Mødre taber titusindvis af kroner på bare én måneds barsel

Vidensoverblik

Maj 2025

Eksternt bedømt

Når mødre tager længere barsel, har det en betydelig negativ effekt på deres pensionsformuer. Det viser forskning fra Aarhus Universitet, støttet af ROCKWOOL Fonden. Lavere bidrag til pension trækker spor i mange år, og frivillige indbetalinger til pension bliver ikke brugt til at kompensere for tabet.

Forskere bag udgivelsen Nicoline Josephine Bach

Download vidensoverblik

Kvinder tager typisk den længste del af barslen både i Danmark og i resten af verden, hvilket har veldokumenterede negative konsekvenser for mødres løn og karriere. Nu viser et studie, at når førstegangsmødre tager én måneds ekstra barsel, falder deres pensionsformue med 31.074 kr. 15 år efter fødslen. Det svarer til 3,19 % af den gennemsnitlige pensionsformue målt 15 år efter fødslen.

Faldet skyldes, at der bliver indbetalt markant mindre til pensionsopsparingen både i fødselsåret og i de efterfølgende år, hvilket sammen med færre renteindtægter fører til et fald i den samlede formue. Studiet er baseret på en barselsreform fra 2002, der førte til, at mødre i gennemsnit tog lidt over en måneds barsel mere. Reformen skabte altså en naturlig variation i barslens længde, som anvendes til at beregne den gennemsnitlige effekt af én ekstra måneds barsel (for flere detaljer, se faktaboks 1 og 2).

Forskel på privat og offentlig pension

Udviklingen skyldes særligt et fald i arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag, som ligger under niveauet før barnets fødsel i flere af de efterfølgende år i den undersøgte periode. Der ses en lille stigning i indbetalingerne til private pensionsordninger i årene efter fødslen, men denne stigning er ikke stor nok til at opveje faldet i de arbejdsgiverbetalte bidrag (se figur 1). Det vidner om, at hverken moderen eller faderen vælger at kompensere tilstrækkeligt for moderens tabte pensionsbidrag ved at indbetale højere frivillige beløb under barslen eller i de efterfølgende år.

Note: De orange bånd omkring linjerne angiver 95% konfidensintervaller. Effekten for arbejdsgiverbetalte bidrag er signifikant i år 0,1, 3, 4, 5, 6 og 8 efter fødsel. Ligeledes er effekten for private pensionsbidrag signifikant i år 1, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11 og 12 år efter fødsel.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Når vi zoomer ind på fødselsåret, så er faldet i de arbejdsgiverbetalte bidrag er særligt markant for ansatte i den private sektor, hvor fuld lønkompensation under hele barselsperioden ikke er garanteret. Mødre, der arbejder i den offentlige sektor, er mindre påvirkede, fordi de fortsat modtager arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag under hele deres barsel. En ekstra måneds barsel mindsker det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag for de privatansatte med 3.395 kr. i det år, hvor barnet fødes. For de offentligt ansatte mindsker den ekstra måneds barsel kun bidraget med 1.576 kr.

Resultaterne viser også, at mødre med videregående uddannelser, og mødre, der var mindst 30 år ved fødslen, rammes hårdere end andre.

Forskel mellem mænd og kvinder

Forskellen mellem mænd og kvinders pensionsopsparing ses allerede fra barnets fødsel. Figur 2 viser udviklingen i mænds og kvinders pensionsformuer før og efter, at de får deres første barn. Figuren, der er baseret på forældre, som fik første barn i 2017-18, viser, hvordan udviklingen i mænds pensionsformue er støt stigende, mens kvinder oplever en markant mere afdæmpet udvikling efter fødslen. Fire år efter barnets fødsel har faderen således en 35% højere pensionsformue i forhold til året før fødslen, mens moderen kun har 18% højere formue.

Den store forskel skyldes sandsynligvis, at der er tale om yngre mennesker med relativt små pensionsformuer, hvor selv små forskelle i pensionsindbetalinger giver store procentuelle udsving. Derudover kan mænds forholdsvis stabile arbejdsmarkedstilknytning og effekter af renter forstærke forskellen over tid – ligesom de valg familier træffer efter at have fået børn, kan spille en rolle.

Note: Figuren er baseret på forældre, der har fået deres første barn i 2017-2018, og er altså baseret på andre data end de øvrige resultater. Tallene viser udviklingen i pensionsformuen relativt til året før man får sit første barn.
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik.

At særligt mødres pensionsformuer påvirkes af forældreskab og barsel, kan være problematisk, eftersom kvinder lever længere, og ca. 40 % af alle danske ægtepar bliver skilt. Pensionsformuer er typisk særeje, og deles ikke ved skilsmisse, medmindre man har en ægtepagt, så det er økonomisk usikkert at være afhængig af sin partners pensionsopsparing.

Faktaboks 1: Barselsreform fra 2002

I 2002 blev barselsreglerne ændret, hvilket afskaffede børnepasningsorloven, der gav forældre ret til 52 ugers orlov med reduceret dagpengesats. I stedet blev forældreorloven med højeste dagpengesats forlænget fra 10 uger til 32 uger. Reformen, som trådte i kraft for forældre til børn født efter den 1. januar 2002, ændrede ikke fædres barselslængde, men medførte, at mødres barsel i gennemsnit steg med cirka 1,2 måneder.

Note: Figuren giver et overblik over antallet af uger med barselsdagpenge før og efter 2002-reformen og viser det maksimale antal uger, som moderen har ret til, hvis faderen ikke tager nogen del af den fælles orlov (f.eks. forældre- eller børnepasningsorlov). Graviditets-, barsels- og forældreorlov kompenseres med en fuld dagpengesats svarende til arbejdsløshedsdagpenge, mens børnepasningsorlov kompenseres med 60 % af den fulde sats. Efter reformen er det desuden muligt at forlænge orloven med op til 14 ekstra uger uden betaling.

Faktaboks 2: Data og Metode

Forskningen bygger på danske administrative registerdata, som bl.a. giver en detaljeret indsigt i individuelle pensionsindbetalinger og pensionsformuer.

Analysen fokuserer på danske kvinder, der fødte deres første barn mellem den 3. oktober 2001 og den 1. april 2002 (et 90 dages vindue omkring barselsreformen i 2002). Derudover skal disse kvinder have information om deres pensionsindbetalinger fra 2 år før fødsel til 17 år efter. Dette medfører et datasæt bestående af 3.297 førstegangsfødende kvinder.

Metodisk benyttes et såkaldt (fuzzy) regression-discontinuity design, hvor der sammenlignes kvinder, der føder lige før reformen, med dem, der føder lige efter. Da reformen var uventet, og det i høj grad er tilfældigt, om en kvinde føder før eller efter reformen, gør denne metode det muligt at identificere de kausale effekter af, hvordan længere barselsorlov påvirker pensionsopsparingen.