Regeringen har varslet et skærpet adgangskrav til de treårige gymnasiale uddannelser og flere analyser indikerer, at dette vil ændre elevsammensætningen i form af færre drenge, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere samt elever fra mere uddannelsesfremmede hjem^[1]. Samtidig med at karaktergennemsnittet fra grundskolen bliver mere afgørende for elevernes uddannelsesmuligheder, har man for nyligt ændret i den fagpakke, som dette gennemsnit baserer sig på ved, at eksamen i mundtlig engelsk udgår som lovbunden prøve ved folkeskolens afgangsprøve (FSA).

Elever er sjældent lige gode til alle fag og alle prøveformer. Derfor kan fagpakkens sammensætning godt have betydning for den enkelte elevs karaktergennemsnit og derved for elevens fremtidige uddannelsesmuligheder. Det skyldes, at fagpakkens sammensætning vil betyde noget forskelligt alt efter den specifikke elevgruppe, fordi grupperne kan have forskellige faglige styrker og svagheder sammenlignet med hinanden. Som fx beslutningstager skal man være opmærksom på dette, når fagpakken sammensættes.

Den kommende ændring med eksamen mundtlig engelsk bruges i denne analyse som et eksempel på, at hvordan fagpakken konkret sammensættes ikke er uvæsentlig. Analysen viser overordnet set, at det for nogle bestemte grupper af elever kan være afgørende for, om de består et forhøjet karakterkrav til gymnasiet på 6, alt efter om prøven i mundtlig engelsk tæller med i deres karaktergennemsnittet eller ej.

Konkret viser denne analyse først og fremmest, at endnu flere end tidligere vurderet ikke ville bestå et bindende karakterkrav på 6, hvis man tager højde for, at mundtlig engelsk kommer til at udgå. Dernæst viser analysen, at denne yderligere effekt af at fjerne mundtlig engelsk i højere grad rammer drenge og elever med ikke-vestlig herkomst, hvilket er de samme grupper, som i forvejen rammes, når adgangskravet skærpes.

Analysen tager ikke højde for eventuelle adfærdsændringer (fra hverken elever eller lærere), som følge af både et ændret adgangskrav og en ændret fagpakke, men ser alene på den mekaniske effekt af at fjerne karakteren fra gennemsnittet blandt de elever, der startede på et treårigt gymnasium (stx, hhx eller htx) i 2023. Derudover er analysen også gentaget på tidligere år, hvor prøveafholdelsen ikke var påvirket af ændrede regler grundet covid, og resultaterne for disse år ændrer ikke ved de overordnede konklusioner af denne analyse.

^[1] DEA (2024a), DEA (2024b), GL (2024), RFF (2023) og RFF (2024).

Et skærpet adgangskrav rammer flere end først vurderet

I aftalen om Folkeskolens Kvalitetsprogram fra marts 2024 blev det politisk vedtaget at lade mundtlig engelsk udgå som lovbunden prøve og i stedet indgå som udtræksfag gældende fra skoleåret 2025/2026. Tidligere analyser^[2] af effekten af et skærpet adgangskrav tager ikke højde for denne ændring, men for elever på tæt på grænsen kan denne ene karakter være afgørende.

I denne analyse tager vi udgangspunkt i alle elever, der startede på et treårigt gymnasium i 2023. Vi bruger deres resultater fra FSA’en og udregner så om de ville bestå et skærpet karakterkrav på 6 både med og uden mundtlig engelsk i gennemsnittet for de lovbundne prøver. Det samlede adgangskrav i dag er relativt komplekst og består af en række underliggende kriterier, bl.a. karakterbaseret på gennemsnit for både standpunktskarakterer, de lovbundne prøver og beståelse af FSA’en, jf. boks 1. Vi har forsøgt at eftergøre det gældende adgangskrav så præcist som muligt, samt skærpet det ved at gøre karakterkravet bindende (”hårdt”) og ved at man skal have mindst 6 i gennemsnit i både standpunkt og lovbundne prøver, jf. metodeafsnittet.

