Danske børn fra fattige familier bryder ofte med den sociale arv

Vidensoverblik

Oktober 2024

task_alt

Eksternt bedømt

Danmark har ikke alene en af verdens laveste rater for børn, der lever i relativ fattigdom. Danske børn, som vokser op i et fattigt hjem, har også meget mindre risiko for at blive fattige som voksne, end fattige børn i andre højindkomst lande. Det viser ny forskning fra ROCKWOOL Fonden, Bocconi Universitet i Italien og Stockholm Universitet, som netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Human Behavior.

Forskere bag udgivelsen Peter Fallesen, forskningsprofessor, ROCKWOOL Fonden, Zachary Parolin, lektor, Bocconi Universitet Rafael Pinto Schmitt, kandidat, Bocconi Universitet og Gosta Esping-Andersen, professor, Bocconi Universitet

Udgivet i Nature Human Behavior

Dette komparative studie af den sociale arv i fattigdom er det første af sin slags. I studiet følger forskerne omkring 1,8 millioner danske børn, indtil de bliver op til 35 år, og sammenligner dem med børn fra fire andre lande. Forskerne undersøger, i hvor stor en del af barndommen børnene har levet i en husstand med en indkomst under OECD’s relative fattigdomsgrænse.[1]

Børnene i undersøgelsen er vokset op i 1980-2020 i Danmark, USA, Storbritannien, Tyskland og Australien, der alle er højindkomstlande.

Fattigdom er relativ

Relativ fattigdom er, når en persons indkomst (efter skat) er mindre end halvdelen af det beløb, som personer i midten af indkomstfordelingen har til rådighed i det land, hvor vedkommende bor. Relativ fattigdom er altså forskellig, alt efter hvor i verden, man bor, og ændrer sig også i takt med at landets medianindkomst stiger eller falder.

I Danmark er det indkomstbeløb, der definerer relativ fattigdom for en enlig uden børn i 2022, 139.000 kroner om året.

Figur 1a viser hvor mange personer i hvert land, der i alderen 25-35 år, boede i en husstand med årlig indkomst efter skat, der lå under beløbet for relativ fattigdom. For Danmark dækker figuren personer født 1967-1994.

I Danmark hører 8% af de 25-35-årige til denne gruppe af relativt fattige. Svarende til ca. 57.000 personer i 2024. Dog er det kun 4 %. af befolkningen, når man ikke regner studerende med.

I Australien er er andelen af relativt fattige er 9%, i Tyskland 10%, Storbritannien 12%, mens det i USA er 18%. Andelen af personer i relativ fattigdom uden studerende findes dog ikke for de andre fire lande.

Kortlægger børnefattigdoms betydning for voksenlivet

Formålet med undersøgelsen er at kortlægge på tværs af de fem lande, hvilken sammenhæng, der er mellem antallet af barndomsår, hvor barnet har levet i relativ fattigdom og barnets risiko for også at leve i relativ fattigdom som voksen.

I Danmark lever 47.159 børn i relativ fattigdom (2022). Blandt 100 børn af disse børn, vil i gennemsnit 15 børn selv i alderen 25-35 år høre til blandt de relativt fattige.

Når forskerne sammenligner tallene for de fem lande, finder de dog, at danske børn, som vokser op i et relativt fattigt hjem, har meget mindre risiko for at blive fattige som voksne, end børn fra relativt fattige familier i de andre fire højindkomst lande.

Stor forskel mellem de fem lande

Forskerne ønskede også at besvare spørgsmålet: Giver en barndom i relativ fattigdom øget risiko for selv at blive relativt fattig som ung voksen? Her viser analysen, at danske børn, der tilbringer hele deres barndom i relativ fattigdom, har 15 procent risiko for at leve i relativ fattigdom i hele aldersperioden 25-35 år. For danske børn, der aldrig har oplevet relativ fattigdom i barndommen, er risikoen kun 8 procent–altså en forskel på 7 procentpoint.

Til sammenligning har relativt fattige børn i USA 42 procentpoint højere risiko for selv at leve i fattigdom som voksne, mens den øgede risiko er 20 procentpoint højere i Australien, 15 procentpoint højere i Storbritannien og 10 procentpoint højere i Tyskland.

Samtidigt finder forskerne ingen systematisk sammenhæng mellem niveauet af relativ fattigdom i et land og størrelsen af den social arv i fattigdom. Et barn, der vokser op i et land, hvor mange lever i relativ fattigdom, har altså ikke større risiko for selv at blive fattig som voksen, end hvis barnet vokser op i et land, hvor få lever i relativ fattigdom.

Figur 1b viser den sociale arv i relativ fattigdom, graden af relativ børnefattigdom og graden af relativ fattigdom i alderen 25-35. For Danmark opgøres tallene inklusiv husstande med voksne studerende (forældre til børnene eller børnene selv som voksne).

Af figuren fremgår det, at et barn i Storbritannien har dobbelt så høj risiko for at blive relativ fattig som voksen, hvis det oplevede den samme periode (samme antal år af barndommen) i relativ fattigdom som et dansk barn. For et barn i USA er risikoen seks gange så høj.

Danmark, som et eksempel på en nordisk velfærdsstat, formår altså ikke blot at holde niveauet for relativ børnefattigdom lavere, men er også bedre end andre lande til at sikre, at relativ fattigdom i barndommen ikke også bliver til relativ fattigdom i voksenlivet.

Faktaboks

 

Definitioner og begreber vedr. fattigdom

Social arv i relativ fattigdom er risikoen for, at et barn, som er vokset op i relativ fattigdom, også kommer til at leve i fattigdom som voksen

  • Relativ børnefattigdom er børn, der sammen med deres forældre lever under OECD’s relative fattigdomsgrænse.
  • Relativ fattigdom er, når en persons indkomst efter skat er mindre end halvdelen af det beløb, en person i midten af indkomstfordelingen har til rådighed i det land, hvor vedkommende bor
  • OECD’s fattigdomsdefinition angiver, at en husstand anses som fattig, hvis dens årlige ækvivalerede disponible indkomst, er lavere end 50% af medianen af den disponible indkomst for hele samfundet. Det er dermed en relativ grænse, da grænsen ændrer sig i takt med, at indkomsterne i landet gør det.
  • Disponibel indkomst er den indkomst, der er tilbage efter skat, renter og bidrag og er inklusiv beregnet lejeværdi af egen bolig.
  • Ækvivalering af disponibel indkomst tager højde for stordriftsfordele i større husstande-det vil sige at indkomstbehovet i en husstand ikke udvikler sig lineært med antallet af medlemmer i husstanden.

 

 

Forskel på social arv i fattigdom og social arv i indkomst:

ROCKWOOL Fonden har tidligere i en række af studier[2] [2] undersøgt den social arv i indkomst—det vil sige i hvor høj grad egen indkomst er forklaret af ens forældres indkomst. Studie af den social arv i fattigdom afviger herfra ved at fokusere på indkomst i hele husstanden, hvor et individ bor, og kun fokuserer på opadgående social mobilitet ud af fattigdom.

Note: Figuren viser Fattigdomsgraden. De nye delstater (tidl. Østtyskland) er ikke inkluderet pga. databegrænsninger. Der er anvendt OECD’s fattigdomsdefinition. Kilde: Parolin et al. (2024) på baggrund af egne beregninger på tal fra Danmarks Statistik.

Note: Figuren viser størrelsen på den sociale arv i fattigdom. De nye delstater (tidl. Østtyskland) er ikke inkluderet pga. databegrænsninger. Der er anvendt OECD’s fattigdomsdefinition. Kilde: Parolin et al. (2024) på baggrund af egne beregninger på tal fra Danmarks Statistik.

Omfordeling dæmper den social arv i relativ fattigdom i Danmark

For at forstå forskellene i den social arv har forskerne undersøgt hvilke faktorer, der i hvert land forklarer niveauet af social arv i relativ fattigdom.

Figur 2 viser, hvordan især fire faktorer bidrager til at forklare den social arv i fattigdom (blå søjler)

  1. Orange søjler: familiebaggrund som f.eks. forældres uddannelse og indtægt
  2. Grønne søjler: milepæle i voksenlivet så som beskæftigelse, uddannelse, parforhold, m.v.
  3. Grå søjler: omfordeling igennem velfærdsstatens skatter, overførselsindkomster og andre
    ydelser
  4. Lilla søjler: andre faktorer, som ikke er forklaret af de tre andre faktorer.

Note: Figuren viser størrelsen på den sociale arv og det absolutte bidrag til den social arv af familiebaggrund, milepæle (opnåelse og afkast af beskæftigelse, uddannelse, forældreskab, parforhold, m.v.), omfordeling igennem skatter og ydelser og den uforklarede residual for de fem lande. De nye delstater (tidl. Østtyskland) er ikke inkluderet pga. databegrænsninger. Der er anvendt OECD’s fattigdomsdefinition. Kilde: Parolin et al. (2024, Figur 2) på baggrund af egne beregninger på tal fra Danmarks Statistik.

Velfærdsstaten begrænser fattigdom

Figur 2 viser, hvordan velfærdsstaternes omfordeling igennem skatter og sociale ydelser begrænser den sociale arv i relativ fattigdom i Danmark, Australien og Storbritannien, hvorimod omfordeling kun spiller en meget lille rolle i Tyskland og USA.

I Danmark forklares den social arv i relativ fattigdom primært af familiebaggrund, hvorimod beskæftigelse, uddannelsesopnåelse, parforholdsstatus, med videre som voksen betyder meget lidt, når man først har taget højde for familiebaggrund. Med andre ord: Når man først “sorterer” personer alt efter familiebaggrund, så udfør forskelle i faktorer som beskæftigelse, uddannelse og andre af det tidlige voksenlivs milepæle ikke nogen stor forskel på dem, der har og ikke har oplevet relativ fattigdom i barndommen.

I de fire andre lande betyder specielt beskæftigelse i husstanden, og hvorvidt man er enlig forælder, langt mere i forhold til at forklare den social arv i fattigdom end i Danmark. For Tyskland forklarer milepæle i det tidlige voksenliv såsom beskæftigelse og husstandssammensætning det meste af den social arv i fattigdom, hvorimod både familiebaggrund og milepæle forklarer den sociale arv i fattigdom i Australien, Storbritannien og USA.

USA skiller sig yderligere ud ved ikke bare at have langt den største sociale arv i fattigdom, men også ved at en stor del af den sociale arv i fattigdom hverken kan forklares med familiebaggrund, milepæle og omfordeling. Den store uforklarede andel for USA skyldes hverken racemæssige eller geografiske forskelle, men indikerer i stedet at udsættelse for fattigdom i barndommen er mere alvorligt i USA end i de andre højindkomstlande i studiet.

Noter

 

1) Tidligere forskning fra ROCKWOOL Fonden har vist at for børnefamilier i Danmark stemmer OECD’s fattigdomsgrænse godt overens med indkomstgrænsen i de såkaldte minimumsbudgetter, som angiver minimumsindkomsten en husstand årlig skal have for at få dækket deres forbrugsbehov (Bonke and Christensen 2017).

2) https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/kilderne-til-social-arv-adskiller-sig-alt-efter-familiers-indkomstniveau/ – https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/paa-vaesentlige-omraader-brydes-social-arv-ikke-mere-i-danmark-end- i-usa/

Relaterede udgivelser

Forskningsrapport

Forskningsrapport

The Intergenerational Persistence of Poverty in Five High-Income Countries (2024).

Gå til forskningsrapporten