Mangel på arbejdskraft indenfor kerneområder i velfærdsstaten bliver med stor sandsynlighed en markant udfordring i fremtiden – specielt blandt de faggrupper, der arbejder med ældreområdet. Finansministeriet vurderer, at vi kommer til at mangle næsten 15.000 SOSU-assistenter og – hjælpere i 2035.

I dette indlæg analyseres, hvor meget de nuværende uddannede på social- og sundhedsområdet (SOSU) arbejder.

Tabel 1 opsummerer, hvor mange ekstra årsværk der ville opnås, hvis alle uddannede SOSUassistenter og -hjælpere mellem 25 og 60 år arbejdede fuld tid med uddannelsesrelevant arbejde (omsorgsarbejde). Fx er arbejdskraftpotentialet, hvis man formår at flytte uddannede SOSUassistenter og -hjælpere til fuldtidsarbejde 11.000 flere fuldtidsansatte. Og hvis alle faglærte SOSUassistenter og -hjælpere, der i dag arbejder inden for andre områder, vendte tilbage til omsorgsområdet, ville det betyde godt 7.300 flere fuldtidsansatte indenfor gruppernes kerneområder.

Tabel 1. Arbejdskraftspotentiale i omsorgsarbejde ved overgang til fuld tid for SOSU-assistenter og -hjælpere. Antal fuldtidspersoner.

Note: Tabellen viser fordelingen af årsværk, der potentielt kunne tilføjes omsorgsarbejde, blandt uddannede SOSU-assistenter og -hjælpere mellem 25 og 60 år. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Figur 1a og 1b viser, hvordan SOSU’ernes potentielle arbejdstid fordeler sig på tværs af alder. Værdien 100 svarer til den samlede arbejdstid, hvis alle på et givent alderstrin arbejder fuld tid.

Figur 1a viser resultaterne for SOSU-assistenter. Blandt uddannede SOSU-assistenter under 60 år dækkes omkring 60% af den samlede potentielle arbejdstid af omsorgsarbejde (det lyseblå areal i figuren svarende til ca. 22.000 årsværk), mens ca. 10% er arbejde udført på andre fagområder (det mørkeblå areal svarende til ca. 3.000 årsværk). De sidste 30% af potentialet, hvis alle SOSUassistenter under 60 år arbejdede fuld tid, bruges ikke på arbejde: Omkring halvdelen skyldes deltidsarbejde (det mørkegrå areal svarende til ca. 4.600 årsværk), mens det resterende kan tilskrives personer, der står helt uden arbejde (det lysegrå areal svarende til ca. 5.200 årsværk). Det samlede uudnyttede potentiale, hvis SOSU-assistenter arbejder fuldtid i uddannelsesrelevant arbejde, er således omkring 13.000 årsværk.

Figur 1b viser det tilsvarende mønster for uddannede SOSU-hjælpere. Her lægges lidt over 50% af den potentielle arbejdstid i uddannelsesrelevant arbejde (svarende til ca. 24.000 årsværk). Næsten 10% af den potentielle arbejdstid lægges i andet arbejde (svarende til ca. 4.300 årsværk), 14% kan tilskrives manglede arbejde grundet deltid (svarende til ca. 6.400 årsværk) og 25% kan tilskrives arbejdsløshed (ca. 11.200 årsværk). Det samlede uudnyttede potentiale, hvis SOSU-hjælpere arbejder fuldtid, er således ca. 22.000 årsværk.

Figur 1. Fordeling af samlet potentiel arbejdstid

Note: Figuren viser, hvordan den potentielle arbejdstid fordeles mellem hhv. uddannelsesrelevant arbejde (lyseblå), andet arbejde (mørkeblå) og manglede arbejde for hhv. uddannede social og sundhedsassistenter (a) og social og sundhedshjælpere (b) i 2020. Kategorien manglende arbejde er opdelt i andelen, der kan tilskrives deltidsbeskæftigelse (mørkegrå), og andelen, der kan tilskrives arbejde (lysegrå). Figuren er baseret på fuldtidsbeskæftigelse således, at en uddannet social og sundhedsassistent, der arbejder på 50% nedsat tid, vil få tildelt værdien 0,5 i ”Uddannelsesrelevant arbejde” og 0,5 i ”Manglende arbejde pga. deltid”. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Figur 2 viser arbejdsmarkedsstatus blandt gruppen af SOSU-uddannede mellem 25 og 60 år, der står helt uden beskæftigelse. Figuren viser, at ca. halvdelen af denne gruppe er ledige eller midlertidigt udenfor arbejdsmarkedet (fx kontanthjælp); dvs. de er enten aktivt jobsøgende, eller helt eller delvist til rådighed for arbejdsmarkedet. Blandt SOSU-assistenter er næsten 30% af gruppen uden beskæftigelse under uddannelse eller træning, mens de resterende 20% står permanent udenfor arbejdsmarkedet (fx førtidspension). Blandt SOSU-hjælpere, er andelen under uddannelse og træning lavere – ca. 15% – mens næsten 30% er permanent udenfor arbejdsmarkedet.

Figur 2. Arbejdsmarkedsstatus blandt gruppen uden beskæftigelse

Note: Figuren viser fordelingen af socioøkonomisk status blandt uddannede social- og sundhedsassistenter, og social- og sundhedshjælpere mellem 25 og 60 år, der står uden beskæftigelse. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Databeskrivelse

Analysen er baseret på register data fra Danmarks Statistik.

Uddannelseskategorier:

Uddannelse er opgjort som højest fuldført uddannelse for alle i populationen i et givent år, der ikke er indskrevet på et studie. Social- og sundhedsassistenter er defineret som alle med HFAUDD lig med 4780 eller 5147. Social- og sundhedshjælpere er defineret som alle med HFAUDD lig med 4781 eller 5152.

Beskæftigelseskategorier:

Uddannelsesrelevant beskæftigelse er opgjort på baggrund DISCO08. For både social- og sundhedsassistenter, og social- og sundhedshjælpere er uddannelsesrelevant arbejde defineret som DISCO-08 lig med 53 (omsorgsarbejde).

Timeantal:

Timetal er udregnet på baggrund af opgjorte timer i marts 2020 på baggrund af data fra registret BFL relativt til en fuldtidsansættelse på 160,33 timer. Marts 2020 er valgt fordi dette er den seneste måned med data, som ikke påvirkes af enten COVID-19 restriktioner eller ferier (som fx sommereller juleferie). Vælges der en anden måned uden for ferierne, som fx november 2019, er resultaterne identiske.

1) Uddannelsesrelevant arbejde er udregnet som timer i marts 2020 i et job med DISCO-08 lig med 23 (eller 22 for sygeplejersker) divideret med 160,33.

2) Andet arbejde er udregnet som timer i marts 2020 i et job med DISCO-08 ikke lige med 23 (eller 22 for sygeplejersker) divideret med 160,33.

3) Manglende arbejde er udregnet som andelen uden nogle timers arbejde.

4) Manglende arbejde pga. deltid er som 100% fratrukket andelene fra 1), 2) og 3).

Socio-økonomisk status:

Den socio-økonomiske status er opgjort på baggrund ad registret RAS. ”Ledig” svarer til værdien 200, ”midlertidigt udenfor arbejdsstyrken” svarer til værdi i intervallet 300-399, ”permanent udenfor arbejdsstyrken” svarer til værdi i intervallet 400-499 og ”uddannelse eller træning” svarer til værdi i intervallet 500-517 (ekskl. 516).