Når karakteren for mundtlig engelsk fjernes, stiger det samlede antal af elever, som i 2023 startede på et treårigt gymnasium, men som ikke ville kunne komme ind ved et skærpet ”hårdt” karakterkrav på 6. Figur 1a viser, at når mundtlig engelsk indgår i beregningen, så kommer 9.050 af eleverne ikke over det forhøjede karakterkrav, men når faget udgår, så stiger antallet til 9.700 elever, hvilket er en stigning på godt 7 pct. Det betyder samtidig også, at et karakterkrav på 6, som tager højde for fjernelsen af prøven i mundtlig engelsk ville udelukke 23 pct. af de elever, som startede i gymnasiet i 2023, jf. figur 1b.

^[2] DEA (2024a), DEA (2024b) og RFF (2024).

Når mundtlig engelsk udgår af gennemsnittet, kan elever blive påvirket enten positivt eller negativt, alt efter om de bliver skubbet lige over eller lige under adgangskravet på 6. Figur 2 viser, at mens 150 elever påvirkes positivt på fjernelsen af mundtlig engelsk, er der 800 som påvirkes negativt. Det giver en samlet effekt på 650 flere elever, som ikke består et adgangskrav på 6, når mundtlig engelsk udgår.

Særligt drenge og unge med ikke-vestlig herkomst rammes, når mundtlig engelsk udgår

Det er i særlig grad drenge og unge med ikke-vestlig herkomst som påvirkes negativt, når mundtlig engelsk udgår som lovbunden prøve. Denne skævhed har to forklaringer:

1. For det første rammes drenge og unge med ikke-vestlig herkomst hårdere, fordi de oftere ligger i ”farezonen” omkring karakteren 6, da de er overrepræsenteret blandt elever med lavere karakterer.
2. Samtidigt er mundtlig engelsk det fag, som disse grupper i gennemsnit er overvejende stærkest i. Så når der ikke længere testes i disse elevers bedste fag, så rammer det deres karaktergennemsnit hårdere relativt set.

Hvis adgangskravet bliver skærpet til et ”hårdt” karakterkrav på 6 vil relativt flere drenge, unge med ikke-vestlig herkomst og med forældre uden en kompetencegivende uddannelse blive udelukket fra gymnasiet, sammenlignet med deres respektive modpart. Af figur 3 ses det, at mindst hver fjerde dreng vil blive ramt, hvorimod det for pigerne er hver femte. Blandt elever med ikke-vestlig herkomst og forældre uden en kompetencegivende uddannelse er forskellene endnu mere markante, hvor omkring 40 pct. ikke ville kunne komme i gymnasiet, sammenlignet med omkring 20 pct. for deres modpart.

Figur 3 viser elevgruppernes andele både, hvor mundtlig engelsk er med og ikke er med i beregningerne. Det ses, at når engelsk ikke indgår, bliver skævheden for de tre grupper yderligere forværret. Det skyldes, at disse elevgrupper også er overrepræsenterede blandt de yderligere 650 elever, som rammes, når man tager højde for, at mundtlig engelsk udgår, jf. figur 4.

Figur 4 viser i hvilken grad en elevgruppe er overrepræsenteret sammenlignet med deres modpart, blandt de netto 650 yderligere elever, som rammes at et ”hårdt” karakterkrav på 6. Drengene er i størst grad overrepræsenteret og bliver 2,8 gange oftere ramt, når mundtlig engelsk undgår, end pigerne set i forhold til, hvor mange drenge/piger, der samlet set påbegyndte et gymnasium i 2023. Tilsvarende rammes elever med ikke-vestlig herkomst 2,6 gange oftere, mens elever med forældre uden en kompetencegivende uddannelse påvirkes 1,5 gange oftere.

Som nævnt, er en del af forklaringen også, at netop mundtlig engelsk er et fag, som de overrepræsenterede grupper typisk klarer sig bedst i. Figur 5 viser, de forskellige undergruppers gennemsnitlige præstation i de fem lovbundne prøvefag i 9. klasse. Heraf ses det, at mundtlig engelsk skiller sig ud ved at være det fag, som alle undergrupperne i gennemsnit klarer sig bedst i. Dog med undtagelse af pigerne, for hvem mundtlig dansk er deres gennemsnitlige bedste fag.

