Det er menneskene i opvæksten
– ikke postnummeret
– der afgør børns chancer i livet

Vidensoverblik

December 2024

Eksternt bedømt

Lige muligheder for alle børn og udligning af forskelle på tværs af landet er et tilbagevendende tema i den offentlige debat. Men faktisk afgøres et barns mulighed for social mobilitet ikke af det område, hvor barnet vokser op, men af de menneskelige, økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer, der er blandt folk i nabolaget. Det viser ny forskning fra ROCKWOOL Fonden, der har analyseret bl.a. indkomst og bopælsdata for 560.000 børn født mellem 1973 og 1983 og deres forældre.

Forskere bag udgivelsen Neil A. Cholli, Steven N. Durlauf, Rasmus Landersø & Salvador Navarro

Download vidensoverblik

Der er store forskelle på børns fremtidsudsigter alt efter hvor i Denmark, de er vokset op. Talrige forskningsstudier har påvist, at børn, der vokser op i udsatte områder^[1^], ofte klarer sig dårligere end andre jævnaldrende børn målt på f.eks. indkomst eller uddannelse senere i livet. Hvorimod børn, der vokser op i ressourcestærke områder, oftere ofte klarer sig bedre end deres jævnaldrende.

Forskelle i muligheder på tværs af Danmark er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Hvert år byder på nye sammenligninger af bl.a. karaktergennemsnit på skoler, nye diskussioner om placering af uddannelses- og sundhedstilbud og andre forskelle mellem land og by.

Ny forskning fra ROCKWOOL Fonden og tre amerikanske universiteter viser tilsvarende, at der stadig er store forskelle i den sociale mobilitet (målt som sammenhængen mellem børns og forældres indkomst) alt efter, hvor i landet man er vokset op.

Men forskellene skyldes ikke de enkelte områders karakteristika som f.eks. gennemsnitlige indkomster, lokale jobmuligheder og kvaliteten af de lokale skoler. Det er i langt højere grad forskelle i beboersammensætningen, der afgør, hvilke chancer områdets børn har for at stige på den sociale rangstige.

Indkomstdata fra ti årgange analyseret

Forskerne har analyseret bl.a. indkomst og bopælsdata i perioden 1980-2018 for alle årgange af mænd og kvinder, der er født mellem 1973 og 1983, samt for deres forældre. I alt 560.000 personer.

Med disse data beregner forskerne den forventede livstidsindkomst for hver enkelt person og sammenligner børn og forældres indkomst for på den måde at måle social mobilitet.

Ved første øjekast kan det se ud som om, at et områdes sociale mobilitet hænger tæt sammen med mange af de bagvedliggende socioøkonomiske markører i området. Her ser vi, at områder med høj social mobilitet er karakteriseret af høje ejendomsværdier, mange boligejere, en høj gennemsnitlig indkomst, lav ulighed mellem beboernes indkomster (et lavt gini index).

Modsat har områder med lille social mobilitet skoler med dårligere karaktergennemsnit, lavere gennemsnitsindkomster og mange ikke-vestlige indvandrere blandt borgene. (se blå søjler i figur 1) Faktorer, som ofte lægges til grund for politiske tiltag og valg af indsatser i de enkelte områder.

Men når forskerne korrigerer beregningerne ved at undersøge, hvilke mennesker, der omgiver det enkelte barn – fx ved at analysere indkomstkarakteristika for barnets forældre og for barnets venners forældre – så forsvinder alle disse sammenhænge næsten helt. (se orange søjler i figur 1). Nu er der ikke længere et sammenfald mellem områdets ”overfladiske” karakteristika (målt som gennemsnit blandt alle beboere i området) og det enkelte barns mulighed for social mobilitet.

Figur 1 viser korrelationen (= sammenfald dvs. ikke nødvendigvis årsagssammenhæng) mellem social mobilitet i et område og de gennemsnitlige karakteristika for personer, der bor i samme område.

De blå søjler viser de umiddelbare korrelationer, mellem områdekarakteristika og den sociale mobilitet i det sogn, man voksede op i. Dvs. data er ikke justeret for selv-selektion og socioøkonomiske forskelle blandt de enkelte familier.

De orange søjler viser korrelationer, hvor der i stedet tages højde for karakteristika i det enkelte barns familie og blandt børnenes nærmeste omgangskreds.

Note: Social mobilitet er her målt som den absolutte opadgående mobilitet (se forklaring under ”Om forskningsstudiet” ) og forskellige områdekarakteristika målt som gennemsnit blandt alle beboere i området. Kilde: Egne udregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Vælger selv, hvor vi bor

Resultatet i ﬁgur 1 har store implikationer for, hvordan vi som samfund går til mulighederne for at fremme social mobilitet. Det viser, at hvis man kun ser på et områdes ”overﬂadiske” karakteristika (hvor forskerne ikke har korrigeret beregningerne for, hvilke mennesker, der omgiver den enkelte), så overser man et helt centralt aspekt: Vi vælger selv, hvor vi bor.

