I gennemsnit har lærere på danske folkeskoler 13 dages sygefravær om året, hvilket svarer til cirka 6% af arbejdstiden. De 13 dage inkluderer både lærerens eget sygefravær og lærens brug af ret til fravær ifbm. barns sygdom. Læreres sygefravær ligger markant over det gennemsnitlige sygefravær for andre offentligt ansatte, som er 9 dage om året, og endnu højere end det gennemsnitlige fravær blandt privatansatte, som er 8 sygedage om året.

Lærere på grundskoler er selvsagt mere udsat for smitte med infektionssygdomme end fx en medarbejder i den kommunale administration, som ikke har direkte kon-takt med mange mennesker. Men lærere på offentlige folkeskoler har i gennemsnit to ekstra fraværsdage pr. lærer sammenlignet med private grundskoler, og der er desuden betydelig forskel på lærernes gennemsnitlige sygefravær fra folkeskole til folkeskole.

Sygefravær er altså en variabel størrelse, Det er derfor vigtigt at forstå, hvilke faktorer, der spiller ind på læreres sygefravær, herunder hvilke lederegenskaber, der hhv. fremmer og modvirker fravær hos de ansatte. Og skolens ledelse viser sig at spille en ret stor rolle i forhold til lærernes sygefravær.

Det viser en ny omfattende analyse udført af professor Morten Bennedsen og postdoc. Maria Schlier fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Forsknings-projektet er støttet af ROCKWOOL Fonden.

Skolens ”fraværskultur” særligt tydelig op til ferier og weekender

At bruge fravær som et mål for lærernes arbejdsindsats har klare fordele. For det første er det meget standardiseret: Det afspejler simpelthen, om en lærer er til stede eller ej, hvilket giver mulighed for konsekvente sammenligninger på tværs af skoler.

For det andet giver fravær en pålidelig indikation af en lærers arbejdsindsats, da der er betydelig variation mellem skolerne, og analysen viser et klart mønster med øget sygefravær lige før, under eller efter helligdage. Disse mønstre tyder på, at sygefravær afspejler forskelle i medarbejdernes indsats.

Forskerne gennemførte derfor en yderligere analyse, hvor der blev skelnet mellem generelt sygefravær og sygefravær, der med større sandsynlighed er ”selvvalgt” (kaldet ”diskretionært fravær”).

Ved udelukkende at fokusere på læreres sygefravær omkring helligdage, får forskerne mulighed for at estimere niveauet af ”selvvalgt sygefravær”, som afspejler en lærer, der selv vælger at reducere sin arbejdsindsats.

Forskerne kategoriserer ikke dette som ulovligt fravær eller pjæk, da kun den pågældende lærer selv ved, om der reelt er tale om sygdom. Men lærere, der melder sig syge eller tager en dag med barns sygdom lige op til eller efter fx helligdage, vurderes af forskerne til at være mere tilbøjelige til at tage ”selvvalgt sygefravær”. Og i denne del af analysen, slår de forskellige skolers ”fraværskultur” endnu tydeligere igennem:

Her konstaterer forskerne, at mellem 69% og 80% af fraværet omkring ferier og fridage kan tilskrives skolens fraværskultur. Med andre ord: Lærere har – især omkring ferier og helligdage – tendens til at tilpasse deres sygefraværs-adfærd til den ”fraværskultur”, der i øvrigt er udbredt på skolen.

En enkelt ekstra sygefraværsdag giver eleverne lavere karakterer

Lærernes sygefravær har naturligvis konsekvenser for eleverne. Når forskerne ser på testresultaterne for de danske folkeskoler, finder de, at skoler med én ekstra dags gennemsnitligt fravær blandt lærerne falder 0,2 percentil blandt alle skoler i Danmark i de nationale test i dansk og matematik i 6. og 8. klasse.

Forskernes resultater understreger, at fokus på ledelse er afgørende for at fremme en produktiv og engageret arbejdsstyrke i den offentlige sektor. Det er derfor afgørende, at offentlige arbejdspladser er i stand til at tiltrække, uddanne og også udvælge dygtige ledere i de enkelte offentlige enheder.