Mentalt helbred
Om initiativet
Den kraftige stigning i dårligt mentalt helbred baserer sig i væsentlig grad på selvrapporteringer fra spørgeskemaundersøgelser. Derfor er vi opmærksomme på, om stigningen også i nogen grad kan skyldes, at vi har ændret den måde, hvorpå vi taler om og spørger ind til unges mentale helbred.
I samarbejde med Lejre og Kalundborg Kommuner har vi interviewet en række medarbejdere. Vi har desuden interviewet en række unge kvinder i forskellige aldre og har fået adgang til digitale fællesskaber. Dette arbejde har gjort os klogere på de dynamikker, der hindrer eller forstærker mental mistrivsel.
For hvad er årsagerne til, at der er et tilsyneladende stadigt stigende antal unge, som kæmper med dårligt mentalt helbred? Vi forsøger at komme svaret nærmere ved at sammenholde udviklingen i selvrapporteret dårligt mentalt helbred med andre mål for dårligt mentalt helbred i kvantitative data, for eksempel udviklingen i brug af sundhedsydelser og diagnoser.
Ved at fortolke og forstå data og ved løbende at drøfte vores fortolkninger med relevante eksperter får vi formuleret en række gode spørgsmål, som vi kan få svar på blandt frontmedarbejderne i vores samarbejdskommuner. På modsat vis kan svarene fra vores kvalitative arbejde bidrage med retninger, som vi efterfølgende kan undersøge i data.
Hvad nu?
Projektet blev afsluttet i 2019 i ROCKWOOL Fondens regi. Find vores viden i listen nedenfor.