Familien i dag: Kvinde + kvinde har samme chance for baby som kvinde + mand

Vidensoverblik

Maj 2025

task_alt

Eksternt bedømt

En kvinde, der er gift med en anden kvinde, har omtrent lige så stor sandsynlighed for at blive mor, som en kvinde, der er gift med en mand. Til gengæld bliver par med to kvinder dobbelt så ofte skilt igen sammenlignet med par bestående af en kvinde og en mand eller par med to mænd. Det viser analyser i en ny bog, der med en række forskningsresultater tegner et portræt af familien Danmark.

Forskere bag udgivelsen Peter Fallesen

Fertiliteten i ægtepar med to kvinder er i dag omtrent den samme som i ægtepar med en mand og en kvinde. Nye data viser, at blandt ægtepar bestående af to kvinder, der er blevet gift siden 2007, får omkring 60 % et barn indenfor de første fem år af deres ægteskab. Altså tæt på de samme fødselsrater som i ægtepar med en mor og far. Det viser tal fra en ny bog udgivet af Peter Fallesen, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden sammen med konsulent Bent Jensen, cand.mag.

Frem til midten af 1990´erne var det kun omkring 10 % af ægtepar bestående af to kvinder, der fik et barn indenfor de første fem år efter, de indgik registreret partnerskab. Men snart efter begyndte antallet af børn i regnbuefamilierne at stige. Stigningen sker især på det tidspunkt, hvor jordemoder Nina Stork åbner en privat fertilitetsklinik i København i 1999.

Blandt kvinder, der indgik registreret partnerskab i 2005, fik omtrent halvdelen et barn inden for de første fem år af deres ægteskab. Først i 2009 fik kvinder uden mænd adgang til gratis fertilitetsbehandling i det offentlige. I dag er tallet altså tæt på 60%.

Fra børnearbejde til familiens centrum

Bogen ”Hvad vi ved om familien og dens betydning for samfund og trivsel” kortlægger ved hjælp af en lang række forskningsresultater familiens udvikling gennem knap 200 år:
Fra tidligere tiders produktionsfællesskaber, hvor børnearbejde var en legitim og nødvendig del af storfamiliens økonomiske fundament, over velfærdssamfundets udbygning i slutningen af 1900-tallet, der skabte plads til kernefamilier med barndommen og teenagelivet i centrum – og i stigende grad også to forældre på arbejdsmarkedet, til nutidens mangfoldige familiemønstre, hvor fertilitetsbehandling spiller en stigende rolle.

Figurnote: Mor, mor og barn: Sandsynligheden for, at en kvinde i et ægteskab eller registreret partnerskab føder mindst et barn inden for de første fem år efter vielsen eller registreringen af partnerskabet for dem, der blev gift eller indgik registreret partnerskab, i årene 1989- 2016. Der er kun medtaget data for par, hvor den ældste var højst 45 år ved tidspunktet for vielsen eller registreringen.
Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik

Kvinde + kvinde bliver langt oftere skilt

Hvor fødselsstatistikken i dag er stort set ens for ægtepar med to kvinder og ægtepar med en kvinde og en mand, så ser skilsmissestatistikkerne markant anderledes ud:
Ægtepar bestående af to kvinder bliver langt oftere skilt end ægtepar, der består af en mand og en kvinde. Og også langt oftere end ægtepar, der består af to mænd.
10 år efter brylluppet (for par, der blev gift i 2010´erne) består kun ca. 61% af kvinde-kvinde-ægteskaberne, mens 79 % af ægteparrene med en mand og en kvinde stadig er gift, og 81% af ægtepar med to mænd også holder sammen.

Når forskerne ser på det lidt længere forløb, er det efter 20 år blandt par gift i 00´erne kun ca. 46% af ægteskaber med to kvinder, der består, mens skilsmisseprocenten i ægteskaber, hvor den ene af parterne er en mand, stabiliserer sig på ca.64% (dvs. både kvinder gift med mænd, og mænd gift med mænd.)

Figurnote: Kvinder, der er gift med en anden kvinde, bliver langt oftere skilt. (Linjerne angiver parforholdets overlevelse i år efter vielse eller indgået partnerskab frem til december 2021. Der tages højde for flytning til udlandet eller død.)
Kilde: Egne beregninger på tal fra Danmarks Statistik

Kvinder er yngre, når de gifter sig

Bogens analyser forklarer ikke, hvorfor skilsmisseraten er så meget højere i ægtepar, hvor der ikke indgår en mand. Men alder kan være en faktor. Forskerne kan se, at kvinder – både nu og tidligere – er en del yngre, når de vælger at blive gift.