Og når der tages højde for denne ”selv-selektion” (at barnets familie og forældrene til de jævnaldrende børn på barnets skole selv bestemmer, hvor de vælger at bosætte sig), så viser forskningsstudiet, at de områder, der umiddelbart ser ud til at have høj social mobilitet, nu ikke har det længere. Og omvendt stilles de områder, der umiddelbart ser ud til at have en lav grad af social mobilitet, nu i et bedre lys.

Forskernes beregninger viser her, at et barns mulighed for social mobilitet i Danmark i høj grad afhænger af de mennesker, der omgiver barnet i dets opvækst. Barnets egen familie og familierne i omgangskredsen. Det er derimod ikke forbundet med områdets gennemsnitlige socioøkonomiske karakteristika, som politikere ellers ofte forsøger at påvirke med lovgivning og særlige lokale indsatser.

Kommuner skifter farve

Figur 2 viser sammenhængen mellem børns og forældres indkomst i kommuner (deﬁneret som før kommunesammenlægningen i 2007). De blå områder har lav grad af social mobilitet, mens rød er kommuner med en højere social mobilitet.

Det venstre landkort viser resultaterne, når der ikke tages højde for socioøkonomiske forskelle blandt de enkelte familier, mens landkortet til højre viser de tilsvarende resultater, når den korrektion foretages.

Her ser vi, at mange byområder, der umiddelbart virker til at have en lav grad af social mobilitet, kun har det pga. sammensætningen af de familier, der bor netop dér. De bagvedliggende forskelle mindre, end det ser ud til ved første øjekast, og f.eks. skifter mange områder omkring København farve fra blå (som indikerer en lav grad af social mobilitet) til rød (som indikerer en højere grad af social mobilitet).

Det modsatte sker i mange områder i Vestjylland; her skifter farverne ofte fra rødlige til blålige nuancer.

Note: Figuren viser social mobilitet (målt som den absolutte opadgående mobilitet – se note under ”Om forskningsstudiet”) alt efter bopælskommune under opvæksten. Figuren til venstre viser den estimerede sociale mobilitet, når der ikke er justeret for forskelle blandt familier. Figuren til højre viser den estimerede sociale mobilitet, hvor der tages højde for, at forskellige typer af familier bosætter sig forskellige steder (selv-selektion) og karakteristikaene blandt børnenes nærmeste omgangskreds (peers). Kilde: Egne udregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Fakta: Om social mobilitet

• Social mobilitet beskriver individets mulighed for få en uddannelses- eller indkomstmæssig position i samfundet, som er højere eller lavere end den, som ens forældre har.

• Social mobilitet er derfor et udtryk for, i hvor høj grad den enkeltes position i samfundet afhænger af forældrenes position.

• Høj social mobilitet er, når individet rykker sig langt fra sine forældres sociale position.

• Lav social mobilitet, når barnet ikke rykker sig fra sine forældres sociale position – fx ved at få samme type uddannelse og indtjening og således forblive i samme sociale gruppe som sine forældre.

Om forskningstudiet: “Understanding the Heterogeneity of Intergenerational Mobility across Neighborhoods”

• Forskerne har analyseret bl.a. indkomst- og bopælsdata fra perioden 1980-2018 for 560.000 børn (hele årgange) født fra 1973-1983 og for deres forældre for at måle social mobilitet.

• Forældres indkomst måles som mødres og fædres gennemsnitlige indkomst, mens børnene var 0-17 år. Børnenes indkomst måles som deres gennemsnitlige indkomst, da de var 30-45 år.

• Studiet undersøger to typer af områder: Kommuner og sogne. Resultaterne i ﬁgur 1 og 2 er baseret på sogne, men konklusionerne er de samme, når kommuner betragtes.

• Studiet deﬁnerer opvækstområde som det område (kommune / sogn), hvor barnet har brugt ﬂest år fra 0-17-årig.

• Social mobilitet er opgjort som to mål for sammenhængen mellem børns og forældres indkomst

Forskerne arbejder i dette studie med to typer social mobilitet:

1) Intergenerationel indkomstelasticitet (IGE) estimeret for børn alt efter deres opvækst område (hhv. sogne og kommuner). Dette beskriver den skønnede sammenhæng mellem børns indkomst og forældres indkomst = den gennemsnitlige procentvise stigning i et barns indkomst (som voksen), når forældrenes indkomst stiger med én procent.

Dette beskriver, hvordan indkomstforskelle består på tværs af generationer, så jo højere estimatet er, des lavere social mobilitet.

2) Absolut opadgående mobilitet estimeret for børn alt efter deres opvækst område (hhv. sogne og kommuner).

Dette er en forudberegnet indkomst for børn med forældre, hvis indkomst lå på den 25. percentil (= øverst i den nederste fjerdedel) af indkomstfordelingen for alle forældre. For at udregne dette anvendes IGE-estimaterne (se punkt ovenfor) for hvert område til at forudsige, hvilken indkomstniveau børn vil have som voksne. Her er et højere estimat et udtryk for en større social mobilitet.

Resultaterne i ﬁgur 1 og 2 er baseret på absolut opadgående mobilitet, men konklusionerne er de samme, når IGE’en anvendes.