Siden 2007 har pensionsformuen været personligt særeje i Danmark.Det vil sige, at den ikke deles ved skilsmisse – medmindre der er indgået en ægtepagt. Men i forrige uge forslog Liberal Alliance (LA), at det skulle laves om, så pensionen deles på samme måde som andre værdier – for eksempel fast ejendom og værdipapirer.

Det bakkede blandt andet SF og Enhedslisten op om. Man kan mene, hvad man vil om det forslag, men det er nemt at se, hvem der taber eller vinder på det, hvis det bliver virkelighed. Set bredt var mænds pensions-formuer i gennemsnit 19 procent højere end kvinders i 2022.

Men er der børn involveret i et ægteskab, bliver forskellen endnu mere synlig.
Vores forskning viser, at hvor barnløse 40-59-årige kvinder i snit har syv procent lavere pensionsformuer end mænd uden børn, så har mødre med to børn 23 procent lavere pension end fædre med to børn og hele 38 procent lavere, hvis man har fire eller flere børn. Det er således især i de mere børnerige familier, at LAs forslag får betydning. For det er åbenlyst her, at forskellen mellem parterne er størst. Dertil kommer, at kvinder kan forvente at leve 3,5-4 år længere end mænd, så deres pensioner skal række til flere leveår, hvilket naturligvis forstærker uligheden.

Som reglerne er i dag, vil kvinder derfor typisk miste en større del af parrets samlede pensionsopsparing, hvis de hører til blandt de 41 procent af alle ægtepar, der kan forvente at blive skilt.

Lavtlønnede kvinder
Hvorfor er der dette ganske markante misforhold mellem kønnene, og hvorfor er den klart tydeligst i børne-familier? Pensionsformuen er til dels en afspejling af lønnen. Kvinders lavere løn skyldes blandt andet, at kvinder rykker fra det private til det offentlige, går på deltid og undlader at forfølge lederstillinger, når de bliver mødre.

Næsten hver anden kvinde er ansat i det offentlige mod kun hver femte mand. I det offentlige er lønnen ofte lavere end i det private, mens den overenskomstmæssige procentsats af lønnen, som indbetales på pensionskontoen, til gengæld er højere, hvilket udligner lidt af kønsforskellen.

Men et job i det offentlige medfører typisk mindre kontrol over, hvordan pensionen investeres, idet offent-lige arbejdsmarkedspensioner i høj grad afhænger af lønmodtagerens overenskomst, som giver begrænset indflydelse på, hvordan pengene investeres.

Det påvirker det forventede afkast.
Samtidigt peger forskningen også på, at de kvinder, som kan investere deres pensionsformue, er mindre risikovillige end mænd, og derved kan forvente mindre afkast.

Så selvom mange kvinder i dag får længere uddannelser end mænd, er der altså stadig en markant køns-forskel i indkomst og derved pension, efter kvinderne får børn.

Pensionsulighed påvirker folks liv direkte – skilsmisserisikoen steg drastisk omkring lovændringen i 2007, der gjorde pensionen til særeje. De største forskelle i pensionsformue kommer med forældreskabet, og det er svært at se, hvordan disse forskelle skal udligne sig af sig selv.

Så hvis ellers man betragter den uens pensionsformue mellem far og mor som et problem, er LAs forslag en mulig løsning.