I 2021 nu ligger gennemsnitsalderen for første bryllup på 36 år for kvinder. Og det er uanset, om de gifter sig med en mand eller en kvinde. Mens mænd, der bliver gift med en anden mand, er omkring 41 år og mænd, der bliver gift med en kvinde er ca. 38 år.

FIigurnote: Kvinder er yngre end mænd, når de gifter sig. Både dengang og nu. Grafen viser gennemsnitsalderen ved indgåelse af registreret partnerskab eller ægteskab delt op på køn og type af parforhold.
Kilde: Egne beregninger på tal fra Danmarks Statistik.

Første land i verden

Som det første land i verden tillod Danmark i 1989, at to personer af samme køn indgik registreret parforhold. I starten var det især mænd, der valgte at blive gift. Først i 1997 blev mændene overhalet af kvinde-kvinde ægteskaber. De høje skilsmisserater gælder især for kvinder, der er blevet gift eller har indgået registret partnerskab med en anden kvinde efter år 2000.

Blandt de ægteskaber med to personer af samme køn, der blev indgået i 1990´erne, var skilsmisseraterne for mænd- og kvinde-par mere ens:
Blandt de par, der som de første benyttede sig af muligheden for at indgå registreret partnerskab, var skilsmisseraterne mere ligeligt fordelt: 20 år inde i ægteskabet var 52% af kvinderne stadig gift. Det samme var 60% af mænd gift med mænd. Det er altså de mænd, der har giftet sig siden år 2000, der i højere grad holder sammen.

I 2023 var der i alt 520 vielser af par med samme køn og 31.068 vielser af par med forskelligt køn. Vielser af par med samme køn udgjorde altså under 2 % af alle vielser.

Figurnote: Især mænd benyttede sig i starten af muligheden for at indgå registrerede partnerskab, men fandt derefter et konstant leje fra midt-90’erne til midt-10’erne på omkring 150 partnerskaber/vielser om året. Derefter steg antallet lidt: I 2023 var der 220 vielser mellem to mænd. Kvinderne derimod begyndte med langt færre registrerede partnerskaber end mændene, men hvert år siden 2002 har der været flere vielser/indgåede partnerskaber mellem to kvinder end mellem to mænd. I 2023 var der knap 300 vielser af to kvinder.
Kilde: Statistikbanken ved Danmarks Statistik.

Medicinsk assisteret fertilitet

Bogens forfattere beskriver også en række aspekter af de seneste årtiers udvikling i fertiliteten:
Et stigende antal børn bliver undfanget med enten medicinsk assisteret reproduktion (MAR), der dækker over alt fra overvågning af ægløsning, ægløsningsfremkaldende medicin, insemination med donorsæd til IVF-behandling eller andre mere invasive former for assisteret reproduktiv teknologi (ART), der inkluderer fertilitetsbehandling som fx æg-sortering og mikroinsemination.

I 2021 var ca. 12% af alle børn undfanget ved hjælp af en eller anden form for fertilitetsbehandling. Og det er især velhavende kvinder med lange uddannelser, der benytter sig af de stadigt mere avancerede fertilitetsbehandlingsteknikker.

Blandt de mødre, som havde de 20 % laveste personindkomster, fik kun 3,6 % af kvinderne et barn, der var undfanget ved hjælp af fertilitetsbehandling.

For kvinder med de højeste 20 % af indkomster var der tale om 14,2 % – altså fire gange så mange.

Fakta om bogen: ”Hvad vi ved om familien og dens betydning for samfund og trivsel”

• Del 1 beskriver familiens historiske udvikling siden midten af 1800-tallet.

• Del 2 undersøger familiens forbrug og tidsanvendelse.

• Del 3 analyserer betydningen af fertilitetsbehandling og skilsmisse på tværs af forskellige familietyper.

• Del 4 beskriver familiens betydning for børn og voksnes trivsel og mentale helbred.

• Del 5 ser på forholdene for særlige grupper herunder ældre, anbragte børn og unge samt blandt ufaglærte, ugifte kvinder og mænd.

• Del 6 handler om familier med en ikke-vestlig indvandrerbaggrund.

• Bogens forfattere er Peter Fallesen, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden og konsulent Bent Jensen, cand.mag.

Relaterede udgivelser

bog

Bog

Hvad vi ved om familien - og dens betydning for samfund og trivsel

Gå til bogen