Hjernerystelse hos børn fører ikke til dårlige karakterer i skolen eller øget kriminalitet

Vidensoverblik

Oktober 2024

Eksternt bedømt

Tidligere forskning har vist, at børn, der får en hjernerystelse, har større risiko for at ende i kriminalitet senere i livet. Ligeledes har det været antaget, at en hjernerystelse gik ud over skolegangen. Men ny forskning viser nu, at det ikke er tilfældet. Ganske vist klarer børn med hjernerystelse sig dårligere i læsetest, og som teenagere bliver de i højere grad dømt for kriminalitet, men det er ikke hjernerystelsen i sig selv, der øger risikoen. Det er nærmere børnenes sociale baggrund, der er årsagen.

Forskere bag udgivelsen Ea Hoppe Blaabæk, Lars Højsgaard Andersen og Peter Fallesen

Download vidensoverblik

Børn, der får en hjernerystelse, klarer sig dårligere i skolen og bliver oftere sigtet og dømt for en forbrydelse, når de bliver teenagere. Det har været med til, at hjerne-rystelser er blevet mistænkt som årsagen til de forhold.

Men nu har forskere fra ROCKWOOL Fonden, Køben-havns Universitet, University of Wisconsin-Madison og Stockholm Universitet kigget nærmere på børn, der får en hjernerystelse for at se, om man reelt skal være bekymret for langtidsvirkningerne, når det gælder indlæring og kriminalitet. Det har resulteret i to undersøgelser, der omfatter alle børn født i Danmark i henholdsvis 1995-2000 og i 1995-2009. Det er dermed det hidtil største studie af sammenhængen mellem hjernerystelse og kriminalitet og indlæring, der findes.

Tidligere undersøgelser har vist, at børn med hjernerystelser oftere end andre får problemer med loven, når de bliver ældre. Men indtil nu har ingen undersøgt, om det er hjernerystelsen, der er den direkte årsag. Ligele-des har det været frygtet, at et barn med hjernerystelse efterfølgende står svagere i skolen. I denne nye undersøgelse er over 13.000 børn, der havde fået mindst én hjernerystelse inden de fyldte 10 år, blevet sammenlignet med over 300.000 børn, der ikke havde fået en hjernerystelse.

Resultaterne viser ganske rigtigt, at børn med hjernerystelser oftere bliver sigtet og dømt for kriminalitet i teenageårene. Konkret var risikoen for at blive sigtet og dømt i alderen 15-20 år omkring 32 pct. højere for dem, der tidligere havde fået en hjernerystelse end for dem, der ikke havde fået én.

Ligeledes klarer børn med hjernerystelse sig ringere i læsetest end andre børn, der ikke har fået hjernerystelse. Men da forskerne korrigerede for, at børnene var vokset op i forskellige sociale og familiemæssige baggrunde, blandt andet ved at sammenligne søskende og tvillinger, forsvandt sammenhængen stort set.

Dermed tyder forskningen på, at det ikke er hjernerystelsen, der gør børn mere kriminelle eller påvirker deres indlæringsevne. I stedet kan det skyldes, at børn, der i forvejen har en opvækst med dårligere sociale og økono-miske vilkår end gennemsnittet, er mere tilbøjelige til at komme ud for en ulykke, der giver hjernerystelse. Men det er den dårligere sociale baggrund, der fører til øget kriminalitet eller ringere karakterer. Det er ikke hjernerystelsen.

Forskerne bag studiet understreger derfor, at sociale forhold og opvækstmiljøet spiller en afgørende rolle i forhold til kriminalitet og indlæring, og at man bør være opmærksom på disse faktorer, når man diskuterer følger-ne for børn med hjernerystelse.

Kort sagt: Det er ikke hjernerystelsen, der skaber kriminelle eller giver dårlige karakterer i skolen – men de vilkår, børnene lever under, som kan føre til både ulykker med hjernerystelse, ringere indlæring og senere kriminalitet.

Note: Figuren viser sandsynligheden for at blive sigtet for kriminalitet senere i livet, hvis du som barn har fået hjernerystelse, sammenlignet med personer der ikke har fået hjernerystelse. Kontrolvariable: Køn, fødselsår, fødselsvægt, fødselsrækkefølge, mors uddannelse, fars uddannelse + hvorvidt forældrene ved barnets fødsel var danske statsborgere.
Kilde: Blaabæk et al. (2024)