Skrevet af: Lynn Roseberry

Den 1. maj 2004 blev Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn (herefter ”EU10-landene”) medlemmer af EU. Da lønniveauet i de 8 nye østeuropæiske medlemslande (Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, herefter ”EU8-lande”) er betydeligt lavere end i langt de fleste af de gamle medlemslande (EU15-landene), var der i mange EU15-lande bekymring for masseindvandring af lavtlønnet arbejdskraft fra EU8-landene til EU15-landene. Fastlæggelse af overgangsordninger i relation til arbejdskraftens frie bevægelighed var derfor ét af de centrale temaer i udvidelsesforhandlingerne med de østeuropæiske lande. Det blev aftalt, at EU15-landene skulle have mulighed for at begrænse EU8-landenes arbejdstageres rettigheder til fri bevægelighed i en overgangsperiode. I dette arbejdspapir forklares det, hvordan den danske overgangsordning om østeuropæiske arbejdstagere behandler EU8-arbejdstagere i forhold til EU15-arbejdstagere, og hvordan overgangsordningen fungerer i praksis.