Når en person uden dansk statsborgerskab dømmes for kriminalitet, kan en udvisning fra Danmark, med efterfølgende indrejseforbud, komme på tale. Hvorvidt det sker, afhænger af kriminalitetens art, straffens art, straffens længde og hvor længe personen har opholdt sig lovligt i Danmark.

Især spørgsmålet om hvorvidt udvisningsrisikoen skal være knyttet til hvor længe, en person har opholdt sig lovligt i Danmark, er til diskussion. Mere specifikt er den ”trappestigemodel”, der er lagt ind i lovgivningen på området til diskussion, og udlændinge- og integrationsministeren foreslår helt at fjerne modellen.

Trappestigemodellen giver nogle begrænsninger i mulighederne for at udvise kriminelle udlændinge, hvis de har opholdt sig lovligt i Danmark i fem år, og disse begrænsninger strammes yderligere ved ophold i ni år.

Denne analyse vurderer effekten af denne trappestigemodel ved fem års ophold og finder, at den i perioden 2017-2022 har reduceret antallet af udvisninger med mellem 103 og 225 mænd. Fjernes trappestigemodellen, vil antallet af udvisningsdomme fremover således forventes at stige med mellem 17 og 38 mænd om året. Det mere præcise tal afhænger af, hvilke antagelser man gør sig. Selv hvis ”fem-års-beskyttelsen” mod udvisning falder bort, tilsiger reglerne stadig, at jo længere tid i landet, jo sværere er det at blive udvist. Derfor er en person, der har været i landet fx syv år, bedre ”beskyttet” end en person, der har være her fx fem år, selv om trappestigemodellen bliver afskaffet.

Mere specifikt tilsiger trappestigemodellen, at har man været lovligt i Danmark mindre end fem år, kan man udvises, hvis man idømmes en betinget eller ubetinget straf af en hvilken som helst længde. Har man været her mere end fem år, kan man alene udvises, hvis man idømmes mere end ét års ubetinget fængsel (½ år ved gentagne tilfælde). Efter ni år skal der endda mere til, før udvisning kan komme på tale, men pga. for få udvisningsdomme efter ni års ophold i landet, ser vi her ikke på dette trappetrin.

Risikoen for, at en kriminel udlænding kan udvises af Danmark ved dom, ændrer sig altså markant alt efter om vedkommende har været her lige over eller under fem år.
Der er imidlertid en lang række udtagelser til trappestigemodellen, og for mange kriminalitetstyper kan dømte udlændinge altid udvises, uanset hvor længe man har været i landet. Det drejer sig om en bred vifte af kriminalitetstyper såsom voldsforbrydelser, narkotikaforbrydelser, seksualforbrydelser, ulovlig tvang, ildspåsættelse, bedrageri, hæleri, røveri, skattesvig, hærværk, forbrydelser mod statens sikkerhed, forbrydelser mod folkesundheden, overtrædelse af lov om våben og eksplosiver, bigami, unddragelse af forældreskab, og hvis man har opnået opholdstilladelse på et usandt grundlag.

Med den lange række af undtagelser fra trappestigemodellen i loven om udvisninger fra Danmark, er det oplagt at spørge, hvor mange kriminelle udlændinge, der i nyere tid ikke er blevet udvist af Danmark alene pga. trappestigen. Det er dette spørgsmål, som analysen her søger at besvare.

Data

Data bag analysen er en samkøring af information om udvisningsdomme/indrejseforbud fra Politiets Administrative Center og registerdata fra Danmark Statistik.

Data fra Politiets Administrative Center indeholder information om udvisningsdomme og indrejseforbud, herunder datoen for udvisningsdommen.

Registerdata fra Danmarks Statistik indeholder en lang række oplysninger om hele befolkningen. Dette muliggør, at man kan se alene på personer uden dansk statsborgerskab som dømmes for kriminalitet i Danmark – og man kan se, hvor længe disse personer har opholdt sig lovligt i Danmark. Data omfatter også efterkommere uden statsborgerskab.

Ved at sammenkøre data fra disse to kilder, er det således muligt at vurdere, hvor mange personer uden dansk statsborgerskab (men med opholdstilladelse) der idømmes hvilke straffe og for hvilke kriminalitetstyper, alt efter deres opholdstid i landet – og samtidig se, hvem af dem, der også dømmes til udvisning af landet pga. kriminaliteten.

Analysen fokuserer alene på mænd. Det skyldes, at mænd står for langt hoveddelen af kriminaliteten og derfor også for langt hoveddelen af udvisningsdomme. I vores data observeres blot 79 udvisningsdomme til kvinder med opholdstilladelse i hele perioden 2000-2022.

Analysen her viser to sæt af resultater:

For det første, hvordan antallet af udvisningsdomme pr. 1.000 domme fordeler sig alt efter, hvor mange år gerningsmanden har været i Danmark på domstidspunktet. Her bruger vi data for hele perioden 2000-2022.

For det andet, hvor mange ekstra udvisningsdomme, der sandsynligvis vil blive afsagt om året i fremtiden, hvis trappetrinnene i lovgivningen fjernes. Her bruger vi kun data for perioden 2017-2022, fordi en regelændring i december 2016 øgede mængden af udvisningsdomme markant, og hermed mere realistisk udtrykker det niveau af udvisningsdomme, der vil blive påvirket af at fjerne trappestigemodellen, end tallene fra før 2017 ville gøre. Kort fortalt handlede regelændringen om, at hvor udvisning tidligere ikke kunne komme på tale, hvis den kunne være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal udvisning efter ændringen med sikkerhed være i strid med forpligtelserne, for ikke at kunne idømmes. (Lov nr. 1744 af 27. december 2016).

Resultater

Figur 1 viser antal udvisningsdomme per 1.000 domme, der er afsagt til mænd uden dansk statsborgerskab, alt efter hvor mange år den dømte mand har opholdt sig i Danmark. Med udlændinge menes her indvandrede mænd og mandlige efterkommere. De indvandrede mænd har modtaget opholdstilladelse i perioden 1997-2022, og efterkommerne er født i Danmark. Udvisningsdommene dækker dog kun 2000-2022. Mænd, der har fået opholdstilladelse i fx 1997 og er udvist før år 2000, tæller således ikke med. Men eftersom fokus er på trappetrinnet ved fem års ophold, gør det ikke det store i denne sammenhæng.

Figuren viser tydeligt, at der sker et fald i antal udvisningsdomme pr. 1.000 domme, når man sammenligner dem, der dømmes før fem fulde års ophold i Danmark og dem, der dømmes efter. Fra ca. 23 pr. 1.000 domme til mellem 14 og 15 pr. 1.000 domme. Det svarer til et fald på næsten en tredjedel.
Men er det mange eller få mænd, der slipper for udvisningsdom pga. trappetrinnet ved fem år? Omvendt formuleret: Vil udlændinge- og integrationsministerens forslag reelt føre til signifikant flere udvisningsdomme i de kommende år?
Figur 2 zoomer ind på den nyere tidsperiode 2017-2022, fordi reglerne her gav flere udvisningsdomme end tidligere, og dermed er den situation, en fremskrivning mest realistisk kan foretages ud fra. Figuren omfatter mænd, som efter 4½ – 5½ års lovligt ophold i Danmark idømmes straflængder, hvor det reelt gør en forskel, om man har været i landet lige over eller lige under fem år i forhold til, om man ”rammes” af trappetrinnet. Tidsenheden er nu måneders ophold i Danmark i forhold til, hvis man havde været her fem år (60 måneder, som så er sat til 0 i figuren). Har man været i landet mindre end fem år, kan man udvises, hvis man idømmes en ubetinget eller betinget fængselsstraf, uanset længden (til venstre for den røde linje i figuren). Har man været i landet i mere end fem år, skal fængselsstraffen være ubetinget og vare over ét år (dog blot et halvt år hvis man er tidligere dømt), før udvisning kan komme på tale (til højre for den røde linje i figuren). Altså selvfølgelig medmindre man falder for en af de mange undtagelser, der som nævnt er til denne trappestigemodel (mænd dømt for kriminalitetstyperne i undtagelserne er stadig med i figuren, men for dem har trappetrinnet ingen praktisk betydning).

Resultatet viser, at risikoen for at blive dømt til udvisning i forbindelse med den lovovertrædelse, man er dømt for, falder markant ved de fem års opholdstid. Blandt mænd med 4½ – 5 års ophold er det 21,2 procent, der dømmes til udvisning, når de idømmes betinget eller ubetinget fængselsstraf i Danmark. Blandt mænd med 5 – 5½ års ophold er det 16,3 procent. Risikoen for, at man dømmes til udvisning, falder altså med næsten en fjerdedel, hvis man har været lovligt i landet lige over fem år i stedet for lige under og idømmes en betinget eller ubetinget fængselsstraf (uanset længden). Faldet i procenten af udvisningsdomme hen over 0 i figuren er statistisk signifikant på et 10 procents niveau.

Resultatet viser, at risikoen for at blive dømt til udvisning i forbindelse med den lovovertrædelse, man er dømt for, falder markant ved de fem års opholdstid. Blandt mænd med 4½ – 5 års ophold er det 21,2 procent, der dømmes til udvisning, når de idømmes betinget eller ubetinget fængselsstraf i Danmark. Blandt mænd med 5 – 5½ års ophold er det 16,3 procent. Risikoen for, at man dømmes til udvisning, falder altså med næsten en fjerdedel, hvis man har været lovligt i landet lige over fem år i stedet for lige under og idømmes en betinget eller ubetinget fængselsstraf (uanset længden). Faldet i procenten af udvisningsdomme hen over 0 i figuren er statistisk signifikant på et 10 procents niveau.
Når man vil beregne, hvor mange mænd, som dømmes for kriminalitet efter fem års ophold, der ville være blevet udvist, hvis ikke trappestigemodellen fandtes – lad os kalde dette tal for antallet af forbigåede udvisningsdomme – er man nødt til at gøre sig en central antagelse. Antagelsen handler om, hvordan procentdelen af domme, der også involverer en udvisningsdom, ville udvikle sig blandt dem, der dømmes senere end fem års ophold i Danmark, hvis nu trappestigemodellen ikke fandtes. Man kan forestille sig tre scenarier, som er forsøgt afbildet i figur 3.

Figur 3. Tre scenarier for udviklingen i procentdel domme med udvisning efter 5 års ophold i Danmark.

Scenarie 1

Scenarie 2

Scenarie 3

I det første scenarie antages, at niveauet mellem 4½ og 5 års ophold direkte afspejler, hvad niveauet efter ville være. I det andet scenarie antages, at det er den procentdel, der på baggrund af udviklingen i data mellem 4½ og 5 års ophold var på tale ved præcis fem års ophold, der er relevant. Fordi der er en stigning i procentdel domme med udvisning i perioden op til præcis fem års ophold, vil denne antagelse føre til et højere antal forbigåede udvisningsdomme. I det tredje scenarie antages, at den opadgående tendens, man ser mellem 4½ og 5 års ophold, ville forsætte ufortrødent, hvis ikke trappetrinnet ved fem år fandtes. Denne antagelse vil uden tvivl give det højeste antal forbigåede udvisningsdomme – og indebærer faktisk, at 100 procent af udlændige, der dømmes efter ca. 8,5 års lovligt ophold, ville blive udvist, hvis ikke trappestigemodellen fandtes. Dette tredje scenarie er det mest urealistiske, både fordi det vil lede til meget høje udvisningsprocenter, men også fordi, at lovgivningen tilsiger, at tilknytningen til Danmark må forventes at stige med opholdstiden, og bedre tilknytning taler imod udvisning.

Ifølge de tre scenarier er det forbigåede antal udvisningsdomme i perioden 2017-2022 inden for en opholdstid på 5 – 5½ år ca. 10 mænd (scenarie 1), ca. 23 mænd (scenarie 2) og ca. 34 mænd (scenarie 3).

Inkluderer man forbigåede udvisningsdomme efter længere opholdstid, hvilket er relevant fordi en fjernelse af trappetrinnet også ville ramme mænd, der har været i landet mere end de 5½ år, bliver tallene højere. I perioden 2017-2022 ville det forbigående antal udvisningsdomme her være hhv. ca. 103 (scenarie 1), ca. 225 (scenarie 2) og ca. 1.232 (scenarie 3) ekstra mænd. Det svarer til i gennemsnit godt 17, 38 og 205 mænd om året. Bemærk dog, at jo længere væk fra 5-års grænsen, beregningen foretages, des mindre realistisk er antagelsen bag udregningen. Resultaterne her må derfor ses som noget nær de højest tænkelige bud, og buddet fra scenarie 3 må vurderes som decideret urealistisk.

Vælger politikerne at afskaffe trappestigemodellen, er det altså i det leje – 17-38 flere udvisningsdomme om året – vi kan forvente, at antallet af udvisningsdomme fremover vil stige med.