stort set samme størrelse). Dvs. i forhold til real BNP har det ret stor betydning, hvad udviklingen er i antal arbejdsindvandrere.

For de nuværende indbyggere er udviklingen i BNP per indbygger formodentlig mere interessant end niveauet af BNP, da flere arbejdsindvandrere også betyder, at der er flere personer, der skal dele den indkomst (BNP), der skabes i Danmark. I figur 3 vises ændringen i real BNP per indbygger i de to scenarier og i forhold til udviklingen i grundforløbet

Det ses, at BNP per indbygger påvirkes i samme retning som BNP, men der er tale om langt mindre ændringer. I 2045 er real BNP per indbygger godt 0,5 procent højere i tilfældet med en fordobling af arbejdsindvandringen end i grundforløbet, og med en udfasning af arbejdsindvandring (scenarie 2) lidt mere end 0,6 procent lavere. År-sagen til, at betydningen for BNP per indbygger ikke er højere i modellen, er, at den ekstra indkomst, der skabes ved indvandring i overvejende grad betales til indvandrerne selv. Når BNP pr. indbygger trods alt vokser lidt ved øget indvandring i scenarie 1, skyldes det, at den demografiske sammensætning af arbejdsindvandrere er anderledes end i befolkningen som helhed.

Et andet vigtigt spørgsmål er, i hvor høj grad indvan-dring er afgørende for, at velfærdsstaten er finansieret. Som mål for finansieringen af velfærdsstaten anvendes ofte den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI). Denne indikator udtrykker den permanente ændring i den offentlige saldo, der skal til for, at finanspolitikken netop er holdbar – dvs. hvor udgifterne til den offentli-ge sektor er finansieret uden ændrede skattesatser og uden ændret serviceniveau (dvs. de offentlige udgifter justeres i overensstemmelse med den demografiske udvikling). Hvis HBI’en er negativ, mangler der finansie-ring af de offentlige udgifter, og hvis den er positiv, er der en overfinansiering, der potentielt kan anvendes til at sænke skatterne eller øge de offentlige udgifter i forhold til udgangspunktet. HBI’en kan både opgøres i procent af BNP og i kroner.

I tabel 1 er vist HBI’en i procent af BNP og i 2022-kroner i de alternative forløb, inklusive grundforløbet.

Det ses, at både i grundforløbet og i de alternative scenarier er HBI’en positiv. Dvs. at velfærdsstaten er overfinansieret, og der er derfor rum til at sænke skat-terne eller øge de offentlige udgifter. I scenarie 1, hvor indvandringen på sigt fordobles, er der en forbedring af de offentlige finanser, der kan give et løft i udgifterne eller fald i skatterne permanent på 0,24 procent af BNP, svarende til 6,9 mia.kr. Omvendt er der en forværring i de offentlige finanser på 0,29 procent af BNP svarende

til 8,1 mia.kr., hvis arbejdsindvandring udfases som i scenarie 2. I forhold til grundforløbet, der har en overfi-nansiering på 30 mia.kr., er det et forholdsvis lille beløb taget i betragtning, at det er en stor ændring i indvan-dringen. Årsagen til, at beløbet ikke er større er, at godt nok kommer indvandrerne til Danmark for at arbejde, men dem og deres familie udnytter også de ydelser, der er i velfærdsstaten, og de bidrager dermed også til at øge de offentlige udgifter.

Perspektivering

Det kan umiddelbart virke overraskende, at de bereg-nede økonomiske konsekvenser af arbejdsindvandring for den enkelte borger i Danmark er forholdsvis lille. Det skyldes, at det meste af indkomstforøgelsen som følge af migration går til indvandrerne selv. Der er en øget skattebetaling, men indvandrere og deres familie udnytter også servicetilbuddene i velfærdsstaten, såsom sundhedsydelser, daginstitutioner, skoler og uddannelse, hvilket reducerer gevinsten for de oprindelige borgere.

Det er velkendt i litteraturen om migrationsforskning, at et af de mest sikre resultater omkring de økonomiske effekter af migration er, at migranterne selv økonomisk set bliver bedre stillet. Konsekvenserne for borgerne i modtagerlandet er derimod langt mere usikre, og formodentlig ret små. Der kan være en gevinst eller et tab for modtagerlandets borgere, som opstår igennem arbejdsmarkedet gennem ændrede lønninger eller profitter. Størrelsen af en mulig gevinst vil afhænge af, i hvor høj grad indvandrerne har kompetencer, der er komplementære til de indenlandske borgeres kompetencer. Et eksempel på indvandring, der er komplementært, og som derfor bidrager positivt gennem arbejdsmarkedet, kunne være udenlandske eksperter, men der kan også være en komplementaritet blandt lavt uddannede. Disse effekter af særlige grupper af indvandrere tages der ikke hensyn til i DREAM-modellen. Og dermed kan DREAM-modellen undervurdere effekterne af særlige grupper af indvandrere.

Indvandring kan også være en gevinst for modtagerlandets borgere ved, at indvandrere bidrager til finansiering af velfærdsstaten. Hvorvidt det er tilfældet, afhænger af sammensætningen af indvandrerne i forhold til uddannelse og alder. Indvandrere, der er veluddannede, og indvandrere, der tilhører de erhvervsaktive aldersgrupper, vil i højere grad end andre bidrage til at finansiere velfærdsstaten til gavn for modtagerlandets borgere. Det er især dette bidrag til finansiering af velfærdsstaten som følge af indvandrernes demografiske sammensæt-ning, der giver de positive effekter af øget indvandring i scenarie 1 ovenfor. Det er dog klart, at der for forskellige grupper af arbejdsindvandrere kan være forskellige konsekvenser for de offentlige finanser, og disse forskelle analyseres ikke i DREAM.

Ved at anvende en model som DREAM, som er en generel ligevægtsmodel, kan der være mere dynamiske effekter af indvandring, som overses. En mulighed er fx, at ind-vandring bidrager til at stabilisere arbejdsmarkedet over konjunkturcyklen, idet indvandrere lægger en dæmper på lønstigninger i højkonjunkturer, hvor incitamentet til indvandring er stort, og dæmper stigningen i ledighe-den for de indenlandske borgere i lavkonjunkturer, hvor incitamentet til indvandring er forholdsvis lille. Der kan også være særlige strukturproblemer, der giver mangel på bestemte typer af arbejdskraft, fx Sosu-assistenter. Gevinsterne ved at afhjælpe disse strukturproblemer tages der ikke hensyn til i DREAM-modellen.

Faktaboks for beregninger

1. Der skelnes mellem to typer af indvandrere: indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag, og øvrige indvandrere, hvis opholdsgrundlag er asyl, uddannelse, andre grundlag
(bl.a. au-pair og praktik), familiesammenførte, nordiske statsborgere og særloven rettet mod fordrevne fra Ukraine.

2. Der analyseres ikke på betydningen af grænsegængere, dvs. udlændige der arbejder i Danmark, men som bor i et andet land (fx Sverige).

3. I de fremadrettede opgørelser beholder indvandrere deres oprindelige opholdsgrundlag som ”arbejde”, selv hvis de får dansk statsborgerskab.

4. Fertilitet er specifik for indvandrere, men antages ikke at variere på tværs af opholdsgrundlag. Det vil formodentlig give en overvurdering af arbejdsindvandrernes fertilitet.

5. Den årlige bruttoindvandring begrundet i arbejde antages i grundforløbet konstant fra og med 2024 og fastsat som et gennemsnit over perioden 2015-2019 samt år 2022.

6. Genudvandring beregnes som udvandreres andel af den herboende befolkning med samme opholdsgrundlag. Genudvandringssandsynligheder antages konstante over tid, men varierer på tværs af alder, køn, herkomst og opholdsgrundlag. De estimerede sandsynligheder er baseret på den gennemsnitlige andel i årene 2017-19 for at undgå COVID-19 effekter.

7. Erhvervsfrekvenser er beregnet på basis af registerdata, og arbejdsindvandreres erhvervsdeltagelse er højere end andre indvandreres erhvervsdeltagelse. Dog er deres deltagelse under 1, hvilket afspejler, at arbejdsindvandrere ikke konsekvent er i arbejdsstyrken. Det gælder i særdeleshed arbejdsindvandrere, der bliver i Danmark, når de bliver ældre.

8. Der anvendes et produktivitetsindeks, der angiver den gennemsnitlige produktivitet for hver persongruppe efter alder, køn og herkomst. Arbejdsindvandrere og øvrige indvandrere fra samme persongruppe antages at have samme produktivitet.