For alle tre professioner er den mest markante ændring i omfanget af uddannelsesrelevante arbejde fra 2010-2019 således en udskydelse af faldet omkring tilbagetrækningsalderen.^[1] Samlet set svarer den øgede arbejdstid for personer på 60 år og derover til 2.000, 3.000, og 1.500 fuldtidsstillinger for hhv. sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere. De ekstra årsværk svarer til, at alle 30-59-årige med en uddannelse inden for de tre fag brugte ca. tre procentpoint ekstra tid i uddannelsesrelevant arbejde om året.

Figur 1. Andel af potentiel arbejdstid brugt i uddannelsesrelevant arbejde i 2010 (blå) og 2019 (orange) for 56-70-årige

Note: Figuren viser andelen af tid brugt i uddannelsesrelevant arbejde for uddannede sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere i hhv. 2010 og 2019 (se faktaboks for præcise definitioner af uddannelser, uddannelsesrelevant arbejde og arbejdstid) for hvert alderstrin i halvår fra 56-70 år.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Senere pensionsalder kan give flere tusinde ekstra hænder til velfærdsjob

Hvis pensionsalderen hæves i takt med den forventede levetid som planlagt frem mod 2043, kan antallet af årsværk blandt sygeplejersker, lærere og pædagoger være op mod 5.000 højere indenfor hver faggruppe sammenholdt med et scenarie, hvor pensionsalderen fastholdes som i dag.

Figur 2 viser, hvor mange ekstra årsværk der kan dækkes blandt sygeplejersker, pædagoger og lærere i hhv. år 2033, 2038 og 2043, hvis pensionsalderen hæves som forventet i fremtiden.^[2]

Om 10 år – hvor pensionsalderen er hævet til 68 år – vil det være muligt at dække omkring 1.000 ekstra årsværk blandt sygeplejersker svarende til ca. 2,5% af årsværk uden pensionsændringer i fremtiden.

Om 15 og 20 år – hvor pensionsalderen forventes at være hhv. 69 og 70 år – er de tilsvarende ændringer hhv. ca. 2.000 og ca. 3.000 årsværk svarende til ca. 4,5% og 7,5% af årsværk uden pensionsændringer i fremtiden.

For pædagoger kan en højere pensionsalder lede til endnu flere årsværk end set blandt sygeplejersker. Dette skyldes, at pædagoger i udgangspunktet udgør en større faggruppe end sygeplejersker. I 2033, 2038 og 2043 vil det være muligt at få hhv. ca. 1.500, ca. 3.500 og ca. 5.000 ekstra årsværk blandt pædagoger set i forhold til et scenarie, hvor pensionsalderen fastholdes som i dag.

Endelig vil højere pensionsalder muliggøre omkring 1.000, 3.000 og 4.000 årsværk blandt folkeskolelærere i hhv. 2033, 2038 og 2043. Når antallet af årsværk, der kan opnås ved en højere pensionsalder blandt folkeskolelærere, er næsten lige så stort som blandt pædagoger, selvom folkeskolelærere er en mindre faggruppe, skyldes det en kombination af to faktorer: i) folkeskolelærere arbejder i gennemsnit mere end pædagoger i årene tæt på tilbagetrækning (se figur 1), og ii) relativt flere folkeskolelærere end pædagoger vil nå at være 65-70 år i løbet af de næste 20 år.

Figur 2. Årsværk ved senere pensionsalder i forhold til nuværende

Note: Figuren viser, hvor mange ekstra årsværk der kan dækkes blandt sygeplejersker, pædagoger og lærere i hhv. 2033, 2038 og 2043, hvis pensionsalderen hæves som planlagt de næste 20 år (se faktaboks for beskrivelse af antagelser, der ligger til grund for fremskrivningen).
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Forskelle i, hvordan faggrupper har reageret på senere efterløns- og folkepensionsalder

Den senere tilbagetrækning blandt sygeplejersker og pædagoger fra 2010-2019 er primært fokuseret omkring ændringer i efterlønsalderen, mens folkeskolelæreres senere tilbagetrækning i højere grad er centreret omkring den højere folkepensionsalder.

Figur 3 viser andelen af potentiel arbejdstid, der lægges i uddannelsesrelevant arbejde i årene før og efter efterlønsalderen, som var hhv. 60 år i 2010 og 64 år i 2019. Figuren viser, at faldet i arbejdstid efter den nedre aldersgrænse for efterløn er stærkt sammenfaldende i de to år for sygeplejersker (3a) og pædagoger (3b). Dette illustrerer, at disse to faggruppers senere tilbagetrækning primært kan tilskrives efterlønsændringerne mellem 2010 og 2019. Derimod viser den tilsvarende figur for folkeskolelærere (3c), at mønsteret omkring efterlønsalder adskiller sig i 2010 og 2019.

Dette tyder på, at folkeskolelæreres senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ikke kan tilskrives senere efterlønsalder, men derimod den øgede pensionsalder. Dette resultat underbygges af figur 3f, der viser, at folkeskolelæreres fald i arbejdstid omkring den nedre aldersgrænse for folkepension er stærkt sammenfaldende i både 2010 og 2019. Folkeskolelærere har således udskudt deres tilbagetrækning i takt med forhøjelsen af folkepensionsalderen.

