Det er nu to et halvt år siden, at Denmark gav beskyttelse til det højeste antal personer inden for én måned nogensinde: Næsten 10.000 personer fra Ukraine fik ophold i april måned 2022, efter Ruslands invasion af deres land i slutning af februar 2022 og til dags dato har mere end 40.000 ukrainere fået beskyttelse i Danmark.^[1] Ukrainerne har midlertidig opholdstilladelse i Danmark, som lige nu står til at udløbe 17. marts 2026. Folketinget forventes at godkende en forlængelse af opholdstilladelserne dette efterår gennem en vedtagelse af det lovforslag, som regeringen fremsatte før sommerferien.^[2]

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har på den baggrund gjort status for ukrainernes arbejdsmarkedsintegration i Danmark og sammenligner dem med andre flygtninge, der ankom på samme tid. Det er første gang at det gøres på baggrund af samme datakilder. Hovedparten af ukrainerne kom til Danmark i foråret og sommeren 2022 og de kan nu følges i 12 måneder efter de er indvandret i officielle registre fra Danmarks Statistik.

Analysen viser, at ukrainernes beskæftigelse ligger på niveau med beskæftigelsen for mandlige flygtninge primært fra Mellemøsten, og at beskæftigelsen for begge grupper er historisk høj. Ukrainske kvinder skiller sig ud, ved at have langt højere beskæftigelse end flygtningekvinder fra andre lande. Ukrainerne finder job med lønninger i den lavere ende af lønfordelingen for ufaglærte, men stadig et stykke over niveauet for andre flygtninge. Da ukrainerne også arbejder flere timer om måneden opnår de en månedsløn før skat, der er omkring 6.000 kr. højere end andre flygtninges månedsløn.

Ukraineres beskæftigelse er på niveau med mandlige flygtninges

Figur 1 viser beskæftigelsesgraden efter 12 måneder i Danmark, for ukrainere og andre flygtninge, der ankom til Danmark i de første ni måneder af 2022. Det drejer sig om 15.579 ukrainere og 757 flygtninge og voksne familiemedlemmer, hvoraf er 83 procent fra Afghanistan, Syrien, Iran, Eritrea eller Irak. Beskæftigelsen for mandlige ukrainere er en smule over og for kvindelige ukrainere en smule under mandlige flygtninges beskæftigelse. Da der er færre flygtninge (cirka en tyvendedel af antallet af ukrainere i 2022) varierer deres beskæftigelsesgrad mere. Det illustreres ved, at beskæftigelsen er over 60% for mandlige flygtninge, der ankom i 2021 (se figur 2 nedenfor). Samlet set vurderes ukrainernes beskæftigelse derfor at være på niveau med de mandlige flygtninges.

Den største forskel i beskæftigelsesgraderne ses i forhold til øvrige flygtningekvinder, hvor kun omkring 15 procent har beskæftigelse efter 12 måneder. En forklaring på den lave beskæftigelsesgrad for de øvrige flygtningekvinder kan være, at disse kvinder kommer fra lande i Mellemøsten, hvor kvinderne har en lav erhvervsfrekvens.

Figur 1. Beskæftigelsesgrad efter 12 måneder i Danmark

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Egen tilvirkning pba. registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Figuren viser antal beskæftigede i måned 12 efter ankomst i procent af alle 18 til 65-årige, der fik ophold de første ni måneder i 2022.

Ukrainerne er kommet til Danmark på et gunstigt tidspunkt

Figur 2 viser, at flygtninges beskæftigelsesgrad efter 12 måneders ophold i Danmark er på sit højeste niveau siden 2010. Beskæftigelsesgraden er steget markant siden 2014, hvor konjunkturerne vendte for de fleste grupper på det danske arbejdsmarked, mens en række reformer i 2015-16 ændrede incitamentet til arbejde og den jobrettede integrationsindsats i kommunerne for nyankomne indvandrere blev skærpet kraftigt^[3]. Disse forhold peger på, at ukrainerne er kommet til Danmark på et gunstigt tidspunkt i forhold til at komme hurtigt i arbejde.

Figur 2. Beskæftigelsesgrad efter 12 måneder i Danmark, for ukrainere og flygtninge, ankommet fra 2010 til 2022

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Egen tilvirkning pba. registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Figuren viser antal beskæftigede i måned 12 efter ankomst i procent af alle 18 til 65-årige, der fik ophold fra 2010 og frem til 2022.

Ukrainerne opnår løn på ufaglært niveau, men højere end andre flygtninge

Beskæftigelsesministeriets opgørelse viser, at 74% af ukrainere fandt job i 5 brancher: Rejsebureau & rengøring, hotel & restauration, landbrug, skovbrug & fiskeri, handel samt industri.^[4] Det er brancher med en overrepræsentation af ufaglærte, og hvor flygtninge også hyppigt finder job.^[5]

For at belyse kvaliteten af de job, som ukrainere og flygtninge finder, har vi opgjort timelønnen for dem der er i beskæftigelse. Figur 3 viser, at den gennemsnitlige timeløn er højere for ukrainske flygtninge end for andre flygtninge. Det gælder både for mænd og kvinder. Timelønnen varierer fra cirka 165 kr. i timen for flygtninge til knap 190 kr. i timen for mandlige ukrainere. Det svarer nogenlunde til de 25% laveste timelønninger for mænd og kvinder i den private sektor for ufaglærte uden ledelsesansvar i 2022, mens det er omkring 70 kr. i timen under lønnen for personer med en erhvervsfaglig uddannelse^[6]. Det tyder på, at ukrainere, ligesom flygtninge, trods deres højere uddannelsesniveau, primært arbejder som ufaglærte.

