Debat om sammenhængen mellem velfærdsydelser og indvandring til Danmark

Debatindlæg

December 2019

indlæg

 

Den 30/11 skrev vi i Berlingske et indlæg i forbindelse med studiet ”The Welfare Magnet Hypothesis: Evidence from an Immigrant Welfare Scheme in Denmark”.

 

Vi rejste her en række kritikpunkter, som efterfølgende er blevet diskuteret, eksempelvis i et indlæg i af studiets forfattere i Berlingske den 7/12.

 

Vi vil derfor kort uddybe vores kritik og vores hovedpointe: Studiet, som er fremlagt, er baseret på antallet af opholdstilladelser. Dette mål er ikke meningsgivende, da de personer, som får opholdstilladelse i et år, har søgt om opholdstilladelse et eller flere år tidligere.

 

Det er efterfølgende blevet påstået, at bruttoansøgertallet understøtter studiets konklusion. Det mener vi ikke, at det gør.

 

Figuren nedenfor viser netop bruttoansøgertallet for hvert kvartal fra 2000 til 2018. Af figuren ses det tydeligt, at antallet at ansøgere falder fra omkring 4000 per kvartal i midten af 2001 (altså et år før starthjælpens indførsel) til omkring 1000 per kvartal. Hele faldet sker inden Starthjælpsreformen d. 1/7-2002, og over halvdelen sker inden starthjælpen blev fremlagt første gang i starten af 2002. Derudover ses det af figuren, at ændringen i 2012 ikke umiddelbart blev efterfulgt af en stor stigning, og ved genindførslen i 2015 ses endda en kraftig stigning i månederne efter.

 

Det er rigtig, at kvartalsdata kan være mere støjfyldt end data lagt sammen til hele år, så egentlige sammenhænge ikke kan ses. Men i dette tilfælde er det lige omvendt: Den reelle sammenhæng drukner, når data lægges sammen på årsniveau.

 

Vi kan kun anbefale, at der laves en grundig analyse af tilstrømningen omkring reformerne på baggrund af retvisende data – altså ansøgertallene. Men denne analyse er endnu ikke lavet, og derfor kan vi ikke komme med præcise tal for, hvordan ydelser påvirker indvandringen til Danmark.

 

Figur: Antallet af asylansøgere til Danmark: Bruttoansøgertallet

 

 

Kilde: Danmarks Statistik