15-17-årige udenfor job og uddannelse i perioden 2011-2021

Debatindlæg

August 2023

indlæg

SKREVET AF ANALYTIKER NADJA EIFLER

 

Dette indlæg blev bragt i SamfundsfagsNyt #230.

Udsatte unge – ofte defineret som personer under 30 år udenfor job og uddannelse – har været genstand for adskillige analyser. Senest har Reformkommissionen sat fokus på gruppen af udsatte unge ved at udpege denne gruppe som en af fem hovedudfordringer kommissionen skal arbejde med (Reformkommissionen, 2021). Der er da også god grund til at fokusere på udsatte unge, da det at stå udenfor job og uddannelse både har store personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har beregnet, at den økonomiske gevinst ved at inkludere udsatte unge i aldersgruppen 25-29 år er mellem 12 og 15 mia. kr. om året (Schultz-Nielsen og Skaksen, 2016). Og som vi skal se i det følgende, så har det at være udsat i den tidlige ungdom langvarige personlige konsekvenser i form at tilknytning til beskæftigelse og uddannelse, også for de unge der slipper ud af udsathed.
Denne artikel retter blikket mod de 15-17-årige udenfor job og uddannelse. Denne gruppe bliver typisk analyseret sammen med ældre unge, der kan være op til 25 eller 29 år gamle. De 15-17- årige er dog interessante at betragte som deres egen gruppe, fordi de kan belyse omfanget og betydningen af tidlig udsathed.

Færre end én procent af de 15-17-årige

er udsatte to år i træk

 

I perioden 2011-2021 er mellem 0,4 og 0,6 procent af alle 15-17-årige udenfor job og uddannelse to år i træk, hvilket illustreres i figur 1. Til sammenligning er andelen af 25-årige udenfor job og 15-17-årige udenfor job og uddannelse omkring 7 procent (Reformkommissionen, 2021).[1] Andelen af udsatte unge er ganske stabil hen over perioden, hvilket også har været tilfældet for udsatte unge over 18 år (se f.eks. Reformkommissionen, 2021). Selvom andelen af 15-17-årige, der er udsatte 2 år i træk, er ganske lav, så er det værd at bemærke at andelene svarer til mellem 718 og 1.199 unge, jf. tabel 1. I hele perioden er der flere drenge end piger udenfor job og uddannelse. I 2021 udgør drenge således 51 procent af alle 15-17-årige og 55 procent af de udsatte 15-17-årige.
Billede

Note: Figuren viser andelen af 15-17-årige, der hverken var i job eller uddannelse det angivne eller foregående år. Andelen af hhv. udsatte drenge og piger er udregnet som: antal udsatte 15-
17-årige drenge (piger) / antal 15-17-årige drenge (piger) i befolkningen * 100. Personer, der er indvandret efter deres 14-års fødselsdag, er udeladt af befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Billede

Note: Tabellen viser antallet af 15-17-årige, der hverken var i job eller uddannelse det angivne eller foregående år.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Udsatte 15-17-årige i et livsbaneperspektiv

 

