Karakterkrav skaber store forskelle i uddannelsesmuligheder
Denne analyse blev bragt i Politiken den 25. juni 2023.
Indførelsen af et karakterkrav på gymnasiale uddannelser vil skabe store geografiske forskelle i uddannelsesmuligheder i hovedstadsområdet. Et karakterkrav vil i højere grad påvirke unge fra Vestegnen, Nørrebro og Amager end unge fra Frederiksberg og Nordsjælland. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.
Unge fra Vestegnen, Nørrebro og Amager rammes hårdest
Figur 1 og 2 illustrerer analysens hovedresultat. Figurerne viser andelen af unge, der færdiggør grundskolen med et karaktergennemsnit under hhv. 5 og 6, fordelt på sogne i Københavnsområdet. Figuren viser, at en langt større del af de unge på Vestegnen, Nørrebro og Amager vil være berørt af et adgangskrav på 5 eller 6 end unge fra indre by, Frederiksberg og Nordsjælland.
Forskellene ses inden for små geografiske områder. Eksempelvis har Sankt Thomas Sogn, der ligger på Frederiksbergsiden af Åboulevarden, ca. 13 procent med et karaktergennemsnit under 5, mens Bethlehem Sogn og Blågårdens Sogn, der grænser op til Sankt Thomas Sogn på Nørrebrosiden af Åboulevarden, har hhv. 27 og 30 procent med et karaktergennemsnit under 5.
Andel (i procent) med karaktergennemsnit under hhv. 5 og 6 fra grundskolen
Figur 1
Note: Figuren viser andelen af personer med et karaktergennemsnit under 5 fra grundskolen. Populationen inkluderer alle unge, der gennemførte grundskolen i perioden 2010-2018. Link til interaktivt kort: Andel med karaktergennemsnit under 5 (dwcdn.net) Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Figur 2
Note: Figuren viser andelen af personer med et karaktergennemsnit under 6 fra grundskolen. Populationen inkluderer alle unge, der gennemførte grundskolen i perioden 2010-2018. Link til interaktivt kort: Andel med karaktergennemsnit under 6 (dwcdn.net) Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Omkring halvdelen af unge i Tingbjerg Sogn vil ikke kunne komme på gymnasiet
Tabel 1 viser de fem sogne med højest og lavest andel med karaktergennemsnit under hhv. 5 og 6 fra grundskolen. Tabellen viser, at Ny Holte Sogn, med en andel på 3,1 procent, er det sogn i hovedstadsområdet, hvor færrest unge vil være påvirket af et adgangskrav til gymnasiet på 5. Hvis der indføres et adgangskrav på 6, vil Ny Holte Sogn stadig være det sogn, hvor færrest unge påvirkes. Uagtet om der indføres et adgangskrav på 5 eller 6, er fælles for sognene med de laveste andele, at de alle ligger nord for København.
I den anden ende ligger f.eks. Tingbjerg Sogn, hvor indførelsen af et adgangskrav på 5 kan betyde, at næsten halvdelen af de unge vil have begrænset mulighed for at komme på gymnasiet. Hvis adgangskravet i stedet sættes til 6, vil det tal være 60 procent. Fælles for sognene med de højeste andele af unge med et karaktergennemsnit under hhv. 5 og 6 er, at de alle ligger på Nørrebro, i Nordvest eller på Vestegnen.
Note: Tabellen viser sogne med højest og lavest andel med karaktergennemsnit under hhv. 5 og 6 fra grundskolen. Populationen inkluderer alle unge, der gennemførte grundskolen i perioden 2010-2018. Kommuner er angivet i parenteser.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Beskrivelse af data
Resultaterne er baseret på data fra Danmarks Statistik.
Data for karaktergennemsnit kommer fra Register for Grundskolekarakterer (UDFK) og er beregnet som gennemsnittet af alle karakterer afgivet ved sidste klassetrin i grundskolen.
Sogne er identificeret ved at kombinere data fra boligtællingregisteret (BOL) og befolkningsregisterets (BEF) adressevariable. Sognet observeres i det år, grundskolen færdiggøres.
Populationen er defineret som alle personer, der gennemførte grundskolen i perioden 2010-2018, og som har registreret grundskolekarakterer i UDFK.
Seneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne
Forskning
Analyse
Elever, der skifter til privatskoler, er dygtigere og har færre diagnoser end elever, der skifter til andre folkeskoler
December 2024
Forskning
Vidensoverblik
Det er menneskene i opvæksten
– ikke postnummeret
– der afgør børns chancer i livet
December 2024
Forskning
Forskningsrapport
Public and Parental Investments,
and Children’s Skill Formation
– Updated 2024
November 2024
Forskning
Vidensoverblik
Pædagogers sprogindsats i børnehaven gav bedre resultater i skolen – også i matematik og trivsel
November 2024