Figur 3. Timeløn for personer i beskæftigelse efter 12 måneder i Danmark.

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Egen tilvirkning pba. registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Figuren viser den gennemsnitlige løn per arbejdstime i kroner i måned 12 efter ankomst for de beskæftigede 18 til 65-årige, der fik ophold de første ni måneder i 2022.

Ukrainere tjener 30-40% mere end flygtninge om måneden

Figur 4 viser, at de beskæftigede ukrainske mænd i gennemsnit tjener omkring 26.000 kr. om måneden før skat. De ukrainske kvinder og de ikke-ukrainske mænd i beskæftigelse tjener begge godt 20.000 kr. i gennemsnit, mens de ikke-ukrainske kvinder i beskæftigelse tjener mindst med knap 15000 kr. om måneden.

Forskellen i månedsløn mellem ukrainere og andre flygtninge er dermed på ca. 6.000 kr. før skat, for både mænd og kvinder, svarende til 30-40%. Det er mere end forskellen i timeløn og skyldes, at ukrainerne udover at få en højere timeløn også arbejder flere timer om måneden (se bilagstabel 1). Forskellene i timeløn og arbejdstid bidrager stort set lige meget til forskellen i månedsløn.

Figur 4. Månedsløn for personer i beskæftigelse efter 12 måneder i Danmark

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Egen tilvirkning pba. registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Figuren viser den gennemsnitlige månedsløn i tusinde kroner i måned 12 efter ankomst for de beskæftigede 18 til 65-årige, der fik ophold de første ni måneder i 2022.

Faktaboks

Beskæftigelsesgraden er opgjort som antal beskæftigede i forhold til alle i den arbejdsdygtige alder (18-64 år ved ankomst, op til 65 år efter 12 måneder i Danmark). Det svarer til Udlændinge- og Integrationsministeriets måde at opgøre beskæftigelsen på. Det giver en lavere beskæftigelsesgrad end opgørelsen, der benyttes i f.eks. Beskæftigelsesministeriet, hvor beskæftigede opgøres i forhold til personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Vi definerer to grupper på baggrund af opholdsregistret (OPHG) og vandringsregistret (VNDS):

• Ukrainere: Indvandringsdato den 24. februar 2022 (dato for Ruslands invasion af Ukraine) eller senere, og enten ophold efter Særloven eller ukrainsk statsborger (herefter ukrainere).^[7]
• Flygtninge: Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. For hovedparten af analysen restrikterer vi til ankomst i de første ni måneder af 2022. Undtagelsen er Figur 2 hvor vi går tilbage til 2010, som er det første år, hvor vi kan skelne familiesammenførte til flygtninge fra familiesammenførte til den øvrige befolkning.

Vi følger begge grupper over tid fra indvandringsdato (VNDS). Billedet er det samme hvis vi i stedet bruger tid siden opholdstilladelsesdato (OPGH). I opgørelsen er alle med registreret udrejse fjernet. Vi følger alle individer fra deres første indvandring til Danmark. Ukrainerne med indvandringsdato efter 14. februar 2022 (og ophold efter Særloven eller ukrainsk statsborgerskab), kan godt have været i Danmark før.

Flygtninge opdeles efter deres oprindelsesland i befolkningsregistret (BEF). Beskæftigelse, timeløn og lønindkomst er opgjort på baggrund af månedlige oplysninger fra E-Indkomst (BFL) frem til og med september 2023. Personer er opgjort som beskæftigede i en given måned, hvis de har minimum en times beskæftigelse.

Bilagstabel 1. Månedlige arbejdstimer for personer i beskæftigelse 12 måneder efter ankomst

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Egen tilvirkning pba. registerdata fra Danmarks Statistik. Note: Figuren viser antal arbejdstimer i måned 12 efter ankomst for beskæftigede 18 til 65-årige, der fik ophold de første ni måneder i 2022.

Kilder

1)  www.statistikbanken.dk, Tabel VAN77M. Til sammenligning blev der aldrig givet mere end 1.300 opholdstilladelser per måned i 2015, hvor mange syrere kom til Danmark

2) https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68934

3) Det gælder bl.a. indførelsen af den lavere integrationsydelse i 2015, kontanthjælpsloftet i 2016 samt den nye integrationslov fra samme år, hvor flygtninge i udgangspunktet blev mødt som jobparat med pligt til at deltage i virksomhedspraktik indenfor 1 måned efter ankomst

4) https://jobindsats.dk/rapportbank/monitorering-af-arbejdsmarkedet/monitorering-af-fordrevne-personer-fra-ukraine/

5) Ifølge en opgørelse fra AE var 11,1% af alle lønmodtagere ufaglærte i 2019. I de 5 nævnte brancher svinger andelen af ufaglærte mellem 15 og 22%, se:
https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_over-50000-ufaglaerte-i-brancher-haardt-ramt-af-coronakrisen.pdf

6) www.statistikbanken.dk, TABEL LONS30

7) Af de 15.579 ukrainere, som kom til Danmark første gang efter invasionen, har de fleste ophold efter Særloven (14.960 personer svarende til 96% af populationen i analysen). 557 har været i Danmark før invasionen og er indvandret igen efter (af dem har 447 personer svarende til 80% ophold efter Særloven).