Ifølge loven om minimumsnormeringer skal der være minimum én voksen – pædagogisk personale som det formelt hedder i loven – per tre børn i 0-2 års-alderen (vuggestuer) og minimum én voksen per seks børn i 3-års alderen til skolestart (børnehaver). Til trods for et fokus på mere uddannet personale i daginstitutionerne og penge afsat til at opkvalificere personalet, skeler lovgivningen ikke direkte til, hvad “pædagogisk personale” er, og hvor stor en andel af det pædagogiske personale, der er uddannede pædagoger.

De to nylige nationale kvalitetsundersøgelser af dagtilbudsområdet fra EVA og VIVE viste ikke de-sto mindre at kvaliteten var højere, når der var uddannede pædagoger til stede på stuerne (EVA/VIVE, 2023) og (EVA/VIVE, 2025). De fandt derimod ikke nogen sammenhæng mellem kvali-teten og normeringen ift. det samlede antal pædagogisk personale. Det indikerer, at uddannelses-sammensætningen blandt det pædagogiske personale har en betydning for den kvalitet børnene møder.

Overordnet set er andelen af det pædagogiske personale i daginstitutionerne, der udgøres af ud-dannede pædagoger, faldet de seneste år. Faldet i pædagogandelen skyldes dog, at der er blevet ansat væsentligt flere pædagogmedhjælpere uden en pædagogisk uddannelse. Der er således kommet mere pædagogisk personale, også ift. antallet af børn. Der har derimod ikke været nogen ændring i antallet af børn per pædagog på landsplan, hvor der i alle år fra 2017 til 2024 er omkring 6 børn per pædagog. Overordnet set er der dermed ikke kommet længere mellem pædagogerne, set fra børnenes synspunkt.

Der er dog betydelige kommunale for-skelle, både i udviklingen og i niveau i 2024. I 15 af landets kommuner er der kommet færre børn per pædagog, mens antallet er steget i 25 af kommunerne. Det betyder også, at der i nogle kommu-ner i gennemsnit er omkring otte børn per pædagog, mens der i andre i gennemsnit er fire børn om at dele en pædagog.

Hovedkonklusioner

• Fra år 2019 og frem er der sket en gradvis stigning i antallet af pædagogisk personale (på tværs af medarbejdergrupper) i daginstitutionerne. Da udviklingen i antallet af pædagoger ikke har været lige så stor som udviklingen i antallet af det resterende pædagogiske perso-nale, er pædagogandelen faldet gradvist over perioden.

• Hvor stor en andel af det pædagogiske personale, der er uddannede pædagoger (pæda-gogandelen), varierer på kommunalt niveau fra 66 pct. i Aalborg til 37 pct. i Hørsholm. Der er ingen sammenhæng mellem pædagogandelen og normeringen målt som det samlede antal voksne ift. antallet af børn. Det betyder, at det ikke systematisk er de kommuner, hvor der er flere voksne ift. børnetallet, der har relativt færre pædagoger. Der er altså ikke umid-delbart tegn på at kommunerne systematisk vælger mellem enten flere voksne per barn el-ler en høj en pædagogandel.

• På landsplan har pædagognormeringen, målt som antallet af børn per pædagog, været konstant i alle årene fra 2017 til 2024. I 25 kommuner er der kommet flere børn per pæda-gog (lavere pædagognormering), i 56 kommuner har pædagognormeringen været uændret, mens den er blevet højere i 15 kommuner (færre børn per pædagog).

• Der er en stærk sammenhæng mellem ændringen i antallet af børn per pædagog fra 2017 til 2024 og niveauet i 2024. Der er altså ikke en tendens til at kommunerne med et lavt ud-gangspunkt har oplevet en markant større stigning, og dermed har indhentet kommunerne med et højere udgangspunkt. Spredningen i pædagognormeringen på tværs af kommunerne er derimod større i 2024 end den var i 2017.

Figur 1. Udvikling i antallet af fuldtidsansat pædagogisk personale, fuldtidsansatte pædagoger og pædagogandel i daginstitutioner

Læs hele analysen