Figur 3. Andel af potentiel arbejdstid brugt i uddannelsesrelevant arbejde alt efter tid til efterløns- og pensionsalder i 2010 (blå) og 2019 (orange)

Note: Figuren viser andelen af tid brugt i uddannelsesrelevant arbejde for uddannede sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere i hhv. 2010 og 2019 (se faktaboks for præcise definitioner af uddannelser, uddannelsesrelevant arbejde og arbejdstid) alt efter antal år til den nedre aldersgrænse for efterløn (60 år i 2010 / 64 år i 2019; fig. 2a, b, c) og folkepension (65 år i 2010 / 65,5 år i 2019; fig. 2d, 2e, 2f).
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

FAKTABOKS

Definition af uddannelseskategorier: Uddannelse er opgjort som højest fuldført uddannelse for alle i befolkningen (som defineret af Danmarks Statistik i registeret BEF) i et givent år, der ikke er indskrevet på et studie. Folkeskolelærere er defineret som alle med HFAUDD lig med 5440. Pædagoger er defineret som alle med HFAUDD lig med 3186, 3187, 3282, 5111, 5112, 5113, 5115, 5120, 5444, 5445 eller 5447. Sygeplejersker er defineret som alle med HFAUDD lig med 5166.

Definition af uddannelsesrelevant arbejde: Uddannelsesrelevant arbejde er opgjort på baggrund af DISCO-08, som defineret af Danmarks Statistik. For folkeskolelærere og pædagoger er uddannelsesrelevant arbejde defineret som DISCO-08 lig med 23 (undervisnings- og pædagogisk arbejde). For sygeplejersker er uddannelsesrelevant arbejde defineret som DISCO-08 lig med 22
(arbejde inden for sundhedsområdet).

Definition af arbejdstid: Arbejdstid er udregnet på baggrund af opgjorte timer i juli 2010 og 2019 på baggrund af data fra registeret BFL relativt til en fuldtidsansættelse på 160,33 timer. Juli måned er valgt, fordi særligt lærere og pædagoger har tendens til at udskyde pension til slutningen af skoleåret. Året 2019 er valgt, fordi det er det seneste år, som ikke påvirkes af COVID-19 i juli måned.

Andel af samlet potentiel arbejdstid brugt i uddannelsesrelevant arbejde er udregnet som timer i juli 2019 (eller 2010) med DISCO-08 lig med 23 (eller 22 for sygeplejersker) divideret med 160,33.

Udregning af antal ekstra årsværk på baggrund af senere tilbagetrækning i figur 1: Antallet af ekstra årsværk er udregnet som forskellen mellem andelen af den potentielle arbejdstid, der dækkes af uddannelsesrelevant arbejde, for hvert halv-årige alderstrin (de lodrette forskelle mellem de blå og orange linjer i figur 1) ganget med antallet af uddannede inden for det pågældende fag med pågældende alder i 2019. Der tages ikke højde for, at stigning i forventet levetid kan have haft en effekt på tilbagetrækning, selv hvis efterløns- og pensionsalder havde været uændrede igennem perioden.

Udregning af konsekvenser af senere tilbagetrækning i figur 2: Når antallet af årsværk for de tre faggrupper fremskrives, beror det på en række antagelser og definitioner:

1) ”Ekstra hænder i velfærd” henviser til faktisk arbejde (ligevægt) og ikke det underliggende udbud (som varierer med pensionsalder, men også kan stige på andre måder, hvis fx færre arbejder deltid) eller efterspørgsel efter arbejdskraft (hvor det antages, at der er ledige jobs af få for de ”ekstra hænder”).

2) Figur A.1 viser andelen af potentiel arbejdstid, der dækkes af uddannelsesrelevant arbejde, for sygeplejersker i 2020 alt efter deres alder. I fremskrivningen antages det, at andelene frem til 60 år vedbliver som observeret i 2020 fremover. For 60 år og højere antages det, at andelen af potentiel arbejdstid, der dækkes af uddannelsesrelevant arbejde, parallelforskydes opad i takt med at pensionsalderen stiger (med en nedadgående trend i arbejdstid svarende til den observerede forskel mellem 50 og 60 år), hvilket illustreres med de grå linjer til højre i figuren.

3) Udviklingen i antallet inden for en given profession afhænger af, hvor mange der uddannes. Da det ikke vides, hvor mange der vil uddanne sig inden for de tre professioner (og hvornår uddannelserne færdiggøres) i fremtiden, antages andelen af hver årgang, der fuldfører uddannelserne på et givent alderstrin, at følge mønsteret observeret i 2020, som ses i figur A.2.

4) Analysen tager højde for forskelle i kohortestørrelserne, som ses i figur A.3.

5) Der tages ikke højde for, at stigning i forventet levetid og bedre helbred også kan påvirke tilbagetrækningsmønstre.

Figur A.1. Andel af potentiel arbejdstid, der dækkes af uddannelsesrelevant arbejde, og illustration af antaget øget arbejdstid, når pensionsalder hæves; folkeskolelærere i 2020

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Figur A.2. Andel af en årgang, der har færdiggjort uddannelse som hhv. sygeplejerske, pædagog eller folkeskolelærer i 2020

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Figur A.3. Befolknings størrelse for hvert alderstrin fra 0-80 år

[1] Fra 2010 til 2019 blev efterlønsalderen øget fra 60 til 64 år og pensionsalderen øget fra 65 til 65,5 år. At tilbagetrækningsalderen er steget, kan skyldes flere faktorer ud over selve efterløns- og pensionsaldrene såsom bedre helbred blandt 60-70-årige.