Kvinder i flere europæiske lande har oplevet bedre fødselsresultater under COVID-19-pandemien målt på fødselsvægt og risikoen for, at barnet blev født for tidligt. Tre nye studier fra ROCKWOOL Fonden lavet i samarbejde med ni europæiske universiteter[i] viser, at dette næppe skyldes ændret adfærd blandt gravide kvinder, men derimod en ændring i hvem der blev gravide.

Konsekvenserne af COVID-19-pandemien bør ikke alene måles i antal smittede og forhøjet dødelighed[1]. Pandemien førte en lang række andre virkninger med sig, herunder et fald i fødselsrater[2] og et fald i risikoen for at føde for tidligt fødte børn[3]. Selvom udsving i risikoen for tidlige fødsler var ret begrænset i Danmark, var billedet et helt andet i mange andre lande.[4]

I en række europæiske lande, såsom Spanien[5, 6] og Italien[7], faldt fødselsraterne drastisk i slutningen af 2020. I denne periode havde nyfødte børn lavere risiko for både at være for tidligt født og for at få en lav fødselsvægt[5, 8]. Det har medført spekulationer i dele af den medicinske forskningsverden om, hvorvidt gravide kvinders adfærd under pandemiens første år betød, at de fødte sundere børn[8], og om der herfra kan drages mere generelle erfaring om graviditets- og svangeromsorg.

Vores undersøgelser viser dog, at de forbedrede fødselsresultater skyldes en ændring i antal og sammensætning af, hvilke kvinder der på trods af pandemien stadig blev gravide. Forskningen har således overset vigtige demografiske drivkræfter bag de ændringer i fødselsresultater, der blev observeret under pandemien.

Faldet i fødselsraterne i Spanien og Italien skyldtes nemlig et drastisk fald i undfangelser[5], der i sig selv medførte et midlertidigt mekanisk fald i andelen af børn, der fødtes for tidligt og med lav fødselsvægt otte måneder senere[ii]. Dette rent statistiske fænomen blev yderligere forstærket af, at de børn, der ikke fødtes, var børn, der ville have haft højere risiko for for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.

I Spanien, hvor vi har bedst data, kan vi fx se, at specielt helt unge kvinder og kvinder over 45 år kunne forklare de største relative fald i fødsler. Yngre kvinder føder langt hyppigere for tidligt fødte børn, mens ældre kvinder er mere tilbøjelige til at blive gravide efter fertilitetsbehandling [iii], der ligeledes medfører øget sandsynlighed for, at barnet fødes for tidligt. Samlet set var der altså et stort fald i fødsler blandt kvinder med en relativt høj risiko for at føde for tidligt. Spørgsmålet er så, hvorfor dette var tilfældet.

Under starten af pandemien var mulighederne for at socialisere begrænset (inklusiv at nattelivet var lukket), hvilket kan være med til at forklare det store relative fald i undfangelser blandt yngre kvinder. Samtidigt var alle fertilitetsklinikker i Spanien også lukkede, hvilket kan være med til at forklare det store relative fald i undfangelser blandt kvinder over 45 år. Til sammen medførte nedlukningerne i kølvandet på COVID-19-pandemien således et fald i de fødsler, der ellers ville have en høj sandsynlighed for at ende med for tidlig fødsel.

COVID-19 pandemien skabte således et fald i undfangelsestilbøjeligheden og ændrede dermed, hvem der blev gravide. Når vi indsamler erfaringer fra pandemiens indflydelse på fødsler og på helbredet hos de børn, der fødtes under pandemien, er det derfor vigtigt at holde sig for øje, at der under pandemien var ændringer i, hvem der blev gravide. Ellers kan vi ende med at drage fejlagtige konklusioner om betydningen af gravide kvinders adfærd for deres børns helbredsindikatorer ved fødslen.

Kommentaren er skrevet på baggrund af følgende studier med deltagelse fra ROCKWOOL Fonden:

Cozzani, M., Fallesen, P., Passaretta, G., Härkönen, J., & Bernardi, F. (2023). The Consequences of the COVID‐19 Pandemic for Fertility and Birth Outcomes: Evidence from Spanish Birth Registers. Population and Development Review.

Fallesen, P., Oberndorfer, M., & Cozzani, M. (2023). Changes in conception rates, not in pregnancy related behavior, likely caused decline in pre-term births during the first year of the COVID-19 pandemic. BJOG: An International Journal of Obstetrics and Gynaecology.

Fallesen, P., & Cozzani, M. (2023). Partial Fertility Recuperation in Spain Two Years After the Onset of the COVID-19 Pandemic. Demographic Research.

Referencer

1. Aburto JM, Schöley J, Kashnitsky I, Zhang L, Rahal C, Missov TI, et al. Quantifying impacts of the COVID-19 pandemic through life-expectancy losses: a population-level study of 29 countries. International Journal of Epidemiology. 2021. https://doi.org/10.1093/IJE/DYAB207.

2. Nitsche N, Jasilioniene A, Nisén J, Li P, Kniffka MS, Schöley J, et al. Pandemic babies? Fertility in the aftermath of the first COVID-19 wave across European regions. MPIDR Working Papers. 2022.

3. Yang J, D’Souza R, Kharrat A, Fell DB, Snelgrove JW, Murphy KE, et al. Coronavirus disease 2019 pandemic and pregnancy and neonatal outcomes in general population: A living systematic review and meta-analysis (updated Aug 14, 2021). Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica. 2022;101:7–24.

4. Oakley LL, Örtqvist AK, Kinge J, Hansen AV, Petersen TG, Söderling J, et al. Preterm birth after the introduction of COVID-19 mitigation measures in Norway, Sweden, and Denmark: a registry-based difference-in-differences study. Am J Obstet Gynecol. 2022;226:550.e1-550.e22.

5. Cozzani M, Fallesen P, Passaretta G, Härkönen J, Bernardi F. The Consequences of the COVID-19 Pandemic for Fertility and Birth Outcomes: Evidence from Spanish Birth Registers. Population and Development Review. 2023;Early View.

6. Fallesen P, Cozzani M. Partial Fertility Recuperation in Spain Two Years After the Onset of the COVID-19 Pandemic. Demographic Research. 2023;Forthcoming.

7. Fallesen P, Oberndorfer M, Cozzani M. Changes in conception rates, not in pregnancy-related behaviour, likely caused decline in preterm births during the first year of the COVID-19 pandemic. BJOG: An International Journal of Obstetrics & Gynaecology. 2023;Early View.

8. Rusconi F, Puglia M, Pacifici M, Brescianini S, Gagliardi L, Nannavecchia AM, et al. Pregnancy outcomes in Italy during COVID-19 pandemic: A population-based cohort study. BJOG: An International Journal of Obstetrics & Gynaecology. 2023;130:276–84.

9. Goisis A, Fallesen P, Seiz M, Salazar L, Eremenko T, Cozzani M. Educational gradients in the prevalence of Medically Assisted Reproduction (MAR) births in a comparative perspective. JRC Working Papers on Social Classes in the Digital Age. 2023.