Omkring 110.000 ud af landets ca. 200.000 andelsboliger ligger i København, og mens syv procent af alle boliger på landsplan er andelsboliger, er det ca. hver tredje bolig i hovedstaden. De fleste andelsboliger i hovedstaden sælges i dag til priser, der er markant lavere end priserne på ejermarkedet; faktisk er de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for andelslejligheder i København mere end 50 procent lavere end priserne på tilsvarende ejerlejligheder.1

Tidligere forskning fra ROCKWOOL Fonden har vist, at andelsboligforeninger i Københavnsområdet, som i denne sammenhæng også inkluderer Frederiksberg og Tårnby Kommuner, ofte indeholder ”familienetværk”, hvor flere voksne familiemedlemmer bor i hver deres andelsbolig i samme forening

I næsten hver femte bolig (17 procent) har en eller flere af beboerne enten sine forældre, søskende, voksne børn eller anden nær familie boende i samme andelsboligforening, og i flere områder af byen er det mere end hver femte andelshaver, der har familiemedlemmer i samme andelsboligforening.

Andelslejligheder bliver typisk ikke sat til salg på det frie marked hos en ejendomsmægler, men sælges ofte gennem interne og/eller eksterne ventelister eller kan byttes til andre andelsboliger, hvis beboerne ønsker at flytte.

Andelsboligforeningens medlemmer beslutter selv, hvilke principper, der skal gælde for disse ventelister, hvilket muliggør, at beboernes egne familiemedlemmer og øvrige bekendte kan få fortrinsret til at købe de ledige lejligheder i andelsboligforeningen. Og denne fortrinsret benyttes i høj grad blandt beboerne i andelsboligforeninger i Københavnsområdet.

Ny forskning fra ROCKWOOL Fonden viser, at familienetværk i andelsboligforeninger i udpræget grad er et københavnerfænomen. Brugen af familienetværk er f.eks. næsten fire gange så hyppige i København som i Aarhus. Og der er især personer, der selv er vokset op i København, der drager nytte af muligheden for at komme foran i køen til en billig andelsbolig.

Høje boligpriser og boligmangel i hovedstadsområdet gør nemlig brug af familienetværk særdeles attraktivt, når det kan skaffe adgang til at købe en andelsbolig. Det betyder, at andelsboligmarkedet i København i dag er langt fra den oprindelige andelstanke om, at en gruppe andelshavere kan dele risikoen og byrden ved at investere i bolig, så boligmarkedet bliver mere lige for alle og mindre afhængigt af formue og familiebaggrund.

Familienetværk mest udbredt i København

Figur 1 viser hyppigheden af familienetværk i andelsboligforeninger på tværs af forskellige områder i Danmark. Familienetværk ses oftest i Københavnsområdet, hvor beboerne i næsten hver femte andelsbolig har andre familiemedlemmer boende i samme forening. Til sammenligning ses familienetværk kun i omkring hver tyvende husstand i Aarhus, Odense og Aalborg. Familienetværk er også udbredt i Københavns omegn, hvor omkring hver tiende husstand har familiemedlemmer boende i samme forening, mens familienetværk sjældent ses  udenfor de store byer i resten af Danmark.

Op mod fem procent af alle boliger i København går til familien

Der er stor forskel på, hvor stor en del af den samlede boligmasse, der er andelsboliger. Næsten en tredjedel af boligerne i København er andelsboliger, mens det fx kun er fire procent af boligmassen i Aarhus. Derfor fylder familienetværk i andelsboligforeninger også en meget større del af boligmarkedet i hovedstaden.

Figur 2 viser, hvor stor en andel af alle boliger i hvert område, der udgøres af andelsboliger med familienetværk. I København er det knap fem procent af den samlede boligmasse, der er andelsboliger, hvor beboerne har familienetværk i samme andelsboligforening. I resten af landet er det tilsvarende tal under en halv procent – og for de fleste områder tættere på en promille.

Familienetværk lukker byen om sig selv

Den udbredte brug af familienetværk i andelsboligforeninger sætter sit præg på beboer-sammensætningen i byens andelsboligforeninger.

Tabel 1 viser de seks områder i Danmark, som indflyttere i Københavns andelsboligforeninger typisk er vokset op i. Tallene gælder alle, der er flyttet ind i en andelsbolig i et givet år (her 2021) og viser både indflyttere med familie i samme andelsforening og indflyttere uden familienetværk.

Blandt personer, der har familiemedlemmer boende i samme andelsboligforening, er 48 procent vokset op i København, mens hhv. ca. 12 og 21 procent er vokset op i Københavns omegn og på det øvrige Sjælland eller Bornholm. Kun ca. to procent af beboerne med familienetværk i andelsboligforeninger kommer fra Sydjylland, Aarhus og det øvrige Midtjylland.

Fokuseres der i stedet på beboere uden familienetværk i andelsboligforeninger, viser tabel 1 et markant anderledes billede. Her er de fleste indflyttere – 31 procent af beboerne – fra det øvrige Sjælland og Bornholm. Ca. 26 procent kommer fra selve København, mens omkring 16 procent kommer fra Københavns omegn. Midtjylland (ekskl. Aarhus), Sydjylland og Aarhus står for hhv. syv, seks og tre procent af denne type af beboere i de københavnske andelsboligforeninger.

En vigtig begrænsning for analysen er, at vi kun har information om beboernes familie men ikke andre sociale kontakter, som også kan give adgang til andelsboligforeninger. Dermed er betydningen af kontakter for adgangen til at komme ind på andelsboligmarkedet formentlig underdrevet. Ikke desto mindre viser analysens resultater, at adgangen til det københavnske andelsboligmarked i høj grad er geografisk betinget – det kan være en fordel at være vokset op i København og have nær familie, der kan skaffe en forrang til en billig andelsbolig.

Fakta om analysen – analysens metode

Analysen er baseret på data fra Danmarks Statistik. På baggrund af befolkningsregisteret identificerer vi familiemedlemmer. Registeret indeholder information om forældre, hvilket vi bruger til at identificere søskende, bedsteforældre, fætre, kusiner og forældres søskende. Data indeholder også information om ens partner, hvilket vi bruger til at identificere partnerens familie. Vi fokuserer på individer, der er minimum 18 år gamle, som ikke bor hjemme.

Analysen er baseret på bopælsinformation i 2021. Udover bopælskommune har vi information om, hvilket område personerne er vokset op i (defineret som bopælskommune som 6-årig, eller personens fødselsregistreringssted, hvis førnævnte ikke er observeret). Denne information anvendes i tabel 1.

Vi identificerer andelsboligforeninger på baggrund af registre, der indeholder information om ejere af ejendomme. Andelsboligforeninger er bygninger, der er registreret som privatejede andelsboligforeninger med samme ejer.

For hver husstand i en andelsbolig opgør vi, hvorvidt husstanden har familiemedlemmer, der er bosiddende i en anden andelsbolig men i samme andelsboligforening.

I forbindelse med beskrivelsen af figur 2 anvender vi alle beboede boliger i de forskellige områder. Vi opgør, hvor stor en del af den samlede beboede boligmasse i et område, der udgøres af andelsboliger med familienetværk i samme andelsboligforening.