Hvordan ville dansk økonomi blive påvirket af en stor tilbagegang i medicinalindustrien?
Eksternt bedømt
Medicinalindustriens andel af dansk økonomi er vokset markant i de seneste år.
Det er ikke mindst et resultat af den store succes som Novo Nordisk har haft med GLP-1-præparaer mod diabetes og fedme.
Det har tydeligvis været en stor gevinst for dansk økonomi i forhold til vækst i BNP og de offentlige finanser. Vækstens koncentration på få produkter rejser dog også en bekymring om, hvor sårbar dansk økonomi er i forhold til en eventuel tilbagegang i medicinalbranchen.
I denne analyse ses konkret på, hvad konsekvenserne ville blive, hvis produktionen i medicinalindustrien blev halveret? Der ses også på, om konsekvenserne vil være anderledes, end hvis det er et fald i produktionen i andre brancher.
Hovedkonklusioner
• En halvering af medicinalproduktionen vil på sigt reducere realt BNP med knap 2 procent, sænke reallønnen med knap 1 procent og forværre de offentlige finanser med ca. 13 mia. kr. – i høj grad som følge af faldende selskabsskatteindtægter. Den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) forværres med 0,4 procent af BNP svarende til ca. 12 mia. kr.
• Sammenlignet med fire andre brancher – kemiske industri, maskin- og elektronikindustri, service primært til erhverv og eksport og byggeri – giver et produktionsfald i medicinalindustrien på sigt det største BNP-fald. Det skyldes branchens høje produktivitet: når ressourcer flyttes over i brancher med lavere produktivitet, falder det samlede output. Kemisk industri ligner medicinalindustrien mest og giver et næsten tilsvarende BNP-fald.
• En anden branche, der skiller sig ud, er byggeriet. Hvis der er en nedgang i byggeriet, slår det umiddelbart meget kraftigt ud på BNP og beskæftigelse. På lidt længere sigt genoprettes økonomien dog fuldt ud i forhold til beskæftigelse, og der er kun en lille effekt på BNP. Dette er modsat til, hvad der sker med BNP ved et fald i medicinalindustrien.
• Et produktionsfald i medicinalindustrien eller kemisk industri forværrer på sigt de offentlige finanser mere end et tilsvarende fald i andre brancher – fordi disse to brancher betaler relativ meget i selskabsskat. For byggeri er effekten på de offentlige finanser meget stort på kort sigt, men på længere sigt tæt på nul.
• Omvendt er lønnedgangen ved et fald i medicinalproduktionen klart mindst af de analyserede brancher. Da branchen er meget kapitalintensiv, frigiver selv et stort produktionsfald rela-tivt få medarbejdere, og en beskeden lønjustering er tilstrækkelig til at flytte disse medarbejdere til andre brancher. Den største lønnedgang opstår ved et fald i byggeriet.
