Når man anbringer et barn
Skrevet af: Signe Hald Andersen med bidrag af Frank Ebsen, Mette Ejrnæs, Morten Ejrnæs, Peter Fallesen og Signe Frederiksen
Anbringelse uden for eget hjem er et af de mest radikale indgreb, man kan udsætte et barn eller et ungt menneske for. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvorfor børn og unge anbringes, hvordan deres anbringelser forløber, og hvordan det går dem senere i livet.
Med udgangspunkt i de informationsrige danske registerdata og i supplerende materiale undersøger forfatterne, hvorfor børn og unge anbringes. Det sker bl.a. ved at analysere, hvordan ændringer i lovgivningen og i anbringelsespraksis samt kommunale forskelle påvirker et barns sandsynlighed for anbringelse. I forlængelse heraf undersøges det, hvordan forskellige risikofaktorer hos barnet selv og dets familie påvirker denne sandsynlighed.
Herefter belyses spørgsmålet om, hvordan anbringelser forløber. Denne del af bogen sætter fokus på stabilitet i anbringelse ved at anskueliggøre, hvor mange anbringelser anbragte børn og unge oplever, og hvad varigheden af disse er. Det diskuteres også, hvad der kendetegner børn, der oplever forskellige anbringelsesforløb.
Afslutningsvis beskriver bogen, hvordan det går anbragte børn og unge på længere sigt: Hvilke forskelle er der mellem anbragte børn og unge og andre børn og unge med hensyn til uddannelse, arbejde og helbred?
“Rockwool Fondens rapport er pligtlæsning til alle politikere og fagpersoner, der beskæftiger sig med børn og unge. Den gør en klogere på problemstillingen. Og den tydeliggør desværre også, at der ikke findes lette løsninger.”
– Per B. Christensen i Danske Kommuner
Relaterede udgivelser

Vidensoverblik
Paradoks på anbringelsesområdet
Gå til vidensoverblikketSeneste udgivelser indenfor samme velfærdsemne

Forskningsrapport
Welfare Program Spillovers
Maj 2025

Vidensoverblik
Kriminalitet blandt flygtninge på starthjælp smittede til deres naboer
Maj 2025

Video
Boglancering: Fremtidens familieliv – skal vi aflyse fertilitetskrisen?
Maj 2025

Analyse
Få fødsler bør ikke skabe panik: Kvinder med uddannelse får børn, og dem bliver der flere af
Maj 2025