Unge, der på et tidspunkt har været udenfor job og uddannelse, har markant ringere tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med unge, der ikke har været udsatte. En analyse foretaget af 25- 29-årige viser, at gruppen af unge, der i år 2000 er udsatte 2 år i træk, har en beskæftigelsesfrekvens på 40 procent 12 år senere. For dem, der ikke er udsatte i år 2000, er beskæftigelsesfrekvensen på ca. 86 procent (Schultz-Nielsen og Skaksen, 2016). En stor andel af de udsatte unge kommer således ikke ud af udsathed igen. Dette er også tilfældet for de unge, der allerede er udsatte som 15-17-årige.
Hvis vi tager udgangspunkt i de 15-17-årige, der i 2011 har været udenfor job og uddannelse i to år, så forlader 60 procent relativt hurtigt gruppen af udsatte. De resterende 40 procent af gruppen har dog markant sværere ved at komme ud af udsathed. Figur 2 viser, hvor stor en andel af de udsatte 15-17-årige i 2011 der også er udsatte i årene 2012-2021.
Alle er per definition udsatte i 2011, men kan i de efterfølgende år både bevæge sig ud og ind ad udsathed. Figuren viser kun de unge, der er til stede i befolkningen i hele perioden 2011-2021. Udsathed i aldersspændet 15-17 år øger altså risikoen for at være udsat som 25-27-årig betydeligt. Fra og med 2014 er der flere drenge end piger, der bliver ved med at være udsatte. Drenge er således både en anelse mere tilbøjelige til at være udsatte og mindre tilbøjelige til at undslippe udsathed efterfølgende.
De unge illustreret i figur 2 kan forlade udsathed enten ved at begynde et job eller en uddannelse, men også ved f.eks. at blive tilkendt førtidspension. Unge der tilkendes førtidspension, og dermed ikke forventes at stå til rådighed for uddannelse eller arbejde, er ikke medregnet i gruppen af udsatte.
Hvis vi ser nærmere på, hvor de unge, der er udsatte i 2011, går hen, bliver det tydeligt, at selv når disse unge ikke længere er udsatte, så adskiller de sig fra den øvrige population af 15-17-årige. Figur 3 sammenligner unge, der er udsatte i 2011, men ikke er det i 2021, med de unge, der hverken er udsatte i 2011 eller 2021. Forskellen mellem de to grupper er mest markant, når vi ser på andelen der er tilkendt førtidspension. 13,5 procent af de unge, der er udsatte som 15-17-årige i 2011, er i 2021 tilkendt førtidspension, mens det kun er tilfældet for 1,5 procent af de 15-17-årige, der hverken er udsatte i 2011 eller 2021. Der er til gengæld kun mindre forskelle mellem de to grupper, når vi ser på andelen der er i beskæftigelse som lønmodtagere i 2021. Yderligere analyser viser dog, at der er store forskelle i, hvor de to grupper placerer sig i lønfordelingen. Mens 24 procent af de unge, der hverken er udsatte i 2011 eller 2021, varetager jobs der typisk kræver en videregående uddannelse, er det kun tilfældet for 8 procent af de unge der er udsatte i 2011. Derudover er 11 procent af de unge, der ikke er udsatte i 2011, under uddannelse, mens det tilsvarende tal er 8 procent for de unge, der er udsatte i 2011. Alle unge er mellem 25 og 27 år gamle i 2021.
Billede

Note: Figuren viser hvor mange af de 15-17-årige, der er udsatte i 2011, der fortsætter med at være udsatte i perioden 2012-2021. Figuren viser kun de unge der er til stede i befolkningen i alle årene 2011-2021. I alt er 1.070 udsatte 15-17-årige til stede i befolkningen i alle årene 2011-2021, hvilket svarer til 89 procent af de 1.199 udsatte unge, der er opgjort i figur 1 og tabel 1. I 2021 er de yngste personer 25 år gamle, mens de ældste personer er 27 år gamle. Andelen af hhv. udsatte drenge og piger er udregnet som: antal udsatte 15-17-årige drenge (piger) i det angivne år / antal udsatte 15-17-årige drenge (piger) i 2011 * 100. Personer, der er indvandret efter deres 14-års fødselsdag, er udeladt af befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Billede

Note: Figuren viser andelene af unge, der i 2021 er i uddannelse, beskæftiget som lønmodtager eller på førtidspension, på tværs af de 15-17-årige, der ikke er udsatte i 2021, men hhv. var og ikke var udsatte i 2011. En person er udsat, hvis de har været udenfor job og uddannelse to år i træk. Kategorien Hverken udsat i 2011 eller 2021 indeholder i alt 162.289 personer. Kategorien Udsat i 2011 men ikke i 2021 indeholder i alt 555 personer.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Hvorfor udsathed blandt unge?

 

Udsathed blandt unge helt ned til 15-års alderen kan have langvarige konsekvenser. I de foregående afsnit har vi set, at en betydelig andel af de unge, der er udsatte mens de er 15, 16 eller 17 år gamle, også er udsatte ti år senere. Fordi der kan være så langvarige konsekvenser ved tidlig udsathed, er det vigtigt at forstå hvilke faktorer der synes at øge sandsynligheden for at havne i udsathed. I bogen Hvad ved om udsatte unge 2 gennemgår forskere fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed en række individuelle og strukturelle forhold bag udsathed blandt 18-24-årige (Andersen, S. H. et al., 2019).
Blandt de begivenheder i barndommen og den tidlige ungdom der kan kobles til en øget risiko for senere udsathed, hører en ressourcesvag opvækst, en opvækst i fattigdom, skilsmisse mellem forældrene og mentale sundhedsproblemer hos moren.
Når vi her betragter 15-17-årige i udsathed er det værd at fremhæve de forskningsresultater, der indikerer, at teenageårene er en særlig sårbar periode. Negative hændelser fra 14-års alderen og frem er relateret til større risiko for at ende i udsathed, kriminalitet, stofmisbrug eller med psykisk sygdom som 18-19-årig. Teenageårene er også karakteriseret ved øget risikoadfærd, hvilket igen disponerer nogle unge for udsathed senere hen. Risikoadfærd er her relateret til, hvorvidt man som 15-årig tidligt i livet har prøvet at være fuld, om man ryger, ryger hash, ofte går i byen, ofte drikker meget på én gang og om man har haft en tidlig seksuel debut. Resultaterne fra ROCKWOOL SIDE 6 Fondens Forskningsenhed viser, at der er stor social ulighed i, hvorvidt høj risikoadfærd disponerer for senere udsathed. Blandt unge fra økonomisk velstillede hjem er der således ingen sammenhæng mellem tidlig risikoadfærd og senere udsathed. Derimod er næsten hver tredje ung med høj risikoadfærd og fra et hjem, hvor forældrenes indkomst er i midten af indkomstfordelingen, udsat som 24-årig. Teenageårene er således både en særlig sårbar periode, hvor negative hændelser kan have stor betydning, men også en periode hvor forebyggende initiativer og indsatser til hurtigt at få unge ud af udsathed, når de først lander i den gruppe, måske kan have stor effekt.

Faktaboks:

 

Sådan er befolkningen og udsathed defineret Populationen af 15-17-årige er bestemt ud fra Danmarks Statistiks befolkningsregister og er afgrænset sådan at personer, der er indvandret til Danmark efter deres 14-års fødselsdag, ikke indgår i populationen.
Udsathed er her defineret som at være udenfor job og uddannelse ultimo november 2 år i træk, og er bestemt ud fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. De unge er ikke defineret som udsatte, hvis de modtager førtidspension.

Noter:

 

[1] Reformkommissionen opgør her udsathed i et enkelt år. Andelen af unge der er udsatte i ét år vil som regel være højere end andelen af unge der er udsatte to år i træk. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har dog fundet lignende andele, med en definition der opgør udsathed to år i træk.

 Henvisninger:

 

1. Andersen, S. H., Jensen, B., Nielsen, B. W., Skaksen, J. R., Hvad ved vi om udsatte unge 2 (2019), Gyldendal.
2. Reformkommissionen, Erkendt, forsøgt løst, uløst (2021).
3. Schultz-Nielsen, M. L. og Skaksen, J. R., Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge (2016), ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, Arbejdspapir nr. 39.

Relevante medarbejdere

Nadja Eifler
I

Intervention

Nadja Eifler

Ph.d.-studerende

ne@rfintervention.dk

+45 30 70 18 20

Sundhed og trivsel

Seneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne

F

Forskning

Analyse

Elever, der skifter til privatskoler, er dygtigere og har færre diagnoser end elever, der skifter til andre folkeskoler

December 2024
F

Forskning

Vidensoverblik

Det er menneskene i opvæksten
– ikke postnummeret
– der afgør børns chancer i livet

December 2024
F

Forskning

Forskningsrapport

Public and Parental Investments,
and Children’s Skill Formation
– Updated 2024

November 2024
F

Forskning

Vidensoverblik

Pædagogers sprogindsats i børnehaven gav bedre resultater i skolen – også i matematik og trivsel

November 2024