Talentfulde unge fravælger en lederkarriere i det offentlige

Vidensoverblik

Februar 2025

task_alt

Eksternt bedømt

Produktiviteten på et sygehus, en folkeskole eller en teknisk forvaltning afhænger i høj grad af dygtige ledere, men de mest talentfulde leder-kandidater fravælger i stigende grad en karriere i den offentlige sektor. Og det er et problem, for dygtige ledere skaber velfungerende teams, hvor medarbejdere har lavere sygefravær og dermed større produktivitet. Det viser en ny omfattende analyse af kvaliteten af samtlige danske ledere i perioden 1995-2020.

Forskere bag udgivelsen Morten Bennedsen, Maria Schlier, Francisco Perez-Gonzalez, Margarita Tsousoura og Daniel Wolfenzon

 

Den offentlige sektor beskæftiger ca. 30% af den samle-de danske arbejdsstyrke. I 2023 var der ca. 762.000 offentligt fuldtidsansatte i staten, regioner og kommuner: Medarbejdere, der leverer sundhed, skole og uddannelse, omsorg for børn, ældre og socialt udsatte og en lang række andre offentlige tjenester.

Det offentlige er med andre ord en gigantisk ”virksomhed,” som må opretholde en høj produktivitet for at løse de store opgaver med at sikre bedst mulig velfærd og sundhed for borgerne og bidrage til den grønne omstil-ling. Derfor er det afgørende, at den offentlige sektor – ligesom private virksomheder – har fokus på at tiltrække og fastholde dygtige ledere, der kan sikre, at deres teams arbejder motiveret og effektivt – herunder at sygefravær blandt medarbejderne er så lavt som muligt.

Men kvaliteten af offentlige ledere er for nedadgående, viser nye analyser, som forskerne Morten Bennedsen og Maria Schlier fra Københavns Universitet har udarbejdet med støtte fra ROCKWOOL Fonden. Sammen med forskerkolleger fra amerikanske og et mexikansk universitet har de to økonomer undersøgt udviklingen af kvaliteten blandt offentlige ledere.

Under halvdelen af ledere er i dag top-studenter

Økonomernes analyser viser, at færre af de lyseste hoveder i dag søger en leder-karriere i den offentlige sektor. Blandt de årgange, der gik ud af gymnasiet i årene 1992-1996, startede 55,4% af top-studenterne deres karriere i den offentlige sektor. For de studenterårgange, der kom ud i perioden 2007-2011, valgte kun 38,7% en offentlig lederkarriere.

Nedgangen er konsistent på tværs af alle årgange og afspejler en generelt lavere interesse blandt de dygtigste studenter til at søge mod offentlige stillinger. Og det har de seneste 20 år ændret profilen på offentlige leder: I 2005 havde 55% af lederne i det offentlige en studentereksamen med et gennemsnit blandt de bedste 20% af deres studenterårgang. I 2019 var det faldet til 47% af lederne.

Og det er forskydninger, der kan have stor betydning for, hvor velfungerende de offentlige arbejdspladser fungerer, hvor motiveret medarbejderne er, hvor meget de får fra hånden og i sidste ende, hvor god service, borgeren modtager og hvor gode løsninger, det offentlige udvikler.

Identificerer top-20% af en studenterårgang

Til forskningsstudiet her har forskerne anvendt data fra Registerbaseret Arbejdsmarkedsstatistik, som er et omfattende datasæt fra Danmarks Statistik med oplysninger demografi, jobroller og organisatorisk hierarki. Det dækker både den offentlige og private sektor helt ned til de enkelte enheder i en organisation.

Disse data blev koblet med karakter-data for alle danske gymnasieelever, der blev studenter i perioden 1990 til 2005, og her identificerer forskerne de studenter, som er i top-20% af deres årgang, for at følge deres videre færd gennem uddannelse og arbejdslivet.

Gymnasiekarakterer er vigtige, fordi de siger noget om sandsynligheden for at blive leder. Når forskerne følger de første 15 år af gymnasie-studenternes vej gennem arbejdslivet, er det tydeligt, at studenter med de 10% højeste afgangskarakterer er markant mere tilbøjelige til at få en offentlig lederstilling sammenlignet med personer i den næstbedste karaktergruppe (top20) fra gymnasiet.

Billede

Note: Figuren viser, at jo højere ens karaktergennemsnit var til studentereksamen, jo større er sandsyn-ligheden for at blive leder. Her ses det, at top-studerende (top-10%) er markant mere tilbøjelige til at nå en lederstilling sammenlignet med personer i den næstbedste karaktergruppe fra gymnasiet. (dem, der ligger mellem top-20 og top-10)

At måle kvaliteten af en leder

Forskerne har til dette studie valgt at måle kvaliteten af de offentlige ledere ved hjælp af Danmarks Statistiks data for fravær blandt lederens ansatte. Enhedsfravær er et stærkt mål for kvaliteten af ledelse, da et højt sygefravær sænker et teams produktivitet. Medarbejderfravær kan desuden måles på tværs af alle offentlige enheder og alle sektorer. Set fra et produktivitets-perspektiv regnes ledere med lavt fravær blandt de nærmeste ansatte der-for for dygtige ledere.

Og her observerer forskerne et markant sammenfald mellem lederens egne gymnasie-præstationer og kvaliteten af lederens arbejde mange år senere (målt som fravær blandt nærmeste ansatte). Jo højere karakter, des mindre fravær blandt medarbejderne (figur 2)

Dygtige skolelederes elever har bedre testresultater

På skoleområdet kan forskerne desuden måle en lederes kvalitet på en mere direkte måde ved at dokumentere, at skoleledere, der havde høje afgangskarakterer fra gymnasiet, leder skoler, hvor eleverne leverer bedre præstation end gennemsnittet. Det kan man dokumentere ved hjælp af data fra Børne- og Undervisningsministeriets nationale test, hvor alle elever på folkeskoler bliver testet i matematik og dansk i 6. og 8. klasse.

Ledertalent har altså direkte indvirkning på enhedens effektivitet. Det understreger vigtigheden af at identi-ficere og udvikle talentfulde individer for at sikre den offentlige sektors succes.

Billede

Note: Denne figur viser en markant sammenhæng mellem en leders talent (målt via hans eller hendes karaktergennemsnit ved studenter-eksamen) og niveauet for sygefravær blandt lederens medarbejdere. X aksen her viser lederes gymnasie afgangs-karakter fordelt i 20 grupper fra lavest til højest. Lederne i gruppe 20 er altså dem, der havde de allerhøjeste karaktergennemsnit ved deres studentereksamen. Y akse viser det gennemsnitlige sygefravær blandt medarbejderne i ledernes enheder.

Løngabet vokser

Årsagen til at færre leder-talenter søger en karriere i den offentlige sektor, kan bl.a. skyldes, at løngabet mellem sammenlignelige jobs i den private og den offentlige sektor er steget betydeligt i de seneste 20 år, og især for de mest talentfulde medarbejdere (figur 3) Det betyder, at for de mest talentfulde offentligt ansatte er det i dag lønmæssigt markant mere attraktivt at finde et job i den private sektor.

Billede

Note: Forholdet mellem den gennemsnitlige løn i den private sektor og den gennemsnitlige løn i den offent-lige sektor for forskellige talentkategorier (målt ud fra lederens placering i karakterfordelingen fra gymnasiet). Y-aksen viser, hvor meget forskellige løngrupper den private tjener mere end tilsvarende grupper i det offentlige. Den vandrette x-akse beskriver udviklingen i løngabet over tid i perioden 1994- 2020.
Den røde kurve beskriver altså, hvordan den ene procent i den private sektor, som tjener allermest, i dag får 2,5 gange så meget i løn som den bedst lønnede ene procent i det offentlige. Men også for de offentligt ansatte, hvis lønninger ligger blandt de bedste fem eller bedste ti procent - eller blot i den bedst-lønnede halv-del – viser kurverne, at lønforskellen til tilsvarende løngrupper på det private arbejdsmarked er steget i perioden fra midt 90´erne til i dag.

Fakta om forskningsstudiet

The Missing Talent in Public Sector

• Til forskningsstudiet her er anvendt data fra Registerbaseret Arbejdsmarkedsstatistik fra er et omfattende datasæt fra Danmarks Statistik, der både indeholder oplysninger demografi, jobroller og organisatorisk hierarki.

• Data dækker både den offentlige og private sektor helt ned til de enkelte enheder i en større organisation.

• Forskerne har koblet med karakter-data for alle danske gymnasieelever, der blev studenter i perioden 1990-2020 og her identificerer forskerne de studenter, som er i top-20% af deres årgang, for at følge deres videre færd gennem uddannelse og arbejdslivet.

Relaterede udgivelser

Forskningsrapport

Forskningsrapport

The Missing Talent in Public Sector

Gå til forskningsrapporten