En anden pointe, som figur 5 også illustrerer, er, at nogle elevgrupper præsenterer markant bedre i mundtlig engelsk sammenlignet med deres næst-bedste fag (mundtlig dansk). Disse elevgrupper er i særlig grad drenge og elever med ikke-vestlig herkomst, og til dels også elever med forældre uden uddannelse. Disse grupper har derfor relativt set mere at tabe, når mundtlig engelsk udgår, hvilket er en del af den samlede forklaring på, hvorfor disse grupper er overrepræsenteret blandt dem, der påvirkes negativt af både en skærpelse af karakterkravet og en ændret fagpakke i form af en fjernelse af mundtlig engelsk fra de lovbundne prøver.

Metode

Analysen er baseret på data fra Danmarks Statistik og tager udgangspunkt i alle ca. 41.500 elever, der har tilgået en treårig gymnasial uddannelse (stx, hhx eller htx) i august måned i 2023. Der er for alle elever opgjort, hvorvidt de opfylder en skærpet udgave af det gældende adgangskrav, hvor grænsen for karaktergennemsnittet hæves til 6.

Det er valgt at fokusere på denne årgang, da deres grundskolekarakter primært stammer fra skoleåret 2022/2023, som er det første år efter covid, hvor prøverne blev afholdt uden særlige regler. I skoleårene 2019/2020-2021/2022 består en del af prøvekaraktererne af ophøjet standpunktskarakterer, hvilket generelt set har medført højere registreret karakterer. Analysen er også gentaget på tidligere år før covid, og resultaterne for disse år ændrer ikke ved de overordnede konklusioner af analysen.

De bagvedliggende registre fra Danmarks Statistik, der anvendes, er:

• Elevregisteret (KOTRE)
• Prøve- og standpunktskarakterer fra 8.-10. klasse (UDFK)
• Befolkningsregisteret (BEF) til køn og herkomst
• Højest fuldførte uddannelse (UDDA) til forældres uddannelsesbaggrund

Definition af adgangskravet

Vi har i denne analyse forsøgt at komme så tæt på det gældende adgangskrav som muligt (se også boks 1), men i en skærpet version, hvor karaktergrænsen hæves til 6 for gennemsnittet i hhv. de lovbundne prøver og i standpunktskaraktererne, samt gøres bindende (”hårdt”), således at de i dag gældende undtagelsesmuligheder antages for at udgå. Karakterdelen af det adgangskrav består i store træk af tre dele:

a) Et gennemsnit baseret på de lovbundne prøver (hæves til 6)
b) Et gennemsnit baseret på standpunktskaraktererne (hæves til 6)
c) Beståelse af folkeskolens afgangsprøve, dvs. aflæggelse af alle prøver i 9. klasse, samt et gennemsnit på mindst 2.

I del a) indgår alle lovbundne prøver, hvilket er mundtlig dansk, tre delprøver i skriftlig dansk (skriftlig fremstilling, læsning og retskrivning), to delprøver i skriftlig matematik (med og uden hjælpemidler), mundtlig engelsk og fællesprøven i fysik, kemi, biologi og geografi. Kun hvis eleven har en karakter i alle af de i alt 8 prøver indgår eleven med gennemsnit. For dem, hvor de ikke har aflagt alle prøverne, kategoriseres eleven som ikke at have bestået karakterkravet. Gennemsnittet beregnes ud fra ministeriets officielle metode (BUVM, 2024), hvor delprøverne i skriftlig dansk og matematik vægtes sammen til en skriftlig karakter for hvert fag.

I del b) laves et simpelt gennemsnit over registrerede standpunktskarakterer på klassetrinnet, hvor alle karakterer vægter ligeligt. Alle elever med mindst én standpunktskarakter indgår med et gennemsnit, hvorimod elever helt uden kategoriseres som ikke at have bestået karakterkravet.

I del c) følger vi ministeriets officielle kriterier for at bestå folkeskolens afgangsprøve og metoden for at beregne gennemsnittet (BUVM, 2024). For at bestå skal eleven for det første have aflagt alle obligatoriske prøver i 9. klasse med undtagelse af den praktiske valgfagseksamen, som aflægges i 8. klasse. For de elever, der ikke har aflagt alle obligatoriske prøver i 8/9. klasse, så kategoriseres eleven som ikke at have bestået karakterkravet. For det andet skal eleven også opnå et gennemsnit på mindst 2 for at bestå. I dette gennemsnit indgår alle obligatoriske prøver, som foruden de lovbundne også indeholder to udtræksfag samt 8. klasse prøven. I nogle meget få tilfælde (<0,1%) har eleven tre eller flere udtræksprøver eller to eller flere 8. klasse prøver. Det burde ikke kunne lade sig gøre og kan handle om fejlregistreringer. Vi håndterer det ved at lade alle prøverne indgå, men som et gennemsnit, der vægtes ift. antallet af prøver, der obligatorisk er en del af afgangseksamenen. Der findes også eksempler på, hvor den samme elev har flere karakterer for samme fag, på samme niveau og på samme klassetrin. I sådanne tilfælde anvender vi den højeste karakter.

Hvis man som elev også har gået i 10. klasse, så erstattes standpunktskaraktererne med dem fra 10. klasse. Derudover er det også muligt at forbedre de karakterer, som går ind i både gennemsnittet for de lovbundne karakterer og i folkeskolens samlede afgangsprøve (BUVM, 2024). Det gælder dog kun for fagene dansk, engelsk og matematik. Det er der også i denne analyse taget højde for i videst muligt omfang.

I det gældende adgangskrav, er der også krav om 2. fremmedsprog, hvilket der også er forsøgt taget højde for her, ved at se om eleven har mindst én standpunktskarakter i enten mundtlig eller skriftlig fransk eller tysk som 2. fremmedsprog.

Definition af baggrundsvariable

I analysen benyttes der tre forskellige baggrundsvariable om eleverne. Det drejer sig om:

• Køn: Opgjort som dreng/pige
• Ikke-vestlig herkomst: Opgjort som indvandrere og efterkommere med et ikke-vestligt oprindelsesland. Definitionen følger Danmarks Statistik.
• Forældre uden uddannelse: Opgjort som elever med forældre, hvor ingen af forældrene har en kompetencegivende uddannelse, hvilket svarer til en gennemført erhvervs- eller videregående uddannelse. Der benyttes forældres højest fuldførte uddannelse som datagrundlag.

Boks 1. Gældende adgangskrav til de treårige gymnasiale uddannelser

For at opnå retskrav til de treårige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx) gælder der følgende regler. De dele, der relaterer sig karaktererne er fremhævet.

Ansøgeren skal:

• Have søgt rettidigt om optagelse
• Være vurderet uddannelsesparat med mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer i 9./10. klasse.
• Have afsluttet undervisningen på 9. klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står i mål hermed eller have afsluttet 10. klasse
• Have aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
• Have bestået folkeskolens afgangseksamen (opnå et gennemsnit på mindst 2,0)
• Have et gennemsnit i de lovbundne prøver på mindst 5,0
• Have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse eller undervisning, der står på mål hermed

For ansøgere, der søger om optagelse i forlængelse af 10. klasse, gælder det i øvrigt, at ansøgeren skal have modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og herefter aflagt enten folkeskolens 9.-klasseprøver eller 10.-klasseprøver i disse fag.

Undtagelser:

• Ansøgere der ikke opfylder kravet om mindst 5,0 i gennemsnit af standpunktskaraktererne, kan stadig opnå retskrav, hvis gennemsnittet af de lovbundne prøver er på mindst 6,0
• Ansøgere der ikke opfylder kravet om mindst 5,0 i gennemsnit af de lovbundne prøver, kan stadig opnå retskrav, hvis gennemsnittet er på mindst 2,0. Dog skal ansøger gennemfører en vejledningssamtale med gymnasiets leder, hvis gennemsnittet er mellem 2,0 og 3,0.
• Det er også muligt for ansøgere at forbedre deres 9. klasse-karaktergennemsnit i 10. klasse for fagene dansk, engelsk og matematik. Det kan gøres på to forskellige måder alt efter, om prøven i 10. klasse tages på 9. klasseniveau eller 10. klasseniveau.
  – 9. klasseniveau: Forbedre karakterer til beregning af gennemsnittet for beståelse af folkeskolens afgangsprøve (mindst 2,0)
  – 10. klasseniveau: Forbedre karakterer til beregning af gennemsnittet af de lovbundne prøver (mindst 2,0, 3,0, 5,0 eller 6,0)