Kommunalreformen skabte udvandring og faldende huspriser i de kommuner, der mistede rådhuset

Vidensoverblik

Juli 2024

Eksternt bedømt

Ved kommunalreformen i 2007 blev 239 kommuner sammenlagt til 66, mens 32 ikke blev berørt. Dermed forsvandt 173 rådhuse. En ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden ser på de demografiske og økonomiske konsekvenser for de boligområder i Danmark, der mistede deres rådhus og dermed deres status som administrativt centrum i en kommune. Undersøgelsen viser, at disse områder tabte terræn i de følgende år i forhold til sammenlignelige områder i kommuner, som ikke blev sammenlagt.

Af Marie Louise Schultz-Nielsen

Download vidensoverblik

Resultaterne viser, at kommunalreformen ikke blot halverede antallet af administrative offentlige stillinger i de berørte områder, men også førte til skolelukninger, hvor 17% af stillingerne forsvandt. Over de efterfølgende ti år medvirkede reformen til, at der blev 21% færre offentlige job og 10% færre job generelt i områderne.

Samtidig skete der en fraflytning fra områderne, så antallet af personer i den erhvervsaktive alder faldt med 4% og børnetallet med 13%. For dem der blev boende blev afstanden til arbejde forøget med 10%, mens deres lønninger kun steg svagt med 1%. Huspriserne faldt i gennemsnit med 16%.

Undersøgelsen sammenligner også med områder i kommuner, som blev sammenlagt, men som beholdt deres rådhus. Resultaterne bekræfter de ovennævnte resultater. Da kommunalreformen blev indført, skete det bl.a. for at sikre en mere effektiv udnyttelse af de offentlige ressourcer. En tidligere undersøgelse har da også påvist, at reformen medførte lavere administrative omkostninger per indbygger (Blom-Hansen m. flere 2014). Den nye undersøgelse her viser ’bagsiden af medaljen’ idet reformen også betød, at de områder som mistede rådhusene sakkede bagud i forhold til det øvrige Danmark både når det gjaldt arbejdspladser, indbyggere og huspriser.

Faktaboks: Undersøgelsens population

Ved kommunalreformen i 2007 blev 239 kommuner sammenlagt til 66, mens de resterende 32 forblev uændrede. I 2003 var de fem kommuner på Bornholm blevet sammenlagt. I undersøgelsen opdeles hele Danmark i 9.355 boligområder, hvoraf 3.410 ligger i kommuner med uændrede kommune-grænser, 2.187 ligger i en tidligere kommune som mister rådhus, mens 2.933 beholder rådhuset. De resterende 334 boligområder ligger på tværs af kommuneskel med forskellig status og indgår ikke i undersøgelsen. Undersøgelsen baseres sig på en inddeling af Danmark i ca. 9400 mindre boligområder konstrueret af Damm og Schultz-Nielsen (2008) og som en del af undersøgelsen er opdateret frem til i dag.

Erhvervserfaring fra København giver størst lønpræmie – for ikke-vestlige indvandrere især på landet

Generelt er lønningerne højere i København end i resten af landet. Noget af denne løngevinst beholder man kun, så længe man arbejder i byen, men en ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden viser, at erhvervserfaring fra byen også efterfølgende præmieres på landet, og gevinsten er størst for vestlige indvandrere. For en dansker giver et års erhvervserfaring i København 1% højere løn i provinsen mod hhv. 1,4 % for vestlige og 0,8 % for ikke-vestlige indvandrere, når erhvervserfaringen anvendes udenfor de to største byer. Erhvervserfaring fra Århus præmie-res også om end i mindre grad. Gevinsten ved erhvervserfaring fra København stiger også i efterfølgende år, men med en lidt lavere stigningstakt.

Tallene understreger, at beskæftigelse i byen også efterfølgende belønnes i resten af landet. Når arbejdsgivere er villige til at betale ekstra for den københavnske erhvervserfaring, kan det skyldes, at arbejdstagerne har oparbejdet nogle flere kompetencer, som er efterspurgte i hele landet. Det kan fx skyldes, at agglomerationseffekter er drevet af læring, som ofte er af højere intensitet i større byer, fremfor vidensdeling eller et godt match mellem arbejdsplads og medarbejder.

Hvad bliver så løngevinsten det femte år, hvis man flytter arbejdsplads? Figur 1 illustrerer, hvad en arbejdstager med 4 års erhvervserfaring vil opnå ved at flytte arbejdsplads til eller fra København i det femte år.

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forsk-ningsenhed. Study Paper nr. 213

Ikke så overraskende præmieres erhvervserfaringen mest for danskere (her er forskellen 4,3%-point) og vestlige indvandrere (3,7), som flytter mod København, mens gevinsten er mindre (1,7) for danskere og (1,4) for vestlige-indvandrere, som flytter den anden vej. Derimod ser det ud til at ikke-vestlige indvandrere bliver bedre aflønnet for deres erhvervserfaring, hvis de flytter ud af København (3,3) end hvis de flytter til byen (2,0). Det kan selvfølgelig virke lidt paradoksalt siden ikke-vestlige indvandrere ofte er bosat i de større byer, som fx København og Århus.

Udover at gevinsten ved erhvervserfaring varierer mellem by og land, så viser resultaterne også at beskæftigelse i København (så længe man bliver her) giver en statiske lønpræmie – dvs. en lønpræmie man får så længe man arbejder her – som er højere for danskere (4,1 %) end for både vestlige indvandrere (3,3 %) og ikke-vestlige indvandrere (3,4 %). Mens beskæftigelse i Aarhus kun giver en mindre statisk lønpræmie på 0,5 % for danskere og ingenting for indvandrere, uanset om de har vestlig eller ikke-vestlig